Stine Bosse om asylpolitikken: Hvad vil S i 2018, som EU-kommissionen ikke foreslog i 2015?

Stine Bosse om asylpolitikken: Hvad vil S i 2018, som EU-kommissionen ikke foreslog i 2015?

24.02.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Socialdemokratiets forslag ligger tæt op ad EU’s forslag fra 2015. Det ville have øget troværdigheden, hvis S-toppen havde forklaret os dette. Måske havde det endog været muligt at skabe en klar fælles linie i rød blok.

Kommentar af Stine Bosse

Hvad er der galt med, at Socialdemokratiet gerne vil vise vej på udlændingeområdet? For mange kom det som en befrielse, da partitoppen for knap to uger siden stillede op til lancering af dette længe ventede bud på en samlet indsats. “Endelig”, kunne man fristes til at sige, er de klare i mælet på emnet integration, herunder social ulighed i særligt udsatte områder – og endelig vil de vise vej i asylpolitikken. Det er næsten heroisk. Og der er tydeligvis lavet et kæmpe arbejde med at folde historien ud, så vi alle kan forstå den.

 

“Endelig”, kunne man fristes til at sige, er de klare i mælet på emnet integration, herunder social ulighed i særligt udsatte områder – og endelig vil de vise vej i asylpolitikken. Det er næsten heroisk
_______

 

Og der ER virkelig tale om flere virkelig gode idéer og en helhed i tankesættet, som Danmark i den grad har brug for. Det er med glæde man kan læse, at der skal Marshallhjælp til lande i Afrika. Omend der ikke – såvidt man kan læse i oplægget – er fundet nye penge til det. Det er godt, der loves mere hjælp til de lejre, hvor mennesker nu bor på tyvende år og flere kommer til. Glædeligt at der tales om at sikre uddannelse af børn i flygtningelejre, og om at beskytte kvinder og børns rettigheder. Det er ikke nyt, men det er godt, at det er med.

Men så kommer vi til idéen om, at der skal etableres flere lejre – nye lejre, der skal drives af Danmark. Som, hvis jeg forstår det rigtigt, skal fungere som et stykke fremskudt Danmark i folkeretlig forstand. Her skal man så søge asyl. Uden mulighed for at komme ud igen. Hvis man indfinder sig ved den danske grænse, skal man flyves hertil.

Det er ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke her tager fat i emnet det forpligtende fællesskab, som vi er en del af. I oplægget siges der, at det er et europæisk – og ikke bare dansk – problem, men løsningen gøres dansk. Uagtet at problemet som bekendt er allerstørst i de sydligste EU-lande – som om vi kan og bør være helt indifferente [ligeglade] i forhold til dem. Intet er mere usolidarisk og truende i sidste ende – også for os. Fyldes Italien og Grækenland yderligere op med flygtninge, vil disse lande gribe til metoder, vi ikke ønsker at tænke på.

Forsvaret ikke bare af vores sikkerhed, men i den grad også af vore europæiske værdier, er ikke noget, vi kan skabe land for land. Måske var det altid sådan, men i den tid vi lever i, er det mere tydeligt.

 

Forsvaret ikke bare af vores sikkerhed, men i den grad også af vore europæiske værdier, er ikke noget, vi kan skabe land for land
_______

 

Efter opfordring fra de nationale regeringschefer præsenterede EU-kommissionen for snart tre år siden sine forslag til fælleskabets løsning på tidens store migrations- og flygtninge udfordring. I maj 2015 lød forslagene: Fælles sikring af ydre grænser, opsamlingslejre ved grænserne og i tredjelande. Migranter sendes retur, imod at der skabes kæmpe udviklingsfond til afrikanske lande. Asylansøgere “sorteres” først – og fordeles dernæst. Sidste punkt er det, der reelt har delt landene.

Socialdemokratiets forslag ligger tæt op ad disse forslag. Det ville have øget troværdigheden, hvis S-toppen fra fremlæggelsen havde forklaret os dette og understreget forbindelsen til de tysk/franske forslag. Måske havde det endog været muligt at skabe en klar fælles linie i rød blok, og ikke de modforestillinger, vi nu er vidne til.

Vender vi blikket mod den hjemlige del af udspillet, er intentionerne også de bedste. Og flere af ideerne ville være udmærkede – hvis bare ikke de udstillede, at de sociale aspekter er trådt i baggrunden, medens de kulturelle, religiøse ja endog de etniske argumenter er de fremtrædende og straf og sanktioner har erstattet sociale indsatser.

Det er på høje tid at tage inklusion alvorligt. Men at dette væsentlige samfundsproblem skal lade sig løse gennem mere stigmatisering – og uden anerkendelse af, hvor mange med indvandrerbaggrund, der både bidrager til og udvikler det danske samfund – er fattigt og farligt i et historisk perspektiv.

 

At dette væsentlige samfundsproblem skal lade sig løse gennem mere stigmatisering – og uden anerkendelse af, hvor mange med indvandrerbaggrund, der både bidrager til og udvikler det danske samfund – er fattigt og farligt i et historisk perspektiv
_______

 

Hvad vil der ske den dag, der starter en egentlig valgkamp? Vil socialdemokraterne fortælle om den faldende kriminalitet i udsatte områder? “Udsatte områder” er politiets navn for de områder, som politikere kalder ghettoer eller parallelsamfund. Kloge politifolk. Vil Socialdemokratiet fortælle om de 180.000 familier med ikke vestlig-baggrund, der lever udenfor de særligt belastede områder, og som udgør håbet for andre?

Eller vil vi se et fortsat løbe mod bunden, hvor DF trækker Socialdemokratiet længere ud på højreaksens værdipolitiske deroute? Det kan kun tiden vise.

I en Facebookafstemning lanceret af DF efter TV2’s indslag om somaliske kvinder i Danmark spørger partiet, om “de fleste somaliske kvinder” er “en byrde eller en berigelse”. Den lader ikke meget tilbage for det propagandamateriale, man kan finde på fx Holocaustmuseet i Jerusalem.

Jeg vælger at tro på Mette Frederiksens hensigter om en samlende udlændingepolitik. For at bevise netop det skal hun også huske at inkludere alle de, der er her, som bidrager og for hvem ét enkelt varmt og favnende ord fra en oppositionsleder kan gøre dramatisk forskel. Skal hun lægge afstand til Støjberg og Henriksen, ville netop dét greb gøre underværker og samle mange. ■

Stine Bosse (f. 1960) cand.jur., ansat i Tryg 1987-2011, direktør 1999-2003, koncernchef 2003-2011. I dag medlem af en række bestyrelser. 2015 valgt til formand for Europabevægelsen. ILLUSTRATION: Stine Bosse (Officielt pressefoto)