Niels Bjørn Grund Petersen: Det er mere eller mindre omkostningsfrit for politikere at bruge alternative fakta for at overbevise og tiltrække vælgere

Niels Bjørn Grund Petersen: Det er mere eller mindre omkostningsfrit for politikere at bruge alternative fakta for at overbevise og tiltrække vælgere

04.04.2018


Selvom fake news kan falsificeres, kan efterfølgende faktatjek ikke i tilstrækkelig høj grad korrigere de indtryk og logiske slutninger, de alternative fakta efterlader. Og det kan i sidste ende have afgørende betydning for, hvem vi overlader magten til.

Analyse af Niels Bjørn Grund Petersen

MENINGSMÅLINGER INDIKERER gang på gang, at Trumps flygtige forhold til sandheden næppe har den store betydning for hans tilhængere. De viser nemlig, at tilslutningen til præsidenten har ligget stabilt på lige under 40 pct., uagtet hvor mange faktatjek, der demonstrerer, at Trump igen har gjort brug af alternative fakta.

Lad os slå terminologien fast: Alternative fakta er udsagn om virkeligheden, der empirisk er objektivt forkerte. ”Alternative fakta” er derfor en eufemisme for løgn. Begrebet er forholdsvist nyt og blev elegant introduceret af Donald Trumps rådgiver, Kellyanne Conway, da hun i et interview med NBC News forsvarede den nu forhenværende pressesekretær Sean Spicers påstand om, at det fremmødte publikum til Trumps tiltrædelsesceremoni i januar 2017 var det ”største publikum, der nogensinde har overværet en tiltrædelse, punktum”. Et andet og beslægtet begreb er ”følelsesmæssige sandheder” (emotional truths), som – i lighed med alternative fakta – ikke beskæftiger sig med den empiriske verden, men med en opfattet eller subjektiv virkelighed. Ifølge Scott Adam, en dedikeret Trump-tilhænger og forfatter til bogen Win Bigly: Persuasion in a World Where Facts Don’t Matter, skal mange af Trumps udsagn forstås som følelsesmæssige sandheder, der anvendes af præsidenten med henblik på at signalere til sine vælgere, at han følelsesmæssigt er på samme niveau som dem, og at de derfor kan regne med, at de ønsker det samme. Fx skal vi ifølge Adam ikke tage Trumps udsagn om, at tusindvis af muslimer i Jersey City fejrede terrorangrebet på World Trade Center, bogstaveligt, men i stedet forstå det som en følelse, der udtrykker Trumps utilfredshed med reaktionen fra muslimer efter terrorangrebet.

Ser man på forskningen er det dog ikke overraskende, at nyhedsmedier og eksperters hyppige bevisførelse for Trumps tvivlsomme forhold til sandheden endnu ikke har formået at rykke nævneværdigt ved opbakningen til præsidenten. For præsidenten appellerer ikke til sine vælgeres fornuft, men til deres følelser – og mod følelser spiller logik og fakta ofte fallit. Trumps tilhængere påvirkes ikke af fakta. Eller rettere: De påvirkes måske nok og bliver klogere på, hvad der faktuelt er sandt og falsk, men det ændrer ikke på det indtryk og den opfattelse af verden, som Trumps mange påstande efterlader dem med.

 

Præsidenten appellerer ikke til sine vælgeres fornuft, men til deres følelser – og mod følelser spiller logik og fakta ofte fallit
_______

 

SÅLEDES VISER et nyt fransk studie, hvordan alternative fakta er et utrolig effektivt redskab, der kan rykke ved vælgernes opbakning til politiske kandidater. I studiet blev mere end 2.000 franske vælgere præsenteret for en række citater fra Marine Le Pen indeholdende alternative fakta om immigranter, som kommer til Frankrig. De meget overdrevne og falske udsagn øgede – ikke overraskende – vælgernes opbakning til Le Pen. Men selv når vælgerne efterfølgende blev konfronteret med faktuel information, der tydeligt viste, at Le Pens udsagn var faktuelt forkerte, havde den faktuelt korrekte information ingen korrigerende effekt på vælgernes holdning til hende. Med andre ord: Det er mere eller mindre omkostningsfrit for politiske kandidater at bruge alternative fakta for at overbevise og tiltrække vælgere, idet der ikke er nogen negativ vælgermæssig konsekvens af at blive grebet i en løgn.

