Slut med licens, slut med mediestøtte. Stol på brugerne i stedetAf Joachim Koefoed

Slut med licens, slut med mediestøtte. Stol på brugerne i stedet
Af Joachim Koefoed

25.06.2017


Et kommende medieforlig bør tage et grundlæggende opgør med politisk smagsdommeri. For når licens og støtte forsvinder, vil de dygtigste overleve.

Kommmentar af Joachim Koefoed


I DANMARK indhenter og bruger vi omtrent 4,4 mia. i licenskroner samt yderligere 360 mio. kroner på mediestøtte. Rundt regnet prioriterer danske politiske smagsdommere altså knap 5 mia. offentlige kroner til udvælgelsen af, hvilke medier der er gode, og hvilke der er dårlige. Samtidig kritiserer mediebranchen sig selv. I forrige uge satte en gruppe journalister i en kronik på Altinget spørgsmålstegn ved mediernes manglende objektivitet, manglende kildekritik og mangel på hel basal research i målet om flere kliks (læs: flere annoncekroner). Søndagens Presselogen på TV2 News (25/6) tog ligeledes fat i den skarpe kritik af nyhedsjournalistikken. Det er dog ikke nyt, at danske medier i stigende grad fokuserer på såkaldte clickbaithistorier i stedet for graverjournalistikken. Selvfølgelig har medierne et journalistisk ansvar, men langt hen ad vejen er det jo os selv, der klikker på de mest interessante overskrifter. Så hvem har egentlig ansvaret for clickbait-kulturen – og er den egentlig et problem?

I november forrige år udkom Kulturministeriets Public Service-udvalg med fem scenarier for fremtidens public service. Af scenarierne betragter jeg blot to som holdbare – en begrænsning eller en fuldstændig afskaffelse af statsstøtte-og-licens. Vælger man at indskrænke den indirekte offentlige støtte, som public service-virksomhederne (DR, TV2 Regionerne og Radio 24syv) modtager, vil man mindske smagsdommeriet og overlade det til den enkelte dansker selv at prioritere sine licenskroner. Skal public service så helt forsvinde eller begrænses til udelukkende at omfatte, hvad ikke kan overleve på et kommercielt marked?

I den eksisterende lovgivning fremgår det, at ”public service”-begrebet indbefatter ny-hedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning, defineret af tre egenskaber: alsidighed, saglighed og upartiskhed. Men hvorfor må jeg ikke selv bestemme, om jeg klikker ind på (og betaler for) partiske medier såsom Arbejderen, usaglige medier som RokokoPosten eller snævre medier som Ingeniøren eller Finans.dk? Jeg kan selv finde ud af at sortere imellem den gode og dårlige journalistik og danne mig et overordnet billede af virkeligheden. Det behøver jeg ikke selvudnævnte intelligente politikere til.

 

Jeg kan selv finde ud af at sortere imellem den gode og dårlige journalistik og danne mig et overordnet billede af virkeligheden. Det behøver jeg ikke selvudnævnte intelligente politikere til
_______

 

Indskrænkelsen af public service-lovgivningen kan ikke stå alene. Fra politisk hold bliver der årligt afgivet knap 400 mio. kroner til redaktionel produktion på medier, der ellers agiterer for uafhængighed fra politiske støttekroner. Tag fx tabloidmedierne BT og Ekstra Bladet, der til sammen modtager 35 mio. kroner årligt til produktion af de store gule bannerne, der mere end inviterer til den accelererende clickbait-kultur. Jeg har fuld respekt for mediernes stigende forbrug af store gule bannere, men man skal deklarere, hvad man laver. Lad nu være med at invitere til en god flaske Bourgogne, hvis du blot har tænkt dig at servere et glas af Nettos billigste. Intet ondt om hverken BT eller Ekstra Bladet, men havde jeg alene 90 mandater, ville jeg helt at afskaffe mediestøtten til såvel disse medier som de 63 andre, som modtager mediestøtten i dag.

