RÆSONs Nyhedsbrev om det tyske valg: Det farlige flygtningetema

RÆSONs Nyhedsbrev om det tyske valg:
Det farlige flygtningetema

12.09.2017


Frem til den tyske valgdag 24. september udsender RÆSON som en særlig service et dagligt Nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder en række opdateringer foruden de mest interessante historier fra valgkampen, redigeret og skrevet af Lukas Lausen, der i en årrække har skrevet om Tyskland

Kære Læsere,

12. september: Valgkampen rummer kun en enkelt duel (forleden), men i aftes var Angela Merkel således gæst hos ARD (Tysklands svar på DR) i ”Valgarena”. Her blev hun konfronteret med en stribe borgeres spørgsmål – herunder om valgkampens store emne: flygtningepolitikken.

Et af aftenens spørgsmål var det stadig mere anspændte forhold til Tyrkiet. Merkel understregede, at hun mener, at det store tyrkiske mindretal i Tyskland selvfølgelig er en del af landet: ”Vi sætter pris på jer, og I er meget velkomne her.” Mens Schulz for kort tid siden erklærede, at SPD nu åbenbart går ind for en fuldstændig nedlæggelse af EU-medlemsforhandlingerne med Tyrkiet, er Merkel – tynget af embedet som kansler og den deraf følgende nødvendighed for en nogenlunde diplomatisk tone – mindre overbevist om dette.

Tyrkiets præsident Erdogan har brugt de sidste år på at harcelere hårdt imod tyske politikere, og hans regering meldte for nyligt officielt ud, at man fraråder de tyrkere, der bor i Tyskland, at stemme på hverken CDU, SPD eller de Grønne. Denne form for indblanding i tysk politik er der selvfølgelig ikke mange, der bryder sig om – samtidig sidder der flere og flere tyskere i tyrkiske fængsler, tilsyneladende mere eller mindre arbitrært arresteret som magtdemonstration overfor Berlin. At mange tyrkere kan føle sig fanget mellem denne splid mellem Berlin og Ankara har Merkel forståelse for – men i aftes bemærkede hun: ”Vi ønsker ikke, at I udkæmper jeres konflikter her hos os.”

 

Angela Merkel til tyrkerne: “Vi ønsker ikke, at I udkæmper jeres konflikter her hos os”
_______

 

Alternative für Deutschland
Alternative für Deutschland (AfD) er både en spiller og et emne i valgkampen. Et emne er partiet, fordi det er et udtryk for et fundamentalt nybrud i tysk politik – for første gang kommer forbundsdagen til at indeholde et parti til højre for CDU/CSU. En spiller er de, fordi partiet er blevet så stort, at de kan ende med at blive det tredjestørste parti den 24. september. Hvis SPD fortsætter i regering, vil partiet dermed indtage rollen som oppositionsleder.

PARTIETS BAGGRUND: AfD er det nyeste af partierne, der går på valg – det blev grundlagt i 2013 – men har alligevel en omskiftelig historie bag sig. Partiet blev skabt for at samle modstanden mod Euroen, Tysklands finanspolitik i EU og specielt: Tysklands forpligtelser overfor Grækenland. Partiet, der blev grundlagt af flere konservative økonomer, fik hurtigt opmærksomhed og blev populært ikke mindst takket være sin hårde modstand mod Merkels finanspolitik, der, ifølge AfD, brugte tyske skattepenge på at redde grækerne. Ved forbundsdagsvalget i 2013 var AfD lige akkurat under spærregrænsen (5.0%) med 4,7% af stemmerne. Under flygtningekrisen i 2015 skiftede partiet grundlæggende fokus – nye medlemmer strømmede til, ikke på grund af EU og Grækenland, men takket være partiets modstand mod regeringens flygtningepolitik. Det nye fokus førte til store konflikter i partiets ledelse, og i juli 2015 blev den daværende formand Bernd Lucke fravalgt i et kampvalg – og erstattet af den nuværende formand, Frauke Petry. Siden da har partiet været strengt indvandrerkritisk og er i dag bannerfører for modstanden mod så godt som al Angela Merkels politik.

 

Angela Merkel er AfD’s fjende nummer ét, og ‘landsforræder’ er blandt de pænere ting, hun kaldes
_______

 

PARTIET I VALGKAMPEN: I denne valgkamp betyder AfD endnu mere, end da de var næsten nystartede for fire år siden. I meningsmålingerne står partiet i dag lige så stærkt, og i nogle målinger endda stærkere, end både de Grønne og det liberale FDP. På trods af mange skandaler igennem de sidste år – med klart racistiske og nazistiske kandidater og funktionærer – nyder partiet opbakning i brede dele af befolkningen. I valgkampen appellerer partiet til vælgere fra de fleste partier – og samler dem, der føler, at særligt asylpolitikken volder dem store udfordringer. Angela Merkel er partiets fjende nummer ét, og ’landsforræder’ er blandt de pænere ting, hun kaldes. Efter valget er det så sikkert som amen i kirken, at partiet ikke opnår nogen afgørende indflydelse på tysk landspolitik. Nok vil AfD komme i Bundestag med et – for dem – stort valgresultat, men alle andre partier har erklæret, at de indædt vil arbejde på at sikre, at al politik vil vedtages uden om AfD. Om den garanti faktisk holder bliver spændende at se.

Dagens Kuriosum: I de etablerede partiers indædte kamp tages alle midler i brug. For et par dage siden valgte borgmesteren i den lille flække Ebstorf, partiløse Heiko Senking, at pille en AfD plakat i sin egen lille by ned. Sagen ”gik viralt” med det samme og udstillede endnu engang den lidt akavede stemning, der er omkring AfD (PS. Vil du læse mere om AfD vil jeg anbefale Jesper Vind’s nye bog ”Det nye tyske højre”).

 

Efter valget er det så sikkert som amen i kirken, at AfD ikke opnår nogen afgørende indflydelse på tysk landspolitik
_______