"Amerikanerne elsker ikke frihed..."                                    

 

FØRSTE KVARTAL 2003: 10.marts

8:9

<  >

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Photo Credit: US Fish and Wildlife Service

 

ark og ulands

 

 

 

USA: Fra føderalstat til nationalstat

HB: Var det den føderale krigsindsats i Anden Verdenskrig, der forrykkede balancen?

CC: Der har været en masse trin. Under Første Verdenskrig får vi givetvis den største ekspansion af den føderale regering, og det var under en krig som vi kun var perifert involveret i. Her fik vi de første føderale indkomstskatter. Så kom New Deal i 1930’erne, derefter Anden Verdenskrig. Det er svært at sige, hvilken af dem skabte mest regering. Lovgivningen for de civile rettigheder i 1960’erne sagde implicit, at en stat ikke har ret til at lave sine egne love når det angår moralske emner. På den måde blev regeringen staternes moralske samvittighed i 1960’erne, og den begyndte hurtigt at misbruge den magt.

Og retsinstanserne har også undermineret staternes forrang i en grad, hvor en Ret kan dømme din baby til at være gidsel på et hospital med mindre du har et barnesæde. Eller Justitsministeriet kan omgøre en Californisk lov, der ville have påbudt mindre forurenende biler, eller en Føderal Ret, der omgjorde en Californisk folkeafstemning som skar særlige fordele for immigranter væk. Staterne har ikke længere råderum til at bestemme disse ting. De er som staterne i den Europæiske Union i særlige skattesammenhænge: de har overgivet suverænitet.

HB: Så I den her betydning er USA ved at blive en Nationalstat – fra at have været et føderalt statssystem?

 CC: Helt bestemt.

HB: Hvad er de langsigtede perspektiver i form af hvordan politikken udspilles i USA efter dette skifte?

CC: Amerikanerne bliver mindre og mindre demokratiske i deres instinkter. Deres instinkter hælder ikke til et deltagelsesbaseret demokrati. En del af grunden er fjernsynet, en anden del er forbrugerisme. Der var et interessant øjeblik efter 11. september, som var noget Bush blev meget kritiseret for dengang, før al den her krigssnak fokuserede folks opmærksomhed på andre ting.

Bush holdt en del taler efter 11. september, hvor han sagde: ”Hvad du bør gøre er at gå ud og shoppe, rejse, se vores smukke nationalparker og forlystelsesparker”. Er det virkelig det jeg skal gøre som borger!? Købe lort!? Er det  min rolle? Var det dét den amerikanske revolution blev udkæmpet for? ”Bare overlad det her diplomati-noget til os” – det er et problem med Bush-stilen. Den har et meget elitært (”patrician”, red.) og alfaderligt (”paternalistic”, red.) syn på det at regere, som han har, som hele familien har. Men paternalismen er måske nok endnu mere udtalt i venstre-regeringer – og de ting er vel endnu mere fremherskende i Europa.

                                                                                                NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

foto: Weekly Standard