Rune Lund: Ny Europol-aftale udstiller ja-sidens manglende troværdighed

Rune Lund: Ny Europol-aftale udstiller ja-sidens manglende troværdighed

27.04.2017


Man kan håbe på, at de EU-begejstrede partier efterhånden er trætte af at blive afsløret i deres mange skræmmekampagner og derfor stopper med at sprede myter og usandheder om EU og Europol. Men hvis det ikke er tilfældet, kan de med fordel læse denne gennemgang, inden de starter spin-maskineriet. Det vil spare dem for en del røde ører i fremtiden

Kommentar af Rune Lund, retsordfører for Enhedslisten

Folketinget og EU-Parlamentet har stemt for en parallelaftale med EU om Europol. Det må give anledning til meget røde ører hos de partier, der i sin tid forsøgte at skræmme befolkningen til at afskaffe retsforbeholdet. Mange på ja-siden har argumenteret for, at det nærmest ville være umuligt for Danmark at få en parallelaftale, og hvis det skulle lykkes, ville det tage adskillige år, hvor kriminelle og pædofile i mellemtiden ville have kronede dage i Danmark. Samtidig ville en aftale betyde en dårlige og langsommere adgang til Europols databaser.

Men nu bliver aftalen til virkelighed, og ja-sidens troværdighed hænger i laser, ligesom den har gjort så mange gange før i forbindelse med EU-afstemninger. De centrale argumenter i ja-sidens kampagne står tilbage som det, de hele tiden har været: En skræmmekampagne uden hold i virkeligheden.

Jeg er glad for, at vi har fået en mellemstatslig, og ikke en overstatslig aftale. Det er mest demokratisk, at befolkningen og Folketinget har den afgørende stemme. Hvis der senere skulle vise sig at være problemer i forhold til Europol-samarbejdet, står vi friere, og et flertal i Folketinget har muligheden for i sidste ende at forlade Europol.

Man skal passe på med at spå om fremtiden. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at forudsige, at flere på ja-siden vil forsøge lidt desperat spin til sidst ved med forskellige argumenter at prøve at bilde befolkningen ind, at det er en dårlig aftale. Jeg vil derfor gennemgå en række af de centrale spørgsmål for at skære igennem de mulige spin-tåger.

 

Man skal passe på med at spå om fremtiden. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at forudsige, at flere på ja-siden vil forsøge lidt desperat spin til sidst ved med forskellige argumenter at prøve at bilde befolkningen ind, at det er en dårlig aftale.
_______

 

Vil Danmark forsat have adgang til registre i Europol med aftalen?
Ja, Danmark vil forsat have fuld adgang til alle registre i Europol. Intet ændrer sig på dette punkt.

Vil det med Europol-aftalen tage længere tid for dansk politi at søge i Europols databaser?
Nej. Søgningerne fra Danmark vil fremover tage lige så lang tid som i dag. Den eneste forskel er, at i stedet for at søgningerne skal foregå gennem en dansk betjent ansat af dansk politi, skal den foregå gennem en dansk betjent ansat af Europol. Det er illustreret meget fint med denne tegning, som Justitsministeriet har udarbejdet. I bund og grund bliver der bare sat et nyt skilt på deres kontordør, hvor der står ”Europol” i stedet for ”Rigspolitiet”.

Skal Danmark ligesom Norge anmode, før vi kan søge i Europols databaser?
Nej. Danmark har fuld og fri adgang til at søge i databaserne, når vi ønsker det.

Dansk politi søger langt mere i Europols databaser end de øvrige EU-lande på vores størrelse. Alene i 2016 søgte dansk politi 92.572 gange. Kan Danmark med den nye aftale forsat lave lige så mange søgninger i Europols database?
Ja. Størstedelen af de danske søgninger i Europols registre er i dag automatiserede søgninger, som foretages en gang i døgnet. De mange danske automatiserede søgninger foregår ved, at en dansk betjent én gang i døgnet scanner døgnrapporterne igennem for relevante oplysninger og herefter tjekker med Europols database. Denne procedure kan fortsætte med den nye Europol-aftale, blot skal betjenten være ansat af Europol. Der er derfor intet grundlag for at påstå, at antallet af danske søgninger i Europol-registeret vil blive mindre på grund af den nye aftale.

