Markus Giessing: Det Hvide Hus anerkender genvalg af omstridt præsident i Honduras

Markus Giessing: Det Hvide Hus anerkender genvalg af omstridt præsident i Honduras

13.04.2018


Honduras’ omstridte præsident Juan Hernandez blev i november og i strid med landets forfatning genvalgt til sin anden præsidentperiode. NGO’er og observatører har kritiseret valget og fordømt drab på demonstranter efter uroligheder. Den amerikanske regering støtter imidlertid Hernandez som ny præsident.

Kommentar af Markus Giessing

ALLEREDE FØR VALGDAGEN for det honduranske præsidentvalg den 26. november 2017 var der udbredt mistanke om, at præsident Juan Hernandez var involveret i korruption. Anklagerne omhandlede præsidentens forsøg på at bedrage sig til sin anden regeringsperiode gennem valgsvindel.

Stemmeoptællingen ved præsidentvalget blev afbrudt halvvejs igennem, angiveligt fordi myndighedernes optællingssystem brød sammen. Om morgenen efter valgdagen så det dog ud til, at Hernandez’ modkandidat Salvador Nasralla var på vinderkurs, da han med 58 pct. af stemmerne optalt – inden systemsammenbruddet – havde en føring på 5 procentpoint ned til Hernandéz. Formanden for valgdomstolen, David Matamoros, havde kort forinden udtalt, at det endelige valgresultat ville blive præsenteret morgenen efter.

Men allerede om aftenen den 27. november havde Nasralla og Hernandéz hver især erklæret sig som valgets sejrherre. Udfaldet endte med en valgsejr til højrefløjspolitikeren Hernandez, der dermed kunne tiltræde sin anden regeringsperiode, hvilket er i strid med landets forfatning. Ikke desto mindre har landets højesteret, TSE, anerkendt Hernandez’ sejr, hvilket er paradoksalt set i lyset af dets afgørelse i 2009, der forhindrede den venstreorienterede præsident Manuel Zelaya i at genopstille, der tilmed blev sendt i eksil under et statskup.

Valgresultatet og den mistænkelige proces fik demonstranter til at gå på gaden for at udtrykke deres mistillid til myndighederne og præsidenten selv. Det resulterede i en forfatningsmæssig undtagelsestilstand, der har bemyndiget politiet og specialstyrker til voldelig adfærd over for dissidenter, der har ledt til drab på mindst 35 ifølge The Guardian.

 

Det resulterede i en forfatningsmæssig undtagelsestilstand, der har bemyndiget politiet og specialstyrker til voldelig adfærd over for dissidenter, der har ledt til drab på mindst 35
_______

 

Regeringens undertrykkende apparat
Alligevel har det amerikanske udenrigsministerium siden lykønsket Hernandez og dermed anerkendt den omstridte præsident som valgets vinder. Oppositionen, internationale observatører og NGO’er anklager ham derimod for at have begået valgfusk ved systematisk at have saboteret den legitime valgproces, og de kræver derfor enten omvalg eller en omtælling af stemmerne.

Human Rights Watch har udtalt, at Honduras’ lokale myndigheder bør sikre en ny og mere troværdig stemmeoptælling med henvisning til de mange irregulariteter, der har omgivet valget. Ydermere påpeger HRW vigtigheden af befolkningens ret til forsamlingsfrihed, hvilket den honduranske regering ikke har opretholdt, siden protesterne over det højst kritisable valg brød ud.

Derudover har Amnesty International kritiseret regeringen i Honduras for at gøre brug af en “farlig og illegal taktik til at forstumme al form for dissidens” i kølvandet på valget. Erika Guevara-Rosas, direktør for Amnesty i Amerika, har udtalt, at “der foreligger beviser, som indikerer, at der ikke er plads til, at borgerne kan udtrykke deres holdninger i Honduras. Når de forsøger, bliver de mødt af den fulde styrke af regeringens undertrykkende apparat.”

