Niels Jespersen: Det er for nemt at råbe op om højrepopulisme, Bosse og co. Hvor er selvrefleksionen og løsningerne?

Niels Jespersen: Det er for nemt at råbe op om højrepopulisme, Bosse og co. Hvor er selvrefleksionen og løsningerne?

13.04.2017


Socialdemokraten Mattias Tesfaye beskyldes fra højre og venstre