Red Barnet: Vi kommer aldrig til at lade børn drukne for øjnene af os, Marcus Knuth

Red Barnet: Vi kommer aldrig til at lade børn drukne for øjnene af os, Marcus Knuth

30.06.2017


OM RÆSON: Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Et årsabonnement på magasinet (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende
_______

Knuths udtalelser stiller os ansigt til ansigt med et farligt skred i dansk civilsamfundssamarbejde. Red Barnet opfordrer derfor Venstre til at slå fast, at Knuths udtalelser ikke er udtryk for regeringens politik. Og vi opfordrer Folketingets partier og øvrige kræfter i det offentlige Danmark til at stå vagt om vores levende og aktive civilsamfund.

Kommentar af Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet

Druknetragedierne i Middelhavet udstiller et handlingslammet Europa, som fremstår mere og mere magtesløs over for den globale flygtninge- og migrantkrise.

Måske er det desperation over den manglende politiske handlekraft, der de seneste dage har fået Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth til at true NGO’er som Red Barnet med vores bevillinger, hvis vi fortsætter vores livreddende arbejde i Middelhavet. Og insinuere at danskere, som støtter Red Barnet, bidrager til, at endnu flere forsøger at krydse Middelhavet og drukner.

Det er i sig selv chokerende udtalelser, men sagen bliver langt mere alvorlig, fordi den fremføres af en ordfører for det regeringsbærende parti, som administrerer dansk udviklingsbistand.

Først og fremmest afslører Knuths standpunkt en stor uvidenhed om situationen i Middelhavet og humanitært arbejde i det hele taget. Set fra et demokratisk perspektiv er det dog lige så bekymrende, at hans udtalelser skriver sig ind i en ny tendens, hvor fremtrædende repræsentanter fra regeringspartierne er begyndt at true civilsamfundsorganisationer, hvis handlinger eller ord falder ubekvemt ud i forhold til en given politisk dagsorden. Lad mig uddybe.

Humanitær opgave at redde liv
De seneste tre år har EU-landenes ledere afgivet stribevis af løfter om, at nu skulle det være slut med døden på Middelhavet. Imens er dødstallet steget støt – to børn drukner i gennemsnit hver dag på Middelhavet. Børn med navne og drømme som vores egne børn. Som mine døtre Irma og Elin. Det er en humanitær tragedie, som skriger på handling. Vi ville i Red Barnet svigte vores grundlæggende mandat, hvis vi ikke reagerede. Derfor har vi siden september drevet vores eget redningsskib i Middelhavet. Vi redder familier fra at drukne i bølgerne. Børn og voksne, hvis eneste synd er at søge beskyttelse, tryghed og en lysere fremtid.

Som humanitær organisation er det vores primære opgave at hjælpe nødstedte børn, når det omkringliggende samfund mangler ressourcer eller vilje. Vi skelner ikke mellem, om børnene flygter over land eller til vands. Vi gør, alt hvad vi kan, for at redde dem. Det ligger i vores navn.

Tre ud af fire dødsfald blandt verdens flygtninge og migranter finder sted i Middelhavet. Fra 2014 har antallet af omkomne i Middelhavet været støt stigende og kulminerede sidste år med over 5.000 døde – 600 var børn. I år ser kurven ud til at knække. Ind til videre er ’kun’ 1.808 mennesker druknet. Dødstallet ville utvivlsomt stige, hvis vi og andre NGO’er trak os. EU’s grænseagentur Frontex vurderer, at cirka 40 procent at redningsaktionerne nu udføres af NGO’er. Siden vi satte vores redningsskib i søen, er vores andel af bjergninger stort set den samme, som handelsskibene tidligere stod for.

Og Knuths udtalelse om at NGO’ernes livreddende arbejde øger menneskesmugleres incitament for at sender flere både ud på Middelhavet? Det er en påstand uden belæg. Det peger forskere fra blandt andet Oxford University og DIIS på. Faktisk har antallet af migranter på den centrale Middelhavsrute været nogenlunde konstant siden 2014. Til gengæld betyder vores tilstedeværelse i Middelhavet, at færre menneskeliv går tabt.

