PODCAST: Trumps USA #3“Et opgør med USA som et åbent land”

PODCAST: Trumps USA #3
“Et opgør med USA som et åbent land”

26.01.2017

.

Hvad betyder America First for forestillingen om USA som et åbent og frit land? Kristian Søby Kristensen og Philip Christian Ulrich diskuterer Trumps mur til Mexico, den erklærede krig mod medierne og om Trump kan lave en stor aftale med Putin, der reducerer de sikkerhedspolitiske spændinger i Europa

Værter: Emil Gjerding og Niels Byrjalsen

Donald Trump narrede meningsmålinger, eksperter og journalister, da han tog sejren for næsen af Hillary Clinton, og blev valgt som amerikanernes 45. præsident. I RÆSONs nye podcastserie, Trumps USA, analyserer og diskuterer vi med hjælp fra en række eksperter de mange nye spørgsmål, der er opstået i kraft af dette historiske valg.

Find RÆSON Podcast i iTunes.

Find RÆSON Podcast på Soundcloud.



Udvalgte citater fra udsendelsen:

Philip Christian Ulrich om Trumps start som præsident:

“Det er meget normalt, at amerikanske præsidenter kommer hurtigt ud af starthullerne.”

“Det vil ikke undre mig, hvis han bruger ‘executive orders’ mere end andre, fordi han har et billede af sig selv og præsidentembedet som en højere magt, som hævet over andre.”

Kristian Søby Kristensen om Trumps kommunikation:

“Trumps kommunikation minder om noget, vi har set fra Ahmadinejad og Nordkoreas ledere. Han er nærmest en karikatur på en gal diktator.”

Philip Christian Ulrich om mediedagsordenen:

“Trumps pressehold arbejder ud fra den logik, at det bedste forsvar er et angreb.”

“Der sidder nogle republikanere lige nu med store forhåbninger om at kunne få gennemført nogle ting. Men det foregår i en konstant kamp med Donald Trump om opmærksomheden og mediebilledet.”

Kristian Søby Kristensen om Putin og Rusland:

“Det er svært at se de langsigtede russiske interesser i at lave en hurtig aftale med Trump. Man skal stå tidligt op, for at Putin ikke løber om hjørner med én.”

ILLUSTRATION: Trump underskriver det første dekret efter sin indsættelse (foto: Newscom/polfoto)