Erik Høgh Sørensen: Derfor bør der skæres yderligere i Danmarks Radio

Erik Høgh Sørensen: Derfor bør der skæres yderligere i Danmarks Radio

30.06.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister. Som abonnent får du hver år: 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter samt bl.a. den nye ebog “Velkommen til en verden med tre stormagter” (normalpris: 149 kr.)

_____________________________________________________________

Danmarks Radio sov under de nye mediers indtog og kolliderer i dag for ofte med journalistikkens grundlæggende etiske principper om balance og objektivitet.

Kommentar af Erik Høgh-Sørensen, folketingskandidat for DF, regionsrådsmedlem i Nordjylland, tidligere EU-korrespondent

DANSK FOLKEPARTI beskyldes jævnligt for at være på hævntogt mod Danmarks Radio. Beskyldningerne hører næppe op efter det nye medieforlig, men reelt ønsker DF blot et medielandskab, som er bredere, mere nuanceret og mere mangfoldigt. På flere felter er det desværre ikke, hvad Danmarks Radio leverer, og beskæringerne kan derfor i princippet fortsætte.

For det første virker DR konkurrence-forvridende alene på grund af sin størrelse. Heraf følger endnu et problem: Lidt for ofte har DR Nyheder optrådt som et mange-platformet uhyre, der ikke overholder journalistikkens grundregel om tilstræbt objektivitet. Derudover kan DR’s ledelse både score offentlig støtte og kannibalisere nyheder fra små lokale aviser og andre konkurrenter. Det rådes der nu bod på i det nye forlig. DR beskæres 20 pct. de kommende år. En nedskæring, der bør gøres irreversibel, så rød blok ikke kan få alt for gode ideer efter en eventuel valgsejr.

 

Lidt for ofte har DR Nyheder optrådt som et mange-platformet uhyre, der ikke overholder journalistikkens grundregel om tilstræbt objektivitet
_______

 

For det andet har DR’s ledelse strategisk fejlbedømt de nye mediers indtog hos børn og unge. På dette felt rapporterer DR gerne om egen succes ifølge egne undersøgelser, mens mere uafhængige kilder peger på, at DR måske har tabt en hel generation.* De unge vil have to-vejs kommunikation og de streamer fra YouTube og Netflix og frasiger sig ”gammeldags” tv – især hvis de samtidig kan spare licensen væk.

Havde vi dog blot haft et DR, som havde tilpasset sig bedre. Det ser ud til, at licensmilliarderne med større effektivitet kunne have presset store privatejede udenlandske koncerner som Facebook og Twitter, hvis algoritmer undertiden krænker ytringsfriheden i Danmark. Her byder det nye medieforlig på fremskridt, men ikke noget endeligt svar.

I Dansk Folkeparti er vi naturligvis bevidste om DR-ledelsens strategiske svigt. At topchef Maria Rørbye Rønn får 3,7 millioner kroner om året står ikke mål med koncernresultaterne, hvad angår tilstræbt objektivitet. Tænk, hvis Dansk Folkeparti havde brugt EU-penge på at transportere en hest over Atlanten. I så fald havde DR Nyheder holdt medierodeo. Nu måtte Ekstra Bladet trække sandheden ud, bid for bid, af DR, hvis motto rettelig burde være: ”Licens er noget, vi holder fest og hest for”.

Naturligvis har DR mange dygtige og tilstræbt objektive menige journalister. Disse fungerer gerne på trods af deres ledelse og ikke på grund af den, og dette kunne føre til følgende overvejelse: Individuelle DR-brugere kunne måske i fremtiden få lov at fravælge DR Nyheder og i stedet betale direkte til andre DR-tjenester. Lad mig her fremhæve P2, hvis medarbejdere objektivt evner at beskrive klassiske komponister fra kontroversielle historiske epoker uden at forfalde til moraliseren. P2 perspektiverer, men belærer ikke. Derimod kolliderer DR Nyheder lidt for ofte med journalistikkens grundlæggende etiske principper om at tilstræbe balance, nuance og objektivitet.

 

Individuelle DR-brugere kunne måske i fremtiden få lov at fravælge DR Nyheder og i stedet betale direkte til andre DR-tjenester […] P2 perspektiverer, men belærer ikke. Derimod kolliderer DR Nyheder lidt for ofte med journalistikkens grundlæggende etiske principper
_______

 