En stor del af kritikken af og demonstrationerne imod præsident Hernandez har handlet om, at han stillede op til genvalg efter sin første embedsperiode på trods af den honduranske forfatnings forbud mod at genopstille. Det er ikke set siden forfatningens tilblivelse i 1982.

 

En stor del af kritikken af og demonstrationerne imod præsident Hernandez har handlet om, at han stillede op til genvalg efter sin første embedsperiode på trods af den honduranske forfatnings forbud mod at genopstille
_______

 

Washington-forbindelsen
I 1980’erne finansierede de amerikanske skatteydere militærgrupper i Honduras – fx de såkaldte Contras – der medvirkede til tortur, kidnapninger og drab på civile. Denne kanalisering af vold blev misvisende kaldt “the War on Drugs”. I virkeligheden er det en drabelig kampagne, der har medvirket til at forårsage stigende kriminalitet og nød i det fattige land. I bogen Turning the Tide fra 1987 beskriver Noam Chomsky, at “USA har forsøgt at omdanne Honduras til dets førende militærbase for terroroperationer i Mellemamerika”. Chomsky lægger også vægt på sammenhængen mellem landets miserable tilstand og indblanding af amerikansk landbrugsindustri: “I takt med at amerikansk indflydelse forøges, stiger overtrædelser af menneskerettigheder, korruption, prostitution, økonomisk tilbagegang for store dele af befolkningen og ødelæggelse af miljø i interessen af den eksportorienterede landbrugsindustri med forbindelse til amerikanske firmaer”, skriver Chomsky.

WikiLeaks offentliggjorde i 2011 dokumenter, som afslørede, at den amerikanske ambassade i Honduras og det amerikanske udenrigsministerium havde særlig indsigt i statskuppet, der fandt sted i Honduras i 2009. I et referat beskrev ambassaden, at dens vurdering “uden tvivl” var, at kuppet var orkestreret af en sammensværgelse mellem “militæret, højesteret og kongressen” i et forsøg på at konstruere “et illegalt og forfatningsstridigt kup” mod præsident Manuel Zelaya. Selvom den amerikanske regering meddelte, at denne ville bringe Zelaya tilbage til Honduras fra sit eksil i den Dominikanske Republik, opfyldtes denne fordring aldrig.

Tværtimod arbejdede det amerikanske udenrigsministerium sammen med den de facto præsident efter kuppet, Roberto Micheletti, hvilket blev afsløret i en række lækkede e-mails fra Hillary Clinton. I disse e-mails fremgik det blandt andet, at Clinton fik kontakt til Micheletti igennem en baggrundsforbindelse i form af Lanny Davis, der arbejdede som lobbyist og konsulent i Honduras på daværende tidspunkt. Clinton spurgte i en e-mail, om Davis kunne “hjælpe mig med at tale med Micheletti”. Denne besked faldt på en afgørende dag for statskuppet den 30. juni 2009.

Hvad der derimod kunne antages at være et prima facie-argument om afsættelse af Zelaya, var hans udtalte ønske om at forlænge embedsperioden udover de fire år, som forfatningen tillader. Men dette kategoriserede den amerikanske efterretning som en ren og skær antagelse. Selvom ambassadens rapport meget tydeligt indikerer, at statskuppet i 2009 under ingen omstændigheder blev foretaget med hjemmel i lovgivningen, valgte Obama-administrationen at anerkende kuppet mod venstrefløjspolitikeren Zelaya.

Obama selv udtalte, at Det Hvide Hus opfattede kuppet som “ikke lovligt”, mens hans udenrigsminister Hillary Clinton ikke – på daværende tidspunkt – mente, at det havde udviklet sig til et kup. Clinton indrømmer sågar i hendes erindringsbog Hard Choices, at hun havde et personligt engagement i at forhindre den afsatte præsident Zelaya i at vende tilbage til magten.