Risikerer dansk politi ikke forsinkelser ved hastesager, når man skal ringe ind til Politigården for at slå oplysninger op i Europols database?
Nej. Rigspolitiet vurderer, at et par tusinde af de søgninger, som dansk politi foretager om året i Europols database, er målrettede søgninger. Det vil sige sager, hvor en patruljevogn eller efterforskere ønsker at foretage en søgning i en konkret sag. Med Europol-aftalen vil dansk politi i disse sager kunne få svar lige så hurtigt som i dag. Betjente og efterforskere skal ringe ind til Politigården, hvor en dansk betjent ansat af Europol, vil foretage søgningen. Der er i aftalen afsat 8 danske betjente, som på fuld tid får til opgave at foretage søgningerne i Europols database. Det er det antal, som Rigspolitiet har vurderet var tilstrækkeligt for at sikre den nødvendige bemanding.

Vil Danmark forsat være fuldt med i det operationelle samarbejde i Europol og have danske betjente udstationeret som forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag?
Ja. Danmark vil som i dag kunne deltage i det operationelle samarbejde, ligesom der forsat vil være danske forbindelsesofficerer udstationeret i Haag. Der vil ikke være nogen forskel. 

Vil Danmark, med den nye skitserede Europol-aftale, fortsat kunne deltage i møderne i Europols bestyrelse?
Ja. Danmark bliver tilknyttet Europols bestyrelse som observatør og vil forsat have taleret på møderne. Danmark vil dog ikke længere have stemmeret i bestyrelsen. Rigspolitiet har dog oplyst, at man ikke er bekendt med, at der i bestyrelsen for Europol i de seneste 5 år har været foretaget afstemninger, hvor Danmarks stemme har været afgørende for beslutningen.

Er det i dag muligt for danske betjente på patrulje at søge direkte i Europols databaser?
Nej. Patruljevogne og gadebetjente har i dag ikke mulighed for at søge i Europols databaser.

Hvis danske betjente eller efterforskere skal søge i Europols forbryderdatabase, skal de derfor ringe ind til Politigården ved hastesager og bede dem slå op i Europols database. Med den nye aftale vil det foregå på samme måde. Den eneste forskel er hvem, der formelt er arbejdsgiver for den danske betjent, som modtager opkaldet og foretager søgningen i Europols database. Hvor de betjente, som foretager søgningen i dag, er ansat af dansk politi, vil de i fremtiden være ansat af Europol. Men der er fortsat tale om danske betjente, og de vil fortsat kunne sidde i København og lave søgningerne.

Vil danske betjente med den nye skitserede Europol-aftale kunne søge på alle tidspunkter af døgnet?
Ja. Der vil ligesom i dag sidde betjente på vagt 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Vil Danmark forsat kunne deltage i samarbejdet med henholdsvis Det Europæiske Anti-terror-center og Europols cyberkriminalitetscenter?
Ja. Danmark vil fortsat kunne deltage i både Det Europæiske Anti-terror-center og Europols cyberkriminalitetscenter, ligesom vi gør i dag. Vi vil også forsat have samme adgang til resultaterne af det arbejde, som foregår i centrene. Europol har for visse kriminalitetsområder valgt at organisere sine ressourcer og kompetencer under ét i såkaldte centre. Oprettelsen af centre er således et spørgsmål om intern organisation af Europols arbejde. Hvis Europol, efter at den nye forordning træder i kraft 1. maj 2017, ønsker at etablere et center for et nyt kriminalitetsområde, vil Danmark også kunne blive omfattet af dette centers arbejde.

Man kan håbe på, at de EU-begejstrede partier efterhånden er trætte af blive afsløret i deres mange skræmmekampagner og derfor stopper med at sprede myter og usandheder om EU og Europol. Men hvis det ikke er tilfældet, kan de med fordel læse denne gennemgang, inden de starter spin-maskineriet. Det vil spare dem for en del røde ører i fremtiden.