Niels Jespersen: Nej, David Trads: Danmark er ikke blevet mere racistisk. Tværtimod

Niels Jespersen: Nej, David Trads: Danmark er ikke blevet mere racistisk. Tværtimod

06.07.2017


KOMMENTARSERIEN er gratis at læse. Men med abonnement får man fuld adgang til alle RÆSONs artikler: 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til udvalgte arrangementer)
_______

Det overdrevne fokus på sprog er med til at individualisere problemer, der grundlæggende er strukturelle. Måske var det mere interessant at diskutere, hvorfor Grønland har et alkoholproblem frem for at kriminalisere folk for at omtale det?

Kommentar af Niels Jespersen

EN FODBOLDTRÆNER fra Helsingør har sat gang i det forudsigelige forargelses-futtog. Han sagde, at hans spillere skulle blive ”grønlænderstive i aften”. Efterfølgende blev han politianmeldt af forargede antiracister.

I mandags fremhævede debattøren David Trads i Politiken trænerens udtalelse som eksempel på en stigende intolerance og racisme herhjemme. Men passer det nu også? Ikke ifølge den mest grundige forskning på området. Nemlig værdiundersøgelsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet der kortlægger danske værdier over tre årtier og indgår i en tilsvarende stor europæisk værdiundersøgelse. Tværtimod. Ifølge professor Peter Gundelach, er danskerne gradvist blevet MERE tolerante over for fx indvandrere de sidste 30 år. Og der er ingen tegn på, at den udvikling vender foreløbigt. Mens diskussionen i medierne er præget af konflikt og konfrontation, er danskernes hverdag styret af sociale kontakter og en ”det skal nok gå”-holdning, hvor man ønsker at leve i fred og fordragelighed.

At der skulle have været mindre racisme for 30 år siden, er en løjerlig påstand fra David Trads, der selv har beskrevet, hvordan han som knægt oplevede racistiske skældsord blive råbt efter en sort fodboldspiller. Var der ikke også noget med Den Danske Forening, en bombedræbt antiracist og nogle grønjakker dengang?

Ironisk nok ender Trads selv med at generalisere om grønlændere, når han hævder, at ”grønlænderne var kede af det” med henvisning til en enkelt udtalelse fra forfatteren Nauja Lynge. Han definerer også alle grønlændere som ”de svageste”. Det er påfaldende, at Trads ikke selv kan se, hvordan han selv generaliserer. Det er helt sikkert gjort i bedste mening, men altså: hvis et udsagn skal dømmes efter intentionen, så kan man også forsvare fodboldtræneren, for hans intention var jo ikke at sige noget grimt om grønlænderne – det handlede bare om, at hans spillere skulle ud og slå til Søren (undskyld, Søren).

Mens diskussionen i medierne er præget af konflikt og konfrontation, er danskernes hverdag styret af sociale kontakter og en ”det skal nok gå”-holdning
_______

 

DET BETYDER NATURLIGVIS IKKE, at der ikke findes masser af komplet uacceptabelt og svinsk racisme i debatten. Danskere med mellemøstlig baggrund kan skrive klummer om betalingsbalancen eller vejret, men så sikkert som sommerregn, så vil kommentarerne degenerere i plat racisme. Hvis en kvinde udtaler sig, så får den lige en ekstra skrue med opfordringer til seksualiseret vold. Jeg kan godt forstå, at mange bare melder sig ud af debatten.

Men hvor rædsomt det end er, så er det ikke nødvendigvis udtryk for en stigende intolerance. Der har til alle tider eksisteret hadefulde idioter. I gamle dage sad de på værtshusene og falbød deres visdom. Dengang kunne man undgå dem ved at tage sin øl og flytte bord. Med sociale medier får de så muligheden for at råbe højere, men det betyder ikke, at deres antal og indflydelse er voksende.


Hvordan er resultaterne efter et par årtier med ”politisk korrekthed”? Er nogen kommet ud af ghettoerne, fordi man kalder dem noget andet?
_______

 

HJÆLPER DET AT OVERVÅGE SPROGET? Selvfølgeligt skal vi tale pænt om hinanden, men det er et åbent spørgsmål, om det hjælper at politianmelde fodboldtrænere for uoverlagte udtalelser. Eller som da den radikale næstformand Zenia Stampe politianmeldte drabschef Ove Dahl, fordi han i relation til et rovmord udtalte, at rumænere var skruppelløse og slog ihjel for et par hundrede kroner.

Intentionen er nobel nok, men igen må det være resultaterne, der tæller. Og de er ikke positive. I USA har venstrefløjen og progressive kræfter siden 1980’erne brugt enorme kræfter på at ændre den måde, folk taler om minoriteter på. Rationalet har været, at sproget skaber virkeligheden – altså: hvis vi taler pænere om dem, så vil fx de sorte klare sig bedre. Men hvordan er resultaterne efter et par årtier med ”politisk korrekthed”? Er nogen kommet ud af ghettoerne, fordi man kalder dem noget andet? I USA har venstrefløjen aldrig stået svagere siden 1920’erne og republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus, Kongressen og størstedelen af delstaterne.

Ved at kriminalisere uoverlagte bemærkninger og udskamme dem som ”hverdagsracisme” er effekten den modsatte af intentionen. Den virkelige hadefulde racisme kommer til at fremstå mere tilforladelig og der skabes samtidig en modreaktion. Der er ingen, der kan lide at blive påduttet, hvordan de skal tale og opføre sig. Ikke engang når det sker med god grund. Trumps kamikaze-twitter er på mange måder en reaktion mod det politisk korrekte sprogpoliti.

Samtidig er det overdrevne fokus på sprog med til at individualisere problemer, der grundlæggende er strukturelle. Måske var det mere interessant at diskutere, hvorfor Grønland har et alkoholproblem frem for at kriminalisere folk for at omtale det?

DET ER POPULÆRT blandt berejste og veluddannede danskere at begræde deres landsmænds snævertsynethed. Herved afslører de sig selv som overfladiske lufthavnskosmopolitter, der kun omgås tilsvarende berejste og veluddannede mennesker fra resten af verden. For sæt dig ned i bazaren i et mellemøstligt land. Til stockcar-race i USA eller noget tilsvarende i Latinamerika. De mennesker, du møder, er ikke specielt åbentsindede over for andre værdier og hudfarver. I hvert fald ikke i sammenligning med den gennemsnitlige dansker.

Selv er jeg opvokset i et rigtigt ligusterhækkvarter i det mørke Jylland. Jeg vil hævde, at man ikke finder noget sted på jorden, hvor ganske almindelige mennesker er mere tolerante over for forskellige hudfarver, seksualiteter og sociale klasser. Sammenlignet med andre kulturer er den danske uhørt tolerant. Det betyder selvfølgeligt ikke, at der ikke er masser at være kritisk over for, men det ville være passende med en smule mådehold, når venstrefløjsdebattører konstant udskammer deres landsmænd som intolerante bonderøve.


Sammenlignet med andre kulturer er den danske uhørt tolerant
_______

 

Niels Jespersen (1980) er tidligere tillidsmand i SiD (nu 3F), Afghanistan-veteran, og uddannet cand.mag. i historie. Småborgerlig socialdemokrat og patriot, ivrig kværulant på facebook, debattørtype i medierne og medstifter af den politiske podcast “Udestuen”. Fra Holstebro, nu bosat på Nørrebro i København, hvor han samler på portvin, sabler og antikke standerure.

KOMMENTARSERIEN er gratis at læse. Men med abonnement får man fuld adgang til alle RÆSONs artikler: 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til udvalgte arrangementer)