21.06.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter samt bl.a. den nye ebog “Velkommen til en verden med tre stormagter” (normalpris: 149 kr.))

I længere tid har yderpunkterne været langt fra hinanden i integrationsdebatten. Men nu ser det ud til, at størstedelen af partierne erkender de fejl, der er begået. Når vi snakker om integration, bliver vi også nødt til direkte at forholde os til de parallelsamfund, der findes i ghettoerne. Her er, hvad vi bør gøre:

Kommentar af Ali Aminali, socialrådgiver og byrådskandidat i Aarhus (K)

1. Riv blokke ned – erstat dem med grønne områder og erhverv

Nogle vil mene, at det er et voldsomt indgreb, men virkeligheden er, at det er et af de stærkeste redskaber vi har. Gellerup i Aarhus Kommune er et perfekt eksempel på et område, der rent faktisk har været lukket rundt om sig selv pga. blokkenes placeringer. For mig handler det om at ændre områdets fysiske struktur, så det åbnes op og bliver en del af det øvrige samfund. De arealer, der frigives skal reserveres til boliger, erhverv, idrætsfaciliteter og offentlige institutioner. De borgere, der står til at miste deres lejlighed som en konsekvens af nedrivningsprocessen, skal selvfølgelig have mulighed for at få en tilsvarende bolig et andet sted. For vi får ikke et opgør med parallelsamfundet uden at rive en stor procentdel af boligblokkene ned. Jeg mener ikke, at vi skal have områder i Danmark, hvor størstedelen af beboerne er fra ikke-vestlige lande og bor i et lukket ghettosamfund. Denne form for ubalance i beboersammensætning skal der gøres op med.

 

I alt for lang tid har man forsøgt at tage særhensyn til ikke-vestlige borgere ved at fokusere på nytteløse integrationsindsatser, som kun har ét formål – at imødekomme de religiøse og kulturelle særhensyn, nogle kræver
_______

 

2. Ikke flere nytteløse integrationsindsatser

I alt for lang tid har man forsøgt at tage særhensyn til ikke-vestlige borgere ved at fokusere på nytteløse integrationsindsatser, som kun har ét formål – at imødekomme de religiøse og kulturelle særhensyn, nogle kræver, når de mødes med krav. Især de ikke-vestlige kvinder og unge har været forsøgskaniner for disse projekter. Vi må acceptere, at det ikke nytter noget. Et godt eksempel er, når man forsøger sig med blok-ambassadører i helhedsplaner eller sender kvinder i systuer, til madlavningsprojekter eller kulturforståelsesindsatser. Vi skal begynde at stille større krav og fokusere på faglighed i stedet for særhensyn og mavefornemmelser. Fokus skal fremadrettet være helt anderledes. Vi skal gribe problemerne an på samme måde som vi gør, når vi møder socialt udsatte, etniske danskere i andre områder. Ikke flere særhensyn. Fokus skal være på klassisk, socialt arbejde.

3. Et skærpet fokus på beskæftigelse

Vi bliver nødt til at tage fat i jobcentrene og kræve, at de skærper deres indsatser over for denne gruppe af borgere. Vi skal som nævnt ikke finde os i kulturelle skånehensyn – heller på Jobcentrerne. Vi skal have en fair beskæftigelsesindsats, hvor alle bliver mødt med de samme krav og ingen få lov til at gemme sig bag kulturelle værdier. På nuværende tidspunkt er det helt normalt at kvinder på offentlige forsørgelse med ikke-vestlig baggrund afviser aktivitetstilbud eller jobtilbud på baggrund af deres religiøse særhensyn. Det er ikke godt nok. Vi har religionsfrihed, men vi har også ret og pligt. Hvis en borger nægter at deltage i en beskæftigelsesindsats pga. religiøse hensyn, så skal personen – jf. lov om aktiv socialpolitik – sanktioneres. Vi skal i stedet satse på benhårde, virksomhedsrettede indsatser.

4. Et opgør med politisk islam, imamerne og de religiøse privatskoler

Vi bliver nødt til at tage et opgør med den negative indflydelse, som politisk islam har i parallelsamfundet og på integrationen. Imamer som Abu Bilal, Grimhøjmoskéen og moskéer, som vi så i programmerne ”Moskéer bag sløret”, er med til at forvirre og fordreje flere generationer af ikke-vestlige borgere. De opfordrer dem til at se bort fra demokratiske værdier og frihedsværdier, og til at sætte religiøse regler og normer højere. Tolerance og accept for frihed, lighed mellem køn og kærlighed for demokratiet er ikke-eksisterende hos dem. De vil et helt andet Danmark. Derfor skal det i fremtiden ikke være muligt at anvende arealer i ghettoområderne til at bygge moskéer før beboersammensætningen ændrer sig drastisk. Samtidig skal samarbejdet med de allerede eksisterende moskéer revurderes. Det samme gælder for de religiøse privatskoler, som har kønsopdelt undervisning og en meget konservativ forældregruppe, der opfatter lejrskoler, musikundervisning, biologi- og seksualundervisning som forbudt ifølge islamiske love. Vi skal turde at tage problemet op og modarbejde disse tendenser.

 

Derfor skal det i fremtiden ikke være muligt at anvende arealer i ghettoområderne til at bygge moskéer før beboersammensætningen ændrer sig drastisk
_______

 

5. Større fokus på faglighed og effektmåling i helhedsplanerne

Man snakker meget om den fysiske helhedsplan, når det kommer til ghettoerne, men der bliver sjældent stillet spørgsmål til, hvordan det egentlig går med den sociale indsats. Der lukker de fleste øjnene og håber på, at endnu en bokseklub eller en gadeplansmedarbejder nok skal dæmpe gemytterne. Så er det ligegyldigt, om medarbejderen i stedet for faglige, sociale kompetencer kun har sin egen baggrund og/eller sine religiøse holdninger som sit eneste værktøj til at hjælpe de unge på rette vej. Vi skal kræve mere. Det skylder vi de unge, som står i en vanskelig situation og desperat søger støtte og vejledning – fx til at vælge den rette uddannelse.

Som fagperson og konservativ er jeg også godt træt af, at man gentagne gange ansætter tidligere kriminelle i socialt udsatte områder. Man bør udelukke muligheden for ansættelse af tidligere kriminelle, hvis de er dømt – eller er under mistanke – for at have begået organiseret, personfarlig eller hård kriminalitet. De skal ikke kunne ansættes som rollemodeller, socialarbejdere eller andet i boligsociale områder. Fokus skal være på faglighed – og ikke tilknytning til lokalområdet, etnicitet eller “personlig erfaring” – når der ansættes folk, der skal arbejde med sårbare unge i boligsociale områder.

6. En styrkelse af lokalpolitiet og indsatsen i ghettoen

Synlige, lokale betjente, der skal være tæt på borgerne og som kender området, kan være med til at skabe et tryggere og bedre lokalsamfund. Lokalkendskab er vigtigt, når man vil forebygge og bekæmpe kriminalitet. Det skaber tryghed. Fokus skal være på det nære, tryghedsskabende politiarbejde, som både kan være med til at skabe tillid, men også slå til, når kriminelle elementer truer eller prøver at tage magten i et givent område. ■

 

Man bør udelukke muligheden for ansættelse af tidligere kriminelle, hvis de er dømt – eller er under mistanke – for at have begået organiseret, personfarlig eller hård kriminalitet
_______

 

Ali Aminali (f.1982) bor I Aarhus. Uddannet socialrådgiver og arbejder til hverdag i Socialafdelingen i Silkeborg Kommune. Kandidat for det Konservative Folkeparti.
[foto: Gellerupparken i Aarhus. Axel Schütt/Scanpix]