Det franske studie bidrager desuden med to forklaringer på, hvorfor alternative fakta er så effektivt et middel til at påvirke vælgernes tilslutning til politiske kandidater.

Først og fremmest indeholder alternative fakta ofte svært overdrevne tal og beskrivelser af virkeligheden, der af samme grund efterlader et stærkt indtryk hos vælgeren af, hvordan verden hænger sammen. Fordi indtrykkene er så emotionelt stærke, kan det efterfølgende faktatjek ikke korrigere det aftryk, de alternative fakta har efterladt. Det betyder, at når Trump eksempelvis i et tweet skriver, at Mexico er rangeret som ”det farligste land i verden” – hvilket er faktuelt forkert – så efterlader udsagnet ikke desto mindre et stærkt emotionelt indtryk af, at Mexico er et ekstremt farligt land. Dette indtryk taler samtidig ind i et mere omfattende negativt narrativ om Mexico, der retfærdiggør den politiske dagsorden, som Trump arbejder for. På den måde bruges de alternative fakta til at etablere et logisk link mellem et problem og en løsning. Når først dette link er accepteret, vil et efterfølgende faktatjek, der modbeviser præmissen for linket, ikke rette op på udfaldet.

For det andet betyder de overdrevne tal og beskrivelser, vi får fra alternative fakta, at politiske områder, der ellers ikke får megen opmærksomhed i den politiske debat, pludselig kommer på dagsordenen blandt vælgerne, netop fordi de alternative fakta formår at overraske og chokere. Når opmærksomheden i den offentlige debat flyttes mod bestemte politikområder, vender vælgerne sig mod de partier, der markerer sig på det givne område. Alene ved at flytte fokus over på immigrationsproblemer, vinder Trump eller Le Pen således opbakning hos mange vælgere.

 

De alternative fakta bruges til at etablere et logisk link mellem et problem og en løsning. Når først dette link er accepteret, vil et efterfølgende faktatjek, der modbeviser præmissen for linket, ikke rette op på udfaldet
_______

 

MÅSKE NETOP på grund af det indtryk, som alternative fakta efterlader, stortrives fake news på de sociale medier. En undersøgelse op til præsidentvalget i USA viste, at amerikanerne alene på Facebook delte falske historier, der favoriserede Trump hele 30 mio. gange. Historier, der favoriserede Clinton, fik ”kun” otte mio. delinger. Yderligere viser ny forskning fra MIT, at falske nyheder på sociale medier bliver delt hurtigere og til et bredere publikum end faktuelt baserede nyheder. Især er det overraskende, at de mange delinger af falske nyheder ikke tyder på at være drevet af bots (online robotter), men i stedet et resultat af almindelige menneskers interesse for disse nyheder. Men at fake news har lettere ved at fange vores opmærksomhed er foruroligende i en tid, hvor spredningen af ”viden” følger antallet af likes, og hvor den oplevede virkelighed i høj grad afgør, hvor vi sætter krydset i stemmeboksen.

Af samme grund er misinformationskampagner blevet et effektivt digitalt våben, der i omfattende grad anvendes af fx Rusland til at blande sig i andre landes interne affærer. De såkaldte ”trolle” på internettet kan med spredningen af fake news skabe polarisering blandt befolkningsgrupper og mistillid til demokratiske institutioner. Vi ved nu fra forskningen, at falske nyheder i høj grad kan flytte vælgeres politiske holdninger, at faktatjek ikke ser ud til at være et holdbar modsvar, og at alternative fakta spreder sig alarmerende hurtigt. Dermed risikerer vi, at alternative fakta skubber til demokratiets hjørnesten, nemlig vores demokratiske valg. Og selvom vi ikke med sikkerhed kan sige, at falske nyheder fik Trump valgt som præsident eller resulterede i, at Brexit blev en realitet, så bør vi tage spredningen af misinformation alvorligt og opfatte den som en reel trussel for demokratiet, idet den i sidste ende kan afgøre, hvem vi overlader magten til. ■

 

Især er det overraskende, at de mange delinger af falske nyheder ikke tyder på at være drevet af bots (online robotter), men i stedet et resultat af almindelige menneskers interesse for disse nyheder
_______

 

Niels Bjørn Grund Petersen (f. 1990) er Ph.d.-studerende i Statskundskab på Aarhus Universitet og visiting scholar på Rutgers University i Newark, USA. ILLUSTRATION: Donald Trump [foto: Gage Skidmore]