Frederik Vad Nielsen: Den eksplosive vækst i antallet af deltidsjob er en bombe under vores kamp for ligestilling

Frederik Vad Nielsen: Den eksplosive vækst i antallet af deltidsjob er en bombe under vores kamp for ligestilling

08.03.2018

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Kvinderne er på vej tilbage til kødgryderne med samfundets velsignelse – og det skal stoppes!

Kommentar af Frederik Vad Nielsen, forbundsformand for DSU

I LØBET af det 20. århundrede fik tusindvis af kvinder vristet sig fri fra kødgryderne, uønskede ægtemænd og en tilværelse som passive tilskuere til selvrealiseringen hos det modsatte køn. Det var den største og stærkeste frihedskamp. Men noget truer nu med at trække os tilbage til den tid, hvor friheden og mulighederne for kvinder var stærkt begrænsede.

Den eksplosive vækst i antallet af deltidsjob i Danmark er en bombe under vores kamp for frihed og ligestilling. I 2017 var over 25 pct. af danskere i beskæftigelse ansat på deltid, og det placerer Danmark helt i top i Europa, når det kommer til antal deltidsansatte. En meget stor del af disse deltidsansatte er kvinder ansat i traditionelle kvindefag i den offentlige sektor, som ingen muligheder har for at komme på fuldtid. De er med andre ord tvunget til enten at have en meget lav levestandard, påtage sig et ekstra arbejde eller gøre sig afhængige af en eventuel partner, som har råd til at forsørge hele familien. Alle muligheder er uacceptable – men den sidste kan være specielt farlig.

 

[Disse kvinder] er med andre ord tvunget til enten at have en meget lav levestandard, påtage sig et ekstra arbejde eller gøre sig afhængige af en eventuel partner, som har råd til at forsørge hele familien. Alle muligheder er uacceptable – men den sidste kan være specielt farlig
_______

 

Kvinder bliver igen afhængige af mænd
Fortsætter kommunerne eksempelvis med kun at tilbyde tvungen deltid til landets social- og sundhedsassistenter, så vil en stor gruppe kvinder blive tvunget til at gå tiggergang hos deres mænd. Ellers kan de ikke finansiere deres egen tilværelse. De skal altså igen gå frem med hatten i hånden og skubbe dem selv ind i et meget kontant afhængighedsforhold af deres mænd. En dybt bekymrende situation, der står i skærende kontrast til den frigørelse, vores bedsteforældre kæmpede for i midten af det 20. århundrede.

Alternativet til at komme med hatten i hånden er, at mange kvinder går en fattig pensionisttilværelse i møde. Hvis ikke deres mænd tilbyder at betale ind til ægtefællens eller samleverens pension, så er der intet fundament for tryghed i den tredje alder.

Alt i alt får vi altså genskabt et stærkt afhængighedsbånd mellem kvinder og mænd, hvor kvinden oftest vil være den svage part. Hun vil som den med de færreste timer og den laveste løn blive tvunget til at påtage sig et endnu større læs på hjemmefronten. Hun skal i endnu højere grad gå på kompromis med egne ambitioner og bliver afhængig af sin mands arbejdsliv. Uligheden mellem mænd og kvinder bliver dermed større.

Alle bør have ret til fuldtid
Den udvikling er dødsensfarlig og den må og skal vi bekæmpe. Mange af udfordringerne kan løses gennem overenskomstforhandlingerne, men politikerne både lokalt og nationalt har også et ansvar her.

I kommunerne bør man årligt sætte mål for at nedbringe antallet af ansatte på tvungen deltid og i stedet oprette flere fuldtidsansættelser. Disse mål skal være forpligtende og udarbejdes i samarbejde med de faglige organisationer.
Derudover bør vi skabe en mere tryghedsskabende model for pensionsudligning mellem samlevere, så man internt i partnerskabet tvinges til at tage ansvar for den, der arbejder deltid – som oftest vil være kvinden. Partneren med fuldtidsarbejde må ikke kunne fravælge at bidrage til sin partners pensionsopsparing. Vi skal insistere på et solidarisk og progressivt system, hvor man leverer et større pensionsbidrag til sin partner på deltid, jo højere løn man som fuldtidsarbejdende tjener.

 

Partneren med fuldtidsarbejde må ikke kunne fravælge at bidrage til sin partners pensions-opsparing. Vi skal insistere på et solidarisk og progressivt system, hvor man leverer et større pensionsbidrag til sin partner på deltid, jo højere løn man som fuldtids-arbejdende tjener
_______

 

På den lidt længere bane bør vi reelt sikre alle et individuelt krav om fuldtid. Så sikrer vi, at økonomisk tryghed og stabilitet er en ret for alle, og ikke bare dem, der var heldige i job- og uddannelseskøen. Alle har krav på at kunne leve af sit arbejde. Alt andet er uacceptabelt.

Politikerne skal ikke fortsætte med at sidde på hænderne men derimod tage ansvar for den meget bekymrende udvikling. Lad os få lokale mål for nedbringelse af deltidsansættelser, tvungen pensionsudligning og et individuelt krav om fuldtid. 8. marts er en god anledning til at råbe vagt i gevær. Kvinderne er på vej tilbage til kødgryderne med samfundets velsignelse – og det skal stoppes! ■

Frederik Vad Nielsen (f. 1994) er forbundsformand i DSU. ILLUSTRATION: Frederik Vad Nielsen [foto: Officielt pressefoto]