Henrik Gudmundsson: Rungby, Andsbjerg og Garder tager fejl af én ting: Kultur spiller en rolle

Henrik Gudmundsson: Rungby, Andsbjerg og Garder tager fejl af én ting: Kultur spiller en rolle

28.06.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister. Som abonnent får du hver år: 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter samt bl.a. den nye ebog “Velkommen til en verden med tre stormagter” (normalpris: 149 kr.)

_____________________________________________________________

Forfatterne har ret i, at man ikke skal inddele mennesker i simple grupper baseret på enkle forskelle. Men de gør det selv.

Kommentar af Henrik Gudmundsson

AT DEFINERE kultur alene ud fra en opdeling i ’dem’ (muslimer) og ’os’ (danskere) er virkelig en både tåbelig, skadelig og desværre ofte dominerende forsimpling. Den fortjener at blive udfordret, og jeg ville ønske, at kritikken kommer til at stå stærkt.

Rungby, Andsbjerg og Garder gør et behjertet forsøg i deres indlæg, som er en kritik mod Niels Jespersen i RÆSON 21.06 (”Hele Støjbergs præmis er en løgn, som størstedelen af centrum-venstre har købt. Hvorfor?”). Jeg er meget enig i deres afsæt. Jeg er også enig i første del af deres kritik: Forskellene mellem muslimers og kristnes levevis er ikke de vigtigste i vores samfund. Venstrefløjen skal ikke kopiere dem på højre side, som gerne vil bruge udgrænsning af muslimer til at give sig selv en form for styrke.

Men er der tyngde nok i udfordringen? Rammer den plet? Jeg mener, at Rungby m.fl. sigter for lavt. Man opnår jo ikke så meget ved at erstatte én forsimplet forståelse af kultur med en anden.

Rungby m.fl. vil øjensynligt definere kultur alene ud fra socioøkonomiske ligheder og forskelle. Mennesker, der bor i rige kvarterer (fx Hellerup) har ifølge Rungby m.fl. en meget anden kultur end mennesker, der bor i fattigere kvarterer (fx Mjølnerparken), mens mennesker, der bor i samme kvarter og med samme indkomstniveau, åbenbart har samme kultur. Kultur er dermed reduceret til klasse, levevilkår eller postnummer.

 

Mennesker, der bor i rige kvarterer (fx Hellerup) har ifølge Rungby m.fl. en meget anden kultur end mennesker, der bor i fattigere kvarterer (fx Mjølnerparken) […]. Kultur er dermed reduceret til klasse, levevilkår eller postnummer
_______

 

De skriver: ”Anders, som er vokset op i Mjølnerparken, har åbenlyst mindre til fælles med etniske danskere i Hellerup end med sin nabo, Ali. Som naboer har Anders og Ali igennem deres opvækst oplevet samme økonomiske og sociale udfordringer. De har gået i samme skole og leget sammen i gården. De deler kort sagt de livserfaringer, som former dem som personer”.

MEN ER det nu så åbenlyst, at de derfor også deler samme kultur, mens de til gengæld ikke deler meget med Hellerup-borgeren? Får Anders samme kultur som Ali, fordi han har de samme levevilkår? Gentager de tre forfattere ikke den forsimpling, som de ønsker at gøre op med: Nemlig opfattelsen af, at mennesker kan inddeles i ensartede kulturelle grupper, som klart kan adskilles fra hinanden?

Jeg kan godt se, at geografiske forskelle i levevilkår på mange måder er vigtige. Men jeg tror ikke, man forstår nok om kultur ved at stille det op på den måde. Ordet ’kultur’ er en åbning ind til en mangfoldighed af levemåder, normer og identifikationer, som ikke kun handler om sociale og økonomiske forhold eller klasse. Det er præcis derfor, kultur er vigtig.

 

’Kultur’ er en åbning ind til en mangfoldighed af levemåder, normer og identifikationer, som ikke kun handler om sociale og økonomiske forhold eller klasse. Det er præcis derfor, kultur er vigtig
_______

 

Jeg reagerer ikke mod Rungby m.fl. ud fra en bestemt akademisk definition af kultur, men mere fordi det, de siger, strider for meget mod, hvad jeg selv oplever.

Selv bor jeg i 2900 [Hellerup, red.] og er rigtignok vældig privilegeret. Jeg kommer også meget på Nørrebro, hvor bl.a. min far og min bror bor, og jeg føler mig også hjemme der. Der er utvivlsomt (kristne) beboere i Hellerup alene med ’dansk’ baggrund, med hvem jeg føler mindre fællesnævner, end med mange af de muslimer, jeg har mødt i Danmark og andre steder.

Til gengæld er der også både danskere og muslimer, hvis adfærd jeg – på godt og ondt – oplever som fremmed, som tilhørende en delvist anden kultur. Det kan være på grund af sprog, familierelationer, opdragelse, religiøse værdier og praksis, mad, alkohol, musik – og meget andet. Jeg kan samtidig også være fascineret og endda tilegne mig nogle af elementerne. I mange sammenhænge er kultur det, der giver mening: Kulturel identifikation og samhørighed kan overskride socioøkonomiske forhold, ligesom den kan være afgrænset af dem.

Den dynamik er da spændende. Rungby m.fl. anerkender ikke kulturens egen betydning, men ser den alene som et produkt af – eller et andet ord for – sociale og økonomiske forhold.

 

Rungby m.fl. anerkender ikke kulturens egen betydning, men ser den alene som et produkt af – eller et andet ord for – sociale og økonomiske forhold
_______

 

Der er mere at vide – og sige – om kultur. Rungby m.fl. har vigtige pointer, men vil øjensynlig vide for lidt. ■

Henrik Gudmundsson (f. 1958) arbejder som seniorkonsulent i en grøn forening. ILLUSTRATION: Vollsmose [foto: Michael Bager/Scanpix]