 

Intet ondt om hverken BT eller Ekstra Bladet, men havde jeg alene 90 mandater, ville jeg helt at afskaffe mediestøtten til såvel disse medier som de 63 andre, som modtager mediestøtten i dag
_______

 

Kære politikere: der er ikke nogen vej uden om. Vi danskere vil bestemme selv. Om vi klikker på de store gule bannere, tyr til Facebook, eller læser Informations eller Weekendavisens veldokumenterede – og til tider langhårede – journalistik er og bliver ikke jeres opgave at vurdere. Bland jer uden om og lad de private medier konkurrere på lige vilkår uden jeres smagsdommeri.

Når støttekronerne er væk – både licensmidler og mediestøtte – bliver diskussionen omkring clickbait væsentlig mindre interessant. Samtlige medier er uafhængige, fængende overskrifter er naturlige, og den enkelte kan selv sortere. Vælge det, der er gratis – eller måske købe sig til kvaliteten via tidssvarende abonnementsordninger, som dem flere medier allerede har.

 

Kære politikere: der er ikke nogen vej uden om. Vi danskere vil bestemme selv
_______

 

Mediebilledet er i den grad blevet disruptet i de senere år, og er blevet udfordret af internettets mange muligheder herunder giganter som Netflix, HBO og YouTube. Håndteringen af dem kan det kommende medieforlig ikke komme udenom. De er uomgængelige og har i den grad ændret mediebilledet – især på underholdningssiden. Kulturminister Mette Bock nævnte i starten af maj måned, at Netflix kunne blive den næste public service virksomhed. Men igen må man spørge ministeren: hvorfor skal vi absolut have en sådan? Selvfølgelig er det sundt, at dansk produceret tv-indhold udbydes, samt at dygtige, internationale producenter også får muligheden for at levere. Naturligvis skal giganterne håndteres, som var de enhver anden dansk virksomhed, fx når det gælder deres skattebetaling, men forsøg nu at se på mulighederne i stedet for udfordringerne. Netflix, HBO og YouTube er kommet for at blive, så lad os omfavne dem i stedet for at modarbejde dem. Kulturministeriets nedsatte ekspertudvalg har fokuseret på, at de internationale giganter har dansk indhold liggende på deres tjenester, men at de ikke er med til at finansiere det indhold, de baserer deres forretning på. Lad os da for søren – i tillæg – inddrage dem i produktionen af fremtidens danske digitale indhold med bl.a. udviklingen af nyt indhold, promoveringen af gammelt indhold, samt tage ved lære af deres digitale konkurrencefordele.

Clickbait-kulturen kommer vi ikke bare sådan til livs, men vi kan afproblematisere den ved at fjerne den massive, offentlige mediestøtte, som 65 forskellige medier i Danmark modtager. Hvis mediestøtten fortsætter uhindret, fodres og opfordres medier blot til endnu større gule bannere. Clickbait vil ganske vist ikke dø ved afskaffelsen af både licens og mediestøtte. Det er brugerne herrer over. Men når støttekronerne er væk, får vi et mediemarked, der konkurrerer på kommercielle markedsvilkår. Her vil kun de dygtigste og de bedste overleve – og om disse fortsat har store gule bannere er for mig egentlig underordnet. Stol på brugerne. Som studerende er jeg skam glad for den billigste rødvin fra Netto i ny og næ, men jeg vil uomgængeligt altid foretrække den gode flaske Bourgogne. Og når støttekronerne er væk, vil jeg som forbruger kunne træffe det samme selvstændige valg på mediemarkedet.

 

Når støttekronerne er væk, får vi et mediemarked, der konkurrerer på kommercielle markedsvilkår. Her vil kun de dygtigste og de bedste overleve
_______

 

Joachim Koefoed (f. 1994) er BA og kandidatstuderende i International Business and Politics på Copenhagen Business School. Fhv. ordfører for Venstres Ungdom, men ikke længere partipolitisk aktiv. Han har arbejdet i Folketinget og beskæftiger sig ved siden af studiet med politisk kommunikation, samt danske og europæiske politiske tendenser. Twitter: @JoachimKoefoed. Illustration: Matador [Nordisk Film/DR]