 

Og Knuths udtalelse om at NGO’ernes livreddende arbejde øger menneskesmugleres incitament for at sender flere både ud på Middelhavet? Det er en påstand uden belæg.
_______

 

Havredning er ikke problemet
Og her kommer vi til sagens kerne. Havredning er ikke problemet. Det er omvendt heller ikke løsningen. Det siger sig selv. Men lige nu er der intet alternativ til at undgå tab af menneskeliv. Jeg ville ønske, at der ikke var behov for havredning. Jeg mener, det er en opgave for EU. Men så længe EU er mere optaget af at beskytte egne grænser end at beskytte menneskeliv, har vi som humanitær organisation intet valg.

Knuths kritik af Red Barnets redningsoperationer skygger for det reelle problem, som er EU’s og det øvrige verdenssamfunds svigtende evne til at håndtere de strukturelle årsager til de store flygtninge- og migrationsstrømme fra Afrika og Mellemøsten. Kortsigtede og symbolske løsninger som at sænke både eller forhindre redning på havet løser ikke de bagvedliggende årsager til migration og flugt: Krig og konflikt, knugende fattigdom, krænkelser af menneskerettigheder og lav beskæftigelse for store ungdomsårgange i Afrika.

I stedet er der behov for et langsigtet engagement fra EU i at skabe forudsætninger for fred og udvikling gennem øget bistand, investeringer og samarbejder om uddannelse og job. Og der er behov for at skabe lovlige og sikre alternativer til flugten over Middelhavet. Så længe politisk vilje og samarbejde udebliver, kan vi godt glemme at stoppe flygtninge- og migrationsstrømmen.

Farligt skred i civilsamfundssamarbejdet
Tilbage står Knuths utvetydige signal om, at NGO’er, der står i vejen for regeringens budskaber, er i fare for at miste deres støtte. Hvor efterlader det vores danske, politiske kultur? Venstre er et af Danmarks ældste partier med en stolt tradition for at værne om civilsamfundsdeltagelse og rum for politisk uenighed. Det gælder ikke mindst i udenrigspolitikken, hvor skiftende Venstre-ledede regeringer har placeret kampen for uafhængige og kritiske civilsamfund som et centralt mål for dansk udviklingssamarbejde.

 

Jeg ville ønske, at der ikke var behov for havredning. Jeg mener, det er en opgave for EU. Men så længe EU er mere optaget af at beskytte egne grænser end at beskytte menneskeliv, har vi som humanitær organisation intet valg.
_______

 

Tidligere i år formulerede udviklingsminister Ulla Tørnæs (ligeledes fra Venstre) det meget præcist på Altinget.dk: ”Danmark er internationalt anerkendt for sin fleksible og åbne tilgang til civilsamfundet. Andre lande ser nysgerrigt på – og er i lettere vildrede over – hvordan vi som regering kan have så tæt og konstruktivt et samarbejde med de organisationer, som samtidig ofte er vores største kritikere. Det er meget dansk. Og det vil vi ikke lave om på”.

Knuths udtalelser stiller os ansigt til ansigt med et farligt skred i dansk civilsamfundssamarbejde. Red Barnet opfordrer derfor Venstre til at slå fast, at Knuths udtalelser ikke er udtryk for regeringens politik. Og vi opfordrer Folketingets partier og øvrige kræfter i det offentlige Danmark til at stå vagt om vores levende og aktive civilsamfund. Også selvom det betyder, at man bliver talt imod på ubelejlige tidspunkter. Vi redder børn fra druknedøden. Det kan Marcus Knuth og Venstre vel ikke have et problem med?

ILLUSTRATION: Den spanske NGO “Proactiva Open Arms møder en gummiflåde med bådflygtninge, cirka 35 km nord for Sabratha, Libyen, fredag 3. februar 2017 [foto: AP Photo/Emilio Morenatti/polfoto]