Josephine Fock: Tak til Peter Hummelgaard! Humanistiske utopier er til for at blive virkelighed

Josephine Fock: Tak til Peter Hummelgaard! Humanistiske utopier er til for at blive virkelighed

04.07.2017


Socialdemokratiets seneste flygtningeudspil varsler forhåbentligt en mere humanistisk og internationalt orienteret linje i asylpolitikken end den, Henrik Sass har repræsenteret. Men der er fortsat mange ubekendte – og det kræver, at Socialdemokratiet viser et stort lederskab, hvis det skal blive den løsning, vi har brug for.

Kommentar af Josephine Fock, gruppeforkvinde og ordfører for mennesker på flugt for Alternativet

VI, DER INSISTERER på humanismen og på at overholde konventionerne og menneskerettighederne, er blevet kaldt lidt af hvert af Socialdemokratiet i de seneste år. ”Utopiske humanister”, lød det eksempelvis fra gruppeformand Henrik Sass Larsen, der har lagt megen energi og ressourcer i netop at gøre op med humanismen og i stedet slå en hård og til tider nationalistisk linje an i asylpolitikken. Som gruppeformand har Henrik Sass senest rost den såkaldt ”australske model”, der er fordømt af stort set alle humantære organisationer. Tidligere har han betegnet humanismen som værende farlig for velfærdsstaten og slået et slag for, at flygtninge i højere grad skulle leve i lejre i Afrika. Derfor glæder jeg mig over, at Socialdemokratiet med et udspil fremført af Peter Hummelgaard netop lægger vægt på behovet for et mere humant asylsystem gennem et tættere EU-samarbejde. Meget lovende er det faktisk flygtningene, der er i centrum for udspillet, som vil sætte fokus på, hvordan vi undgår, at mennesker drukner i Middelhavet og hvordan vi hjælper en verden i nød og fattigdom – i stedet for at tale om nødlidende mennesker som en trussel for vores hverdag.

 

Gruppeformand Henrik Sass Larsen har lagt megen energi og ressourcer i netop at gøre op med humanismen og i stedet slå en hård og til tider nationalistisk linje an i asylpolitikken
_______

 

I DET STORE HELE er der rigtig meget i forslaget, der minder om de tanker og idéer, vi i Alternativet og andre såkaldt humanistiske partier har argumenteret for de seneste år. I udspillet lægger Hummelgaard således vægt på særligt to. For det første behovet for en ny Marshall-plan til Afrika og for det andet, at der skal oprettes asyllejre i Afrika, hvorfra man kan søge asyl i EU, baseret på et stærkt europæisk samarbejde. Det skal dels forhindre, at så mange lider druknedøden på vej til Europa og det skal dels sikre, at der sker en fair fordeling af de, der får asyl i EU-landene. Begge dele var også bærende dele af de udspil, Alternativet præsenterede allerede i september 2015. Så det kan vi kun hilse velkomment.

Som udgangspunkt er jeg derfor meget positiv omkring Socialdemokratiets nye linje og undrer mig egentligt mest af alt over, at det til dels lanceres som et opgør med den øvrige venstrefløj, for jeg tror da, vi er mere enige i den linje, end man nødvendigvis er internt i Socialdemokratiet.

Min optimisme er da også betinget af, at de nye toner bliver fulgt op af et lederskab, der også peger i den rigtige retning. For selvom vi kan være enige i grundmodellen, så er der mange detaljer i den endelige udformning, der afslører en forskel mellem humanisme og dyb kynisme.

 

Jeg tror, vi er mere enige i den linje, end man nødvendigvis er internt i Socialdemokratiet
_______

 

FOR DET FØRSTE er det højst usikkert, hvor og under hvilke vilkår man overhovedet kan etablere sådanne asyllejre. Hvor er det sikkert? Hvilke lande vil huse lejrene, hvilke forhold og hvilken sikkerhed kan leveres, hvordan reagerer lokalbefolkningen? Betyder oprettelsen af lejrene, at man så ikke længere kan søge asyl andre steder – og hvad betyder det i så fald for de flygtninge, der ikke er i nærheden af disse asyllejre? Osv. Hvis disse spørgsmål fortsat kan besvares med Henrik Sass’ beundring af den australske model, så er udspillet blot kynisme pakket ind i pæne ord om humanisme.

