Flemming Jansen: Den danske model bør moderniseres

Flemming Jansen: Den danske model bør moderniseres

16.03.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Kommentar af Flemming Jansen

EN STORKONFLIKT på det offentlige arbejdsmarked truer det danske samfund i nær fremtid. Tilbage i 1899 blev den såkaldt “danske model” lanceret, og den er forståeligt nok blevet berømmet og respekteret lige siden. Den går kort fortalt ud på, at løn- og arbejdsvilkår på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked klares af parterne selv via overenskomstforhandlinger med passende aftalte mellemrum. Lige nu er det tre år. Kan parterne ikke blive enige, overgår viderebehandlingen til forligsinstitutionen. Kan den heller ikke få parterne til at mødes, sker der normalt det, at stejke- og lockout-retten tages i anvendelse. Arbejdstagerne bruger strejkeretten, og arbejdsgiverne svarer igen med at bruge deres ret til at anvende lockout-midlet.

Folketinget har dog den mulighed at ophøje forligsmandens mæglingsforslag til lov. Når det er sket, er det ofte blevet opfattet som et overgreb på den danske model, der jo i princippet går ud på, at politikerne ikke skal blande sig. Den kritik er helt berettiget i det omfang, der er tale om krig mellem parterne i en konflikt. Sådan forholdt det sig imidlertid i højere grad før i tiden, hvor samfundet så meget anderledes ud, end det gør i dag.

 

Folketinget har […] den mulighed at ophøje forligsmandens mæglingsforslag til lov. Når det er sket, er det ofte blevet opfattet som et overgreb på den danske model, der jo i princippet går ud på, at politikerne ikke skal blande sig
_______

 

MEN HVEM er de egentlige ofre i tilfælde af en storkonflikt? Det er ikke de stridende parter selv. Arbejdstagernes strejkekasser bugner og kan holde til en længere strejkeperiode. Omvendt tjener arbejdstagerne direkte penge på en lockout i form af sparede lønkroner. De sagesløse ofre er patienterne, der ikke kan blive opereret eller behandlet. Det er de mange småbørnsfamilier, der bliver ramt, fordi de små ikke kan komme i pasningsordningerne, ligesom de større børn går glip af den undervisning, de har krav på, og som forældrene betaler for gennem skatten. I den anden ende af tilværelsen går det ud over de ældre og svage medborgere, som ikke får den omsorg og pleje, de har behov for og ret ti. De – og mange andre – tages ganske enkelt som gidsler.

En storkonflikt rammer med andre ord bredt i samfundet, og rammer typisk en sagesløs tredjepart. Det kaldes i andre sammenhænge terrorisme. Da der ikke er tale om drab eller fysisk vold, bruger man i stedet pænere betegnelser for de overgreb mod befolkningen, der bliver begået i forbindelse med en storkonflikt. Det spørgsmål, der vokser ud af disse fakta, er følgende: Er tiden ikke løbet fra den danske model, når det gælder strejke- og lockout-redskaberne? Mit bud er, at selvfølgelig skal man holde fast i modellen, når arbejdsmarkedets parter har førsteretten til at aftale løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet. Kan de i fællesskab blive enige om at indgå overenskomster, skal ingen politisk instans have lov til at blande sig i det, der aftales parterne imellem. Kan de imidlertid ikke blive enige, bør striden afgøres i form af et mæglingsforslag ved en neutral instans, som vi kender det i forligsinstitutionen i dag. Her bør festen imidlertid stoppe. Tredje og sidste akt med strejker og lockouter, der rammer vitale samfundsfunktioner, bør være fortid. Skatteyderne har jo som bekendt ikke mulighed for at strejke (!).

 

Tredje og sidste akt med strejker og lockouter, der rammer vitale samfundsfunktioner, bør være fortid. Skatteyderne har jo som bekendt ikke mulighed for at strejke
_______

 

Danmark har mindst af alt brug for en storkonflikt lige nu, hvor samfundet er i god gænge. Og på længere sigt bør den danske model revideres og moderniseres, så den i alle sammenhænge passer til det moderne og højt udviklede samfund, vi har i dag, hvor alle er afhængige af hinanden. ■

Flemming Jansen er fhv. borgmester i Pandrup kommune (V) og journalist, nuværende freelance journalist. ILLUSTRATION: Anders Bondo Christensen, formand for DLF, sidder over for Michael Ziegler (KL) under OK15 [foto: David Leth Williams/Scanpix]