25.05.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Socialdemokratiet lover en stram udlændingepolitik. Det samme løfte afgav partiet i 2010. Hvorfor skulle de holde det denne gang?

Kommentar af Marcus Knuth, udlændingeordfører (V)

“VI KAN LIGE SÅ GODT være ærlige. Vi i Socialdemokratiet har båret ved til den nationale løgn om, at antallet af indvandrere var det store problem frem for at fokusere på integration.”

Sådan stemplede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ind i udlændingedebatten i 2002. Året efter bekendtgjorde hun, at hun “kun nødtvunget samarbejder med Dansk Folkeparti”. I Venstre har vi siden starten af 00’erne kørt et tæt parløb med Dansk Folkeparti. Det glæder mig, for vores samarbejde har betydet, at Danmark i dag ikke har problemer i svensk målestok. Hvis Mette Frederiksen havde fået sin vilje og haft magt, som hun har agt, tør jeg ikke tænke på, hvordan Danmark havde set ud i dag.

Jeg kunne ærligt talt godt tænke mig at spørge Mette Frederiksen om, hvordan hun kunne finde på at sige, at antallet af indvandrere ikke betyder noget? Og hvordan mener hun, at Dansk Folkeparti har ændret sig, siden hun nu ikke ser et problem i at samarbejde med partiet? 

 

Vores samarbejde med DF har betydet, at Danmark i dag ikke har problemer i svensk målestok
_______

 

HVOR VI I VENSTRE og resten af blå blok har taget ansvar for Danmark og indvandreres integration i samfundet, har S brokket sig over den stramme udlændingepolitik og de krav, der er blevet stillet til indvandrere. Partiet lader forstå, at de nu agter at fortsætte en stram udlændingepolitik, hvis de skulle vinde regeringsmagten efter næste valg. Det var også Helle Thornings løfte i 2010, da hun udtalte, at hun “ikke kunne drømme om at gå over mod en lempeligere udlændingepolitik”, hvis Socialdemokratiet kom til magten, og at det ikke ville blive “de Radikale, som skal bestemme vores udlændingepolitik”.

Året efter, i 2011, vandt Socialdemokraterne nøglerne til Statsministeriet, og hvad skete der? Udlændingepolitikken blev lempet 45 gange. Hvorfor stod Helle Thorning-Schmidt og Radikale Venstre i spidsen for det – hele 45 gange? Det efterfølgende resultat taler for sig selv, da antallet af asylansøgere steg år efter år i perioden, hvor Helle Thorning var statsminister.

Så hvorfor skulle vi tro på dem, når S og partiets formand nu garanterer, at de agter at fortsætte en stram udlændingepolitik? Og når de siger, at de agter at sende asylansøgere til fiktive flygtningelejre i nærområderne, hvorfor vil de så ikke give svar på, hvor de ønsker lejrene placeret? Det er useriøst, at de ikke kan svare på oplagte og centrale spørgsmål om deres egen politik. Det useriøse element bliver ikke mindre af, at der ikke er et eneste land i nærområderne, der vil huse flygtningelejrene, og at muligheden for flygtningelejre længe har været undersøgt af Inger Støjberg.

 

Det er useriøst, at S ikke kan svare på oplagte og centrale spørgsmål om deres egen politik
_______

 

SIDEN SIDSTE FOLKETINGSVALG i 2015 har det borgerlige Danmark ryddet op efter det socialdemokratiske styre. Vi har gennemført 76 stramninger, som har bidraget til, at vi nu har det laveste antal asylansøgere i ni år. Det er jeg stolt af, for vi skal passe på Danmark. S har stemt for de fleste af disse stramninger – men ikke alle. Det glæder mig, når S er med, for brede forlig er oftest det bedste – især på et så vigtigt område som udlændingepolitik. Alligevel kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvorfor Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ikke har stemt for alle 76 stramninger? De har eksempelvis stemt imod integrationsydelsen, som i den grad er en hjørnesten i det lave asylpres og en grund til, at flere flygtninge er kommet i arbejde.

En af de bedste veje til vellykket integration er via tilknytning til arbejdsmarkedet – og høje sociale ydelser bremser dét. Men sidst socialdemokraterne var i regering, afskaffede de som bekendt den daværende starthjælp og gav på den måde en flygtningefamilie op mod 10.000 kr. ekstra hver måned. Det, risikerer vi, sker igen, hvis integrationsydelsen bliver afskaffet. Hvorfor ønsker S at hæve ydelserne til flygtninge, når det både vil skade integrationen, og når det igen kan gøre Danmark til en magnet for asylansøgere?

AT SOCIALDEMOKRATIET dog har stemt for mange af vores stramninger, beroliger mig ikke i forhold til, at partiet ikke skulle rulle dem tilbage, hvis rød blok skulle gå hen og vinde næste folketingsvalg. For støttepartierne har sagt, at S ikke får lov at føre udlændingepolitik udenom dem. Efter en valgsejr må Mette Frederiksen derfor træffe et simpelt valg: Skal hun bryde sine løfter eller opgive statsministeriet? ■

 

Efter en valgsejr må Mette Frederiksen derfor træffe et simpelt valg: Skal hun bryde sine løfter eller opgive statsministeriet?
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Hvad ønsker Iran og Israel at opnå?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Der er intet overraskende i, at klima nu kan være en menneskeret. Alligevel vil dommen i Strasbourg få store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise