Dan Mygind: Cambridge Analytica er en påmindelse om, at vi befinder os i et profileringssamfund, hvor data ikke beskyttes, men vendes mod demokratiet og os selv

Dan Mygind: Cambridge Analytica er en påmindelse om, at vi befinder os i et profileringssamfund, hvor data ikke beskyttes, men vendes mod demokratiet og os selv

22.03.2018


Christopher Wylie er en god påmindelse om, at vi har bevæget os fra et overvågningssamfund til et profileringssamfund. De detaljerede personprofiler, som opbygges på baggrund af de data, der løbende registreres om os, vil nemlig uundgåeligt blive brugt til at forstærke en bestemt adfærd og tankegang, som falder i tråd med dataindehavernes ønsker.

Af Dan Mygind

En af de centrale medarbejdere hos Cambridge Analytica – dataanalytikeren Christopher Wylie – er sprunget ud som whistleblower og bekræfter, hvad folk som har fulgt Cambridge Analytica, længe har vidst: Data fra bl.a. Facebook (bemærk bl.a. – det handler ikke kun om Facebook-data) blev anvendt til at opbygge detaljerede psykologiske profiler af de amerikanske vælgere, hvilket gjorde det nemmere at skræddersy politiske budskaber til de enkelte vælgere.

I interviews med The New York Times, The Guardian, britiske Channel 4 og flere andre medier beskriver Wylie, hvordan Cambridge Analytica hjalp Trump med at blive valgt ved at udarbejde detaljerede personprofiler for millioner af amerikanere på baggrund af 50 mio. amerikaneres Facebook-data. For når du kender en vælgers psykologiske habitus og præferencer, er det nemmere at overbevise personen om at stemme på Trump – eller undlade at stemme på Hillary.

Jeg har tidligere interviewet Aleksandr Kogan, som stod bag indsamlingen af disse Facebook-data, ligesom jeg har talt med en række psykologer og dataanalytikere om personprofilering vha. data fra sociale medier. Christopher Wylie er en god påmindelse om, at vi har bevæget os fra et overvågningssamfund til et manipulationssamfund. De detaljerede personprofiler, som opbygges på baggrund af data, der løbende registreres om os, vil nemlig uundgåeligt blive brugt til at forstærke en bestemt adfærd og tankegang, som falder i tråd med dataindehavernes ønsker.

Der har længe været stor medieopmærksomhed omkring Ruslands forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg ved hjælp af fake news og misinformation. Men hvordan private firmaer som SCL [Cambridge Analyticas moderselskab Strategic Communication Laboratories, red.], der udfører forsvars- og valgoperationer, gennem mange år – og ofte på vegne af vestlige regeringer – har arbejdet på at påvirke befolkninger og valg i mange lande, har fyldt langt mindre. Ved hjælp af propaganda og psy-ops [psykologiske operationer, red.], hvor folks bevidsthed ændres gennem informationsdominans – fx i form af rygter, overtalelse, misinformation og fake news – i stedet for overbevisende argumenter, vænnes en befolkning til bestemte ”sandheder”. Fortællinger som ”Irak har masseødelæggelsesvåben” og ”Hillary er leder af en pædofiliring” gentages igen og igen, og derigennem foregår der en social konditionering.

 

Hvordan private firmaer som SCL gennem mange år – og ofte på vegne af vestlige regeringer – har arbejdet på at påvirke befolkninger og valg i mange lande, har fyldt langt mindre [i mediedækningen]
_______

 

”Nixon på steroider”
Wylie arbejdede som forskningsdirektør hos SCL, og den del af firmaet, der beskæftiger sig med forsvar, har bl.a. haft kontrakter med både Storbritanniens og USA’s forsvarsministerium. Blandt firmaets ekspertiser er psy-ops, hvor rygter, misinformation og fake news anvendes. Sådanne teknikker har SCL anvendt i mere end 200 valg verden over – mest i underudviklede demokratier, som ikke var i stand til at forsvare sig selv, hvilket Wylie efterhånden fandt ud af.

Interessant er det også, at kommunikationsfirmaet Bell Pottinger, som Mark Turnbull – administrerende direktør for Cambridge Analyticas politiske enhed – arbejdede for i 18 år, fik udbetalt en halv mia. dollars fra Pentagon. Det beløb blev bl.a. brugt til at producere videoer, som foregav at være propaganda fra oprørere, der kæmpede imod amerikanerne i Irak.

Hvorfor Christopher Wylie vælger at springe ud som whistleblower netop nu er lidt uklart. Allerede inden han stod frem, var han raget uklar med Cambridge Analytica, der beskylder ham for at have planer om at etablere en konkurrerende virksomhed. Det afviser Wylie. Han siger derimod, at det handler om moralske kvababbelser. Han var ikke tryg ved Cambridge Analyticas forretningsudvikling: “Virksomheden har oprettet psykologiske profiler af 230 mio. amerikanere. Og nu ønsker de at arbejde med Pentagon? Det er som Nixon på steroider”, har han bl.a. fortalt, efter han sprang ud som whistleblower.