Hun skriver, at et samråd af ledere på den vestlige halvkugle, inklusive præsident Espinosa i Mexico, “planlagde at genoprette orden i Honduras” igennem det hun kaldte “et frit og fair valg”, der skulle resultere i “at spørgsmålet om den omstridte Zelaya var overflødigt”. Den amerikanske ambassadør til Honduras, Hugo Lloren, beskrev valget som “en storslået fejring af demokratiet”.

Graverjournalist fra magasinet The Intercept Allan Nairn beskriver i en artikel, at han i et interview med præsidentkandidat Nasralla fik fortalt, at Nasralla havde været i kontakt med den amerikanske ambassadør til Honduras, Heidi Fulton, samt departementschef for udenrigsministeriet John Creamer. De havde opfordret ham til at stoppe demonstrationerne i 2017, hvilket han nægtede. Det amerikanske udenrigsministeriums presseafdeling havde efterfølgende bekræftet journalisten i, at Nasrallas samtaler med Fulton og Creamer havde fundet sted, selvom Fulton afviste at svare på journalistens efterfølgende henvendelser. Det Hvide Hus har i dag et tæt samarbejde med den omstridte præsident Hernandéz, som stabschef John Kelly bl.a. har kaldt en “god ven”.

 

Det Hvide Hus har i dag et tæt samarbejde med den omstridte præsident Hernandéz, som stabschef John Kelly bl.a. har kaldt en “god ven”
_______

 

Politiet dræber dissidenter i gaderne
Ved adskillige demonstrationer siden valgdagen i november er der opstået voldelige kampe mellem militærpolitiets kampklædte specialstyrker Policia Militar del Orden Público (PMOP) og anti-regeringsdemonstranter. PMOP, der oprindeligt er sat i verden for at bekæmpe kriminelle bander og andre voldelige grupperinger, dræbte mindst 22 demonstranter i kølvandet af valget i november. Det fordømmer EU’s udsendte valgobservatører i deres endelige rapport.

Udover drabene er der meldinger om adskillige tilfælde af tilbageholdte demonstranter, som blev nægtet juridisk bistand under undtagelsestilstanden. Her henvises der til en forfatningsmæssig undtagelsestilstand, som en af præsidentens højtstående embedsmænd erklærede på et pressemøde den 1. december. Denne situation betød, at borgerne i Honduras i ti dage mistede deres forfatningssikrede rettigheder. Det gav regeringen mulighed for at eskalere volden mod demonstranter og modstandere samt berøve dem retten til en retfærdig juridisk proces. Selve valgkampagnen var karakteriseret af “ulige ressourcer og mediedækning” i Hernandez favør ifølge EU’s rapport.

Kort efter understregede USA’s FN-ambassadør Nikki Haley over for FN’s Sikkerhedsråd den 5. januar vigtigheden af at rette opmærksomheden mod Iran, hvor “tapre mennesker” er villige til at ofre deres liv i kampen mod deres “undertrykkende regering”. Netop denne udtalelse tydeliggør det iøjnefaldende hykleri, som omgiver amerikansk udenrigspolitik: Regeringen italesætter udelukkende menneskerettighederne over for lande, hvor der er et amerikansk ønske om folkelig opstand.

Det ønsker den amerikanske regering ikke i Honduras, hvor præsidenten fungerer som en marionetdukke for USA, som varetager interesser for amerikansk industri og militær. Derfor har Trumps kabinet været stille i debatten om valgsvindel hos USA’s sydlige genbo, hvor amerikanske diplomater passivt har overværet hårde nedslag overfor folkelige protester mod en præsident, der har forbrudt sig mod landets forfatning for at bevare magten. ■

 

Derfor har Trumps kabinet været stille i debatten om valgsvindel hos USA’s sydlige genbo, hvor amerikanske diplomater passivt har overværet hårde nedslag overfor folkelige protester
_______

 

Markus Giessing (f. 1996) er freelance skribent med særligt fokus på amerikanske og internationale politiske emner. ILLUSTRATION: Honduras præsident Juan Orlando Hernandez fejrer sin valgsejr i Tegucigalpa, Honduras [foto: Jorge Cabrera/Scapix]