Birgitte Qvist-Sørensen: FN har erkendt, at flygtningeproblematikken og migrationsudfordringen skal løses forskelligt. Det savner jeg i S-udspillet

Birgitte Qvist-Sørensen: FN har erkendt, at flygtningeproblematikken og migrationsudfordringen skal løses forskelligt. Det savner jeg i S-udspillet

20.02.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Kommentar af Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp

SOCIALDEMOKRATIETS AFRIKA-UDSPIL skal roses for at rejse en nødvendig debat om, hvordan vi bedst hjælper mennesker, som bevæger sig væk fra krig og forfølgelse, fattigdom, ulighed og klimaforandringer. Udspillet skal også roses for sin insisteren på fælles handling i EU og FN gennem en Marshallplan og for at se på skatteinddragelse, fiskeripolitik og en række andre politikområder, der ikke er klassisk bistandspolitik, men som i høj grad påvirker verdens fattigste. Bliver den foreslåede plan til virkelighed, er det to kæmpe skridt frem for Afrika.

 

Udspillet skal også roses […] for at se på skatteinddragelse, fiskeripolitik og en række andre politikområder, der ikke er klassisk bistands-politik, men som i høj grad påvirker verdens fattigste
_______

 

Socialdemokratiet vil i den forbindelse omprioritere 3,5 mia. kr. fra det langsigtede (fattigdomsbekæmpende og konfliktforebyggende) arbejde til nødhjælp i flygtningelejre. Man skriver – fornuftigt nok -, at en del af den omprioriterede bistand skal gives til værtslandene i erkendelse af, at flygtninge i gennemsnit opholder sig 17 år i nærområdernes flygtningelejre. Derfor vil man opprioritere nødhjælpen på bekostning af udvikling.

Det kan være fornuftigt at udfordre måden, hvorpå pengene fordeles på i dag. Men Socialdemokratiet vil rejse en diskussion med sin omprioritering, som allerede finder sted hos alle store donorlande – og Danmark er helt i front med at samtænke udvikling og nødhjælp og udfordre kassetænkning. Men Socialdemokratiets forslag risikerer at være et tilbageskridt i forhold til i dag.

 

Det kan være fornuftigt at udfordre måden, hvorpå pengene fordeles på i dag
_______

 

For det første fører klimaforandringer, ulighed og fraværet af stærke institutioner – som Socialdemokratiet rigtigt skriver – til at flere mennesker drives på flugt. Hvorfor så skære på det forebyggende arbejde? Det er ikke sådan, man bedst hjælper mennesker i nød.

For det andet har den internationale debat rykket sig markant de senere år. I maj 2016 deltog jeg i World Humanitarian Summit i Istanbul, hvor der under overskriften ‘Dagsorden for Menneskeheden’ blev drøftet konkrete svar på det faktum, at der er flere på flugt og færre midler at hjælpe med. Der var enighed om at arbejde på nye måder. At arbejde mere effektivt, bl.a. ved at bruge ny teknologi, styrke lokale systemer og organisationer og ikke mindst nedbryde de traditionelle barrierer mellem ‘nødhjælp’ og ‘udvikling’ gik dog igen.

Det er præcis, hvad Folkekirkens Nødhjælp har gjort – og gør – som en organisation, der laver både langsigtet udviklings- og rettighedsarbejde og nødhjælp. Kun ved at tage fat om problemets rod kan vi på sigt mindske den store menneskelige lidelse, som den vi ser i dag. Den erkendelse står vi ikke alene med, for senere på året i 2016 vedtog alle verdens lande den såkaldte New York deklaration på FN’s generalforsamling. Her aftalte man at starte to parallelle forhandlingsforløb om henholdsvis en ny flygtningepolitik og en ny migrationspolitik. De forhandlinger er formelt startet i 2018 og skal afsluttes inden nytår.

I FN har man erkendt, at flygtningeproblematikken skal løses på én måde og migrationsudfordringen på en anden. Den erkendelse savner jeg i Socialdemokratiets udspil, hvor migranter og flygtninge blandes sammen. Svaret på flygtningeudfordringen skal findes inden for rammerne af FN-systemet og gældende konventioner samt – som diskussionerne i Istanbul kom frem til – under inddragelse af aktører på tværs af de klassiske humanitære og udviklingsdiscipliner, herunder ikke mindst aktører som traditionelt har ligget i periferien heraf.

 

I FN har man erkendt, at flygtningeproblematikken skal løses på én måde og migrationsudfordringen på en anden. Den erkendelse savner jeg i Socialdemokratiets udspil
_______

 

Overliggeren er menneskerettighederne og alle menneskers ret til beskyttelse. Der skal skabes varige løsninger, som ikke nødvendigvis findes i de flygtningelejre, som er omdrejningspunktet i Socialdemokratiets udspil. I stedet skal flygtninge integreres i den lokale økonomi og lokale sundheds- og uddannelsessystemer. Flere af de lande, som modtager flest flygtninge, har – måske overraskende – erklæret sig villige til at løfte broderparten af denne byrde, mod at de rige lande leverer penge og tager imod særligt udsatte eller sårbare flygtninge – kvoteflygtninge.

Havde man i udspillet skrevet, at man ville investere i fremtidens flygtningepolitik – i stedet for at antyde, at man hellere vil hjælpe flygtninge end at skabe en langsigtet udvikling – så havde man med garanti fået en anden modtagelse fra udviklingsorganisationerne.

Havde man skrevet, at menneskerettigheder er kompasset, at bekæmpelse af ekstrem ulighed og opbyggelsen af stærke civilsamfund, der kan holde regeringer og virksomheder ansvarlige, er afgørende for, at man kan fordele gevinsterne ved en forbedret skatteindkrævning og mere fair fiskeripolitik mere ligeligt, så havde vi måske endda rost udspillet.

Havde man skrevet, at det var afgørende at bekæmpe ekstrem fattigdom for at mindske konfliktpotentialet, var man blevet klappet ind. Og havde man så sagt, at man ville bakke helhjertet op om den globale udvikling, der er undervejs – drevet af lande som Danmark i FN – og at man var villig til at investere i dette, så ville jublen ingen ende tage.

Status quo er ikke en mulighed. Det ved NGO’erne om nogen. Vi er alle i gang med omfattende forandringsprocesser og investerer i ny teknologi (fx brug af mobilteknologi) og nye måder at gøre tingene på. Vi sidder ikke fast i forældet kassetænkning. Alt, hvad vi gør, er for at skabe en verden uden sult, fattigdom og undertrykkelse og hvor politiske og folkelige kræfter arbejder sammen for en retfærdig og bæredygtig brug og fordeling af ressourcer. Jeg kan genkende denne ambition i Socialdemokratiets udspil. Derfor roste jeg udspillet på Radio 24 Syv dagen inden udspillet. Dengang lød det, at Afrika skulle have et historisk løft, og at vi skulle ændre uretfærdige politikker og investere massivt. Det er jeg helt enig i, så jeg er sikker på, at vi kan blive enige med Socialdemokratiet om resten også.

Socialdemokratiets udspil indeholder mange af de elementer, der er nødvendige for at vi kan give Afrika et historisk løft. Men det er ikke gjort ved at omprioritere midler. Kun ved at bryde vanetænkning, tænke indsatserne sammen og give et – ja – historisk finansielt løft også, kan vi realisere intentionerne i udspillet. ■

 

Socialdemokratiets udspil indeholder mange af de elementer, der er nødvendige for at vi kan give Afrika et historisk løft. Men det er ikke gjort ved at omprioritere midler
_______

 

Birgitte Qvist-Sørensen (f. 1961) har været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp siden 2014 og international chef samme sted fra 2010 – 2014. Før det var hun social- og sundhedsdirektør i Helsingør Kommune og har tidligere arbejdet for FN og en række NGO’er i Nordirland, Sydøstasien og det tidligere Jugoslavien med bl.a. freds- og forsoningsarbejde, ligestilling og rehabilitering af flygtninge. ILLUSTRATION: Birgitte Qvist-Sørensen [foto: Rune Lundø]