Cambridge Analytica er ikke det eneste firma, som excellerer i personprofilering på baggrund af data. Personprofileringen er i fuld gang verden over. Fx profilerede firmaet Deep Root Analytics 198 mio. amerikanere efter at have indsamlet deres personlige oplysninger. Ved en fejl blev datasættet i december 2017 lagt ukrypteret og ubeskyttet ud på nettet.

Dette datasæt indeholder bl.a. en procentvis sandsynlighed for opbakningen til 46 specifikke politiske emner for hver enkelt af de 198 mio. amerikanere. Det giver et regneark med over ni mia. kalkulerede sandsynligheder for, hvorvidt vælgeren fx støtter Trumps ”America First”-politik. Hvordan Deep Root Analytics indsamlede deres data og opbyggede personprofilerne, ved jeg ikke, og det kan altid diskuteres, hvor nøjagtige de udarbejdede personprofiler er, men profileringen af os alle er i fuld gang – og det har den været i et stykke tid.

Hvis man ser på Facebook, har de fuld adgang til alle 2,2 mia. Facebook-brugeres data, og de kan opbygge de samme modeller, som Cambridge Analytica gjorde med ”kun” 50 mio. Facebook-brugeres data. Samtidig indsamler efterretningstjenester verden over alle de data, de kan – “collect it all”, som daværende chef for NSA, Keit B. Alexander, sagde for snart fem år siden. Datafundamentet som Facebook og fx den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA råder over, overtrumfer det, Cambridge Analytica havde til rådighed, da de var med til at få Trump valgt.

 

Datafundamentet som Facebook og fx den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA råder over, overtrumfer det, Cambridge Analytica havde til rådighed, da de var med til at få Trump valgt
_______

 

Gladsaxe og mere profilering
Også herhjemme er politikerne begyndt at se på mulighederne for personprofilering ved hjælp af de mange data, der er indsamlet om os. Det vil give mulighed for at kontrollere og manipulere befolkningen, men den slags ord vil de ansvarlige politikere selvfølgelig ikke anvende. De vil derimod tale om adfærdsændringer, ”nudges” [tilskyndelser, red.] mod en sundere livsstil og indsatser mod risikogrupper. Gladsaxe kommunes idé om at identificere udsatte børn ved at profilere dårlige forældre er blot første skridt i den retning, og i januar udgav Kommunernes Landsforening (KL) rapporten “Fem teknologiske temaer”, som skal inspirere danske kommuner til nye grænseoverskridende projekter som Gladsaxe kommunes. I rapporten står bl.a. (jeg har tilladt mig at fremhæve nogle af ordene):

– “Den store mængde IoT devices som smartphones og wearables kan opsamle passiv data, som kan bruges til at diagnosticere/konstatere kommende sygdomme og sociale problemer baseret på ændringer i adfærden fra normalen
– ”Med flere person-nære data og sensorer, bliver det lettere langt tidligere at forudse f.eks. livsstilssygdomme. Det kan rejse diskussioner omkring kommunernes krav til borgere
– “Hvad nu hvis … vi kan forudse, før børn fylder 6 år, hvordan de vil klare sig i livet – hvem får succes, og hvem bliver omkostningstunge?”
– “Hvad nu hvis … kommunen havde et realtidsbillede af borgernes humør og tilfredshed? – kommunen ikke havde brug for borgernes holdninger, men målte borgernes adfærd og på den måde kendte borgernes præferencer?”

 

EU’s nye Persondataforordning er et skridt på vejen til at give os kontrol over vores data. Desværre har regeringen med den kommende danske implementering vendt intentionerne på hovedet
_______

 

Du ejer dine data
Hvad kan vi gøre? Der skal et fundamentalt holdningsskifte til, når det gælder, hvem der bestemmer over vores data, og hvad de kan anvendes til. EU’s nye Persondataforordning, som træder i kraft den 25. maj i år, er et skridt på vejen til at give os kontrol over vores data. Desværre har regeringen med den kommende danske implementering af EU-forordningen i form af databeskyttelsesloven vendt intentionerne på hovedet. I stedet for at benytte forordningen til at beskytte persondata bliver der lagt op til, at stat og kommune kan samkøre registre og dermed personprofilere os alle i hidtil uset grad.

Efter protester har justitsminister Søren Pape Poulsen lovet, at borgerne vil blive orienteret om samkøring af data. Jeg gætter på, at orienteringen vil blive lige så lidt informativ som de ”terms and conditions”, vi alle kender fra nettet, men sjældent læser. Ganske som de omkring 200.000 quizdeltagere på Facebook aldrig læste det med småt om, at deres egne data samt deres Facebook-venners data ville blive anvendt til opbygning af personprofiler. Forskellen er blot, at vi ikke kan vælge at lade være med at benytte kommunen og staten. ■

 

I stedet for at benytte forordningen til at beskytte persondata bliver der lagt op til, at stat og kommune kan samkøre registre og dermed personprofilere os alle i hidtil uset grad
_______

 

Dan Mygind (f. 1967) er journalist, datalog og forfatter. Gennem 30 år har han som datalog medvirket til den teknologiske udvikling og som journalist beskrevet teknologiens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske. Han har skrevet bogen Verdensfortællerne (2017), som er inspireret af virkelige begivenheder og bl.a handler om digital profilering og bevidsthedsmanipulation [foto: Daniel Leal-Olivas/Scanpix]