FOR DET ANDET er det en model, der i den grad beror på en velvillighed blandt de europæiske lande til rent faktisk at genhuse flygtninge og tilbyde dem asyl. Herunder at udvikle en form for kvotesystem, hvor alle lande forpligter sig til at tage en vis andel af flygtningene fra lejrene. Her må jeg med nogen bekymring konstatere, at Danmark jo netop har sat bidraget til FN’s kvoteflygtningesystem i bero. På den måde er Danmark idag med til at underminere det eneste velfungerende kvotesystem, der rent faktisk eksisterer. Og den beslutning har Socialdemokratiet hidtil støttet op om.

Det er skamfuldt. Hvis det stod til os i Alternativet bakkede Danmark fuldt og helt op om EU’s initiativer til at sikre en fair fordeling og vi tog også langt flere kvoteflygtninge, end vi har forpligtet os til.

 

Danmark er idag med til at underminere det eneste velfungerende kvotesystem, der rent faktisk eksisterer. Og den beslutning har Socialdemokratiet hidtil støttet op om. Det er skamfuldt
_______

 

SÅ JEG HÅBER, at Socialdemokratiet nu vil gøre det samme. For ellers får vi aldrig et mindre spontant asylsystem og brudt med det asylsystem, som Hummelgaard rigtig nok fremfører, er inhumant mange steder i Europa. Det kræver lederskab fra Socialdemokratiet, både nu men især også når partiet igen sidder på magten i Danmark. Og det kræver, at Socialdemokratiet ikke bare er klar til at tage flere kvoteflygtninge, men at de også er klar til at øge indsatsen i nærområderne markant – fx så vores bidrag over ulandsbistanden igen beløber sig til én procent af BNP. Ellers er der ikke meget Marshall-hjælp over dét.

Med andre ord kræver det socialdemokratiske udspil en tilbagevenden til det humanistiske socialdemokrati. Det socialdemokrati, der går fuldt og helt ind for et forpligtende og solidarisk samarbejde i EU. Det socialdemokrati, der insisterer på at behandle asylansøgere ordentligt, så vi ikke får en konkurrence om at blive det land, der er mindst attraktivt at søge asyl i. Og det socialdemokrati, der ved, at Danmark nok er en nationalstat, men at vi har mest gavn af at løse de grænseoverskridende udfordringer, som vi står overfor, i fællesskab med verdens andre lande.

Hvis Socialdemokratiet er på vej tilbage til det udgangspunkt, er det overordentlig glædeligt. Og det er også på høje tid, for vi kan ikke leve med de scener, vi ser på Middelhavet. Vi kan ikke leve med at nærområderne overlades til sig selv. Vi kan ikke leve med, at Sydeuropa overlades til at løse en af historiens største humanitære udfordringer på egen hånd. Det er hverken solidarisk eller jumant.

VEL KAN DET lyde utopisk, og der er, på nuværende tidspunkt, mange flere spørgsmål end svar. Men at vi overhovedet insisterer på at have diskussionen, er et godt første skridt. Så må vi så samtidig bare fortsætte med at gøre det, der virker, indtil en fælles international løsning er strikket sammen. Og det ved, vi hvad er: Massiv støtte til de flygtningelejre, der allerede eksisterer. Massiv støtte til nærområderne for at begrænse flygtningebehovet. Vi skal skrue op for vores støtte til kvoteflygtningesystemet – fx ved at etablere luftbro til nærområderne – så vi ikke tvinger mennesker ud i faldefærdige både på Middelhavet. Og tage godt imod de flygtninge, der allerede er kommet til Danmark – og dem, der kommer i fremtiden.

 

[Vi skal] tage godt imod de flygtninge, der allerede er kommet til Danmark – og dem, der kommer i fremtiden.
_______

 

ILLUSTRATION: Officielle pressefotos fra AL og S