Rune Dybvad (S): Elbæks statsministerplan handler ikke om klimaet

Rune Dybvad (S): Elbæks statsministerplan handler ikke om klimaet

06.07.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at se mere

Med sit stunt risikerer Alternativet at undergrave sit eget projekt. Og det hele virker mystisk, når nu det grønne er et af de – få – vigtige områder, hvor oppositionen står helt samlet.

Kommentar af Rune Dybvad (S)

DEN MEST OVERRASKENDE reaktion på Mette Frederiksens udmelding om en ren Socialdemokratisk regering kom fra Alternativets Uffe Elbæk, der kronede sig selv som ny statsministerkandidat. Elbæk gentog hermed sin tidligere chef Marianne Jelveds udmelding op til valget i 2007, der dengang bankede det coole ude af De Radicoole og sendte dem ud på en vælger- og indflydelsesmæssig ørkenvandring.

Elbæk begrunder selv idéen med klimapolitikken. Det virker mystisk. For Alternativet er jo selv med i det brede energiforlig – og klimaspørgsmålet er dét felt, hvor oppositionen står mest samlet. Det er simpelthen svært at få øje på et område, hvor der er større konsensus om, at der er brug for grundlæggende forandringer. Måske er de andre partier i rød blok ikke så ivrige efter at proppe de ældre på plejehjemmene med uvante veganske produkter, men de står last og brast med Alternativet, når det gælder de væsentlige spørgsmål om energiomlægning, kollektive transportløsninger og grønne iværksættere.

Det er primært Alternativet selv, der har kunne følge logikken i Elbæks statsminister-stunt. Det skyldes nok også, at det handler om noget andet end det, der er blevet sagt. Det handler nemlig ikke om klima. Det handler om udlændinge.

 

Stuntet handler om noget andet end det, der er blevet sagt. Det handler nemlig ikke om klima. Det handler om udlændinge
_______

 

FOR UDLÆNDINGEPOLITIKKEN er det eneste område, hvor der vil være ca. 0 procent forskel mellem en S-regering og den nuværende VLAK-udgave. Denne udsigt har selvsagt frustreret Alternativet, der har placeret sig på det yderste venstre i udlændingepolitikken. Socialdemokratiet eneste mulige partner i rød blok på udlændingeområdet er SF, som det senest blev illustreret med Ghettoplanen. De øvrige røde partier stiller sig i opposition til den udbredte konsensus i den danske befolkning om at undgå store flygtningestrømme – og de samfundsproblemer, der følger i kølvandet. Netop derfor valgte Mette Frederiksen at melde en regeringskonstellation ud lang tid før valget.

Gået lidt på klingen af 3Fs forbundsformand, Per Christensen, der i et indlæg i Information pointerer at netop miljø- og klimapolitikken er et af de få samlingspunkter for rød blok, svarer Alternativets politiske ordfører, Carolina Meier den 5. juli på Twitter: ”Enig i at S er mere ambitiøse på klima end V! Der er bare to problemer: 1) De er ikke ambitiøse NOK og 2) S vil sende asylansøgere til Nordafrika, stemmer for burkaforbud og tiggerloven og tvangsvuggestue, vil ikke love at fjerne kontanthjælpsloftet osv. D er også virkeligheden!”. Meier er væsentlig mere konkret, når det gælder andet punkt end første. Det kunne tyde på, at den politiske ordfører godt kan se, at der ikke er så meget at komme efter på klimafronten – og at uenigheden er mere tydelig på udlændingepolitikken.

 

Udlændingepolitikken er det eneste område, hvor der vil være ca. 0 procent forskel mellem en S-regering og den nuværende VLAK-udgave
_______

 

DEN GRØNNE POLITIK burde være det stærkeste samlingspunkt for partierne fra centrum og til venstre. Men hvad kan oppositionen ellers samles om, hvis flertallet skifter indenfor det næste år? Der er ikke så mange områder – og gennemgribende samfundsreformer bliver det nok ikke til, men i hvert fald på tre felter – udover klimapolitikken – burde rød blok kunne skabe forandringer sammen:

1) Ny forvaltningspolitik
Dette har været en dagsorden, de fleste partier har berørt gennem tiden, hvad enten det er blevet kaldt afbureaukratisering, tillidsreform eller senest: Socialdemokratiets ”Fingrene væk-reform”. Fagbevægelsen, venstrefløjen og De Radikale er alle interesserede i, at der bliver rykket på dagsordenen. New Public Management-tankegangen har i forskellige former domineret den offentlige sektor på godt og ondt de sidste 30 år, men nu synes tiden moden til at tage et grundlæggende opgør med de negative sider af styringsparadigmet. Københavns Kommune er allerede lykkedes med at rulle en tillidsbaseret ledelse ud i flere forvaltninger, så mon ikke også staten kan gøre det?

2) Styrkelse af erhvervsuddannelser
Uddannelsesområdet har historisk været et område, hvor centrum-venstre kunne mødes. Den foregående socialdemokratisk ledede regering gennemførte dog en SU- og dimensioneringsreform, der ikke var populær på venstrefløjen. Det er nok en linje, der vil blive videreført af en kommende S-regering, så efterspørgslen på markedet i højere grad kommer til at definere udbuddet af uddannelser.

Det skal nok skabe en ophedet debat, hvor stridspunktet bliver retten til selv at vælge uddannelse overfor dét at prioritere uddannelser med jobmuligheder. Der er dog ét punkt, hvor alle parter ser ud til at kunne enes i venstre side af salen: Behovet for styrkede erhvervsuddannelser. Så mon ikke det er et af de først steder, hvor en S-regering vil tage fat?

3) Styrkelse af public service
De netop afsluttede medieforhandlinger illustrerede et punkt, hvor man kunne blive enige i blå blok: Skær ned på DR og Radio24syv. Modsat er det forholdsvis stor enighed i rød blok om ikke at svække public service-udbuddet samlet set. Der har været lidt sporadiske meldinger fra enkelte parlamentarikere fra den socialdemokratiske gruppe om at rykke bestemte institutioner ud af Hovedstaden, men det virker ikke til at være den overordnede linje på medieområdet, hvor en bevarelse af de allerede eksisterende institutioner ligner hovedprioriteten. Derfor må det også være et område, hvor centrum-venstre kan finde fælles fodslag.

SUMMEN AF KARDEMOMMEN: Den grønne politik er det væsentlige område, hvor rød blok kan opnå klart mest under en S-regering. Men det er samtidig også det område, der efter sigende betyder mest for det neongrønne parti. I stedet for at konkludere, at Socialdemokratiet ikke vil nok på klimaområdet burde Alternativet komme med alt deres grønne politik og derefter kæmpe for at få den gennemført. Så kom med de konkrete forslag, Elbæk! Sådan vil I virkelig gøre en forskel for naturen og de kommende generationer. Det er langt mere progressivt end det håbløse statsminister-stunt, der risikerer at underminere jeres eget projekt. ■

 

Så kom med de konkrete forslag, Elbæk! Sådan vil I virkelig gøre en forskel
_______

 

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at se mere



Rune Dybvad (1988) har været aktiv i den socialdemokratiske bevægelse de sidste tolv år. Blev i 2013 valgt til Københavns Borgerrepræsentation, har tidligere været i ledelsen i DSU og repræsenteret Frit Forum i Roskilde Universitetsbestyrelse. Skriver speciale i forvaltningshistorie. ILLUSTRATION: Valget 2015 Thomas Lekfeldt/Scanpix