24.01.2018

Mange års arbejde for Miljøministeriet har gjort forskerne på Aarhus Universitet til eksperter. Men at regeringen nu sender deres kontrakt – til 400 mio. kr. om året – i udbud, truer deres uafhængighed. Det er ekstremt alvorligt. Vi har brug for forskere, der tør tale magten imod uden at frygte for konsekvenserne.

Kommentar af Maria Gjerding (MF, EL)

Dette er historien om noget så væsentligt som vores natur, vores dyreliv og vores drikkevand. Om to miljøskandaler i kølvandet på regeringens landbrugspakke, der har fået helt forskellige konsekvenser, men alligevel er tæt forbundne.

Skandale I: videnskab væltede miljøministeren
Den første skandale endte med miljøminister Eva Kjer Hansens afgang i februar 2016. Historien er enkel: Eva Kjer havde været involveret i at sminke miljøregnskabet bag landbrugspakken, så den så grønnere ud, end den var. Sminken narrede imidlertid ikke stædige journalister og uafhængige forskere fra bl.a. Aarhus Universitet (der også har en hovedrolle i den anden fortælling). Forskerne meldte på en høring klart ud, at der ikke var videnskabeligt belæg for regeringens kreative regnemetoder.
På den måde bidrog fri forskning og uafhængige forskere til at vælte en minister og til at landmændene blev pålagt ekstra miljøkrav, så den miljøregning, Eva Kjer Hansen forsøgte at skjule, blev samlet op. Danskernes drikkevand og kystnære havnatur blev beskyttet.

 

Forskerne meldte på en høring klart ud, at der ikke var videnskabeligt belæg for regeringens kreative regnemetoder.
På den måde bidrog fri forskning og uafhængige forskere til at vælte en minister og til at landmændene blev pålagt ekstra miljøkrav
_______

 

Skandale II: videnskaben fik kolde fødder
Den anden skandale ramte medierne i efteråret 2017. Denne gang handlede det om fejl i den model, man havde brugt til at beregne kvælstofforureningen fra den selvsamme landbrugspakke. Udover at der var sket en alvorlig fejl i selve modellen, var den aldrig blevet valideret [gennemchecket og blåstemplet, red.]. Der var derfor en sandsynlighed for, at den giver urealistisk pæne tal. Modellen var udviklet af Aarhus Universitet. Angiveligt under stort tidspres, fordi regeringen skulle bruge den netop til landbrugspakken, som det hastede at få vedtaget.
Modellens fejl blev afsløret af en af Danmarks førende inden for området, Bjørn Molt Petersen. I en omfattende rapport dokumenterede han, at regnemodellen måske regner flere tusind tons forkert. Molts rapport – som var udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening – fik bred opbakning. Også de forskere på Aarhus Universitet, der havde været med til at udvikle regnemodellen, måtte anerkende, at Bjørn Molt havde ret.

Hvis historien sluttede her, ville konklusionen være klar: Regnemodellen vil blive grundigt undersøgt. Fejl ville blive rettet. Modellen ville nu blive valideret og usikkerhedsberegnet. I mellemtiden ville landbruget blive pålagt ekstra miljøbeskyttende foranstaltninger, fordi danskernes drikkevand, badevandet ved vores strande og vores sårbare havnatur, ikke skal bære risikoen ved mulige fejl i beregningsgrundlaget bag en stor lovpakke.
Men historien slutter ikke her. For enigheden mellem Aarhus-forskerne og Bjørn Molt varede kun halvandet døgn. Så skete noget besynderligt: Aarhus-forskerne vendte på en tallerken. De indledte nu et frontalangreb på Molt, og da Esben Lunde Larsen kort efter skulle i samråd i sagen, forsynede de ham med et langt forsvarsdokument, så han kunne feje alle indvendinger omkring regnemodellen til side.

 

Enigheden mellem Aarhus-forskerne og Bjørn Molt varede kun halvandet døgn. Så skete noget besynderligt: Aarhus-forskerne vendte på en tallerken
_______

 

Fri forskning og finansiering
Selvom der er forskelle mellem de to skandaler, handler de begge om, at miljøbelastningen ved regeringens landbrugspakke risikerer at være langt højere, end det, ministrene har fremlagt for Folketinget og offentligheden. Men mens skandale I ender med pålæg til landbruget om ekstra miljøforanstaltninger, bliver skandale II overhovedet ikke taget seriøst af flertallet på Christiansborg. Ganske enkelt fordi en forskerhær kommer Esben Lunde til undsætning, ved at skifte mening nærmest overnight. Regeringen kan bruge forskerne til forsvar for, at deres landbrugspakke skal køre videre uforandret.

Der er grund til at frygte, at begivenheder mellem de to skandaler spiller en afgørende rolle for udfaldet. Under overskrifter som ”Blå blok varsler opgør med miljøforskere” (Berlingske, 16. april 2016) og ”Landbrugslobby vil straffe forskere” (ForskerForum, 29. april 2016) luftede højrefløjen sin utilfredshed med forløbet omkring skandale I. Det stod klart, at det ville få konsekvenser for de kritiske forskere ved Aarhus Universitet, der normalt leverer miljøforskning til ministeriet. Et års tid senere blev truslerne til virkelighed: 28. juni 2017 annoncerede Esben Lunde Larsen, at alt forskning og rådgivning til miljøministeriet skulle konkurrenceudsættes – herunder Aarhus Universitets kontrakt, der indebærer at Universitetet hvert år udfører forskning for ministeriet til en pris af 400 mio. kr.

Truslen om at miste så stor en del af budgettet fik ifølge Berlingske dekanen til at kalde til krisemøde den dag, Bjørn Molt Petersens kritiske rapport blev offentliggjort. I mails til medarbejderne før og efter mødet gjorde dekanen det klart, at forskerne måtte stå sammen og kæmpe for universitetet. Det blev også gjort klart, at det var muligheden for at vinde konkurrenceudsættelsen, der stod på spil. En kontrakt på 400 mio. kr. er lig med mange, mange ansatte. Efter krisemødet forsvarede universitetet landbrugspakkens regnemodel og Aarhus-forskerne stod sammen om at angribe Molt Petersen. Alle de Aarhus-forskere, der havde haft et andet standpunkt to dage tidligere, tog dermed et nyt.

Jeg har stor tillid til fagligheden hos forskerne i Aarhus. De mange års kontrakter med Miljøministeriet har gjort dem til eksperter. Men udbuddet, der truer deres levebrød, risikerer at gå ud over forskernes integritet og uafhængighed. Det er ekstremt alvorligt, for vi har brug for uafhængige forskere, der tør tale magten imod – uden at frygte for konsekvenserne. ■

 

Jeg har stor tillid til fagligheden hos forskerne i Aarhus […] Men udbuddet, der truer deres levebrød, risikerer at gå ud over forskernes integritet og uafhængighed. Det er ekstremt alvorligt, for vi har brug for uafhængige forskere, der tør tale magten imod – uden at frygte for konsekvenserne
_______

 

Maria Gjerding (f. 1978) er medlem af Folketinget for Enhedslisten og bl.a. klima-, miljø- og landbrugsordfører

ILLUSTRATION: Maria Gjerding (officielt pressefoto)