SELVFØLGELIG SKAL alle medier have lov at fejle i ny og næ, men lad mig give nogle DR-eksempler: Med et billede på de sociale medier langede DR-Sportens tv-vært Peter Møller 18. juni ud efter Dansk Folkeparti med ordene ”alle fra DF og Den Korte Avis elsker det her hold”. Ud fra billede, emoji’er og sammenhæng måtte man forstå, at DF ifølge Peter Møller er et parti, der ikke kan lide sorte mennesker. For det første er det naturligvis usandt. For det andet, selv hvis der var tale om satire, så mangler Peter Møller nu at gøre grin med alle mulige andre. Jeg efterlyste på Twitter lidt humor rettet mod islam, men fik intet svar. Indtrykket er, at Peter Møller ganske utidigt blandede sport, politik og race sammen, og at han derefter ikke ville stå på mål for det. I øvrigt fungerer det danske fodboldlandshold ved VM som et glimrende kollektiv helt uanset hudfarve. Sådan kører tingene forhåbentlig også i DR Sportens studier. Her kunne jeg måske fristes til skrive, at min DF-holdning også gælder holdets “negre”. Dette bringer jeg på bane, fordi DR-ledelsens sprogguide advarer medarbejdere mod at bruge ordet “neger”, selvom det stakkels ord såmænd blot betyder “sort” på latin. Sproglig mangfoldighed viger både DR og Dansk Sprognævn i dette tilfælde tilbage fra. Samme sprogguide advarer mod brugen af ordet “danskerne”. VM i fodbold kan “danskerne” umuligt vinde, for med DR-ledelsens logik er der kun 11 “danskere” på banen, ikke en hel nation. Det er naturligvis rigtigt set, men således rummer DR’s sprogguide ikke mulighed for et nationalt fællesskab.

 

Det ser ud til, at licensmilliarderne med større effektivitet kunne have presset store privatejede udenlandske koncerner som Facebook og Twitter, hvis algoritmer undertiden krænker ytringsfriheden i Danmark
_______

 

Eksemplerne kan ligne petitisser, og naturligvis skal der være plads til satire på DR, når det passer sig.

FEJL SKER i mediebranchen, men nogle gange fremstår DR’s fejl som systemiske. Jeg er tidligere redaktør og EU-korrespondent for Ritzau og skrev på fem år 7.200 nyheder fra Bruxelles. I dag kan jeg desværre med bekymring konstatere, at DR’s dækning af EU er mangelfuld og ubalanceret, fx vedrørende Brexit. Et klassisk eksempel er historien om EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers hang til cognac og champagne. Det er “talk of the town” i Bruxelles og i internationale medier. DR er for længst bekendt med historien, men vil ikke bringe den, selvom Junckers politiske funktionsduelighed til tider er lidt hæmmet. Det er med andre ord en relevant journalistisk historie.

Nogle gange er DR’s dækning med til at skade demokratiet. Ved folkeafstemningen den 3. december 2015 stemte 53 pct. af vælgerne som bekendt for, at Danmarks fortsat skal stå uden for EU’s rets- og asylpolitik. Forinden var dækningen fra DR, TV2, Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske skævvredet. En undersøgelse viste, at ikke kun 53 pct., men op til 64 pct. af vælgerne ville have stemt for at bevare EU-forbeholdet, hvis medierne objektivt havde beskrevet afstemningens konsekvenser for Grundloven. Selv DR-Detektor, der gerne hænger andre medier ud, lavede fejl i den sidste uge af valgkampen. Detektor-redaktionen forsømte at fortælle vælgerne, at Danmark ved at ophæve retsforbeholdet ville indføre mindst 129 såkaldte EU-retsakter og ikke kun 22. Det var en uhyre vigtig oplysning. Den samlede mediedækning påvirkede altså op til 11 pct. (64 pct. minus 53) af vælgermassen – dette fremgik af en grundig og kvalitetssikret vælgerundersøgelse lavet af Epinion for Analysenheden 4V (som jeg er medejer af). Den nyhed førte dog ikke til selvransagelse.

Af alle professioner med et etisk regelsæt er journalistprofessionen måske den, der kræver størst selvransagelse af alle andre, men mindst af sig selv. DR er hovedskurken, og i den kontekst er det nye medieforlig godt, fordi der sker en omfordeling af midler til andre og mindre medier. Foruden flere provinsielle nyheder, bevarelse af FM-båndet og fastholdelse af TV2 på danske hænder. Pointen er, at medierne skal konkurrere på nyheder, lokalt og nationalt, og i højere grad uden statsstøtte til store koncerner, primært DR, men også JP/Politiken og Berlingske. Regionale og lokale medier bør opprioriteres. Mangfoldighed er kernen i demokratiet, og fremover må vi derfor også holde os for øje, at store internationale udbydere som Facebook og Twitter respekterer danskernes grundlovssikrede ytringsfrihed. Ellers bør der gribes ind. ■

 

DR er hovedskurken, og i den kontekst er det nye medieforlig godt, fordi der sker en omfordeling af midler til andre og mindre medier
_______

 

Erik Høgh-Sørensen har været EU-korrespondent i Bruxelles og kommunikationschef i Mærsk-divisionen MCI. Han har bl.a. skrevet dokumentarbogen “Mod vinden. Danmarks plads i Europa”. Han er partner i Analyseenheden 4V, foredragsholder og politisk kandidat for Dansk Folkeparti. ILLUSTRATION: DR-Byen [Foto: Beth]

* Kilder til diskussionen om DR, børn og unge:
Medieudviklingen 2017, udgivet af DR (s. 11, s. 25)
Medieudviklingen 2016, udgivet af DR (s. 9, s. 19)
“Unge klar til at droppe DR” (Berlingske, 2. januar 2014)
“De unge betaler ikke” (Ekstrabladet, 2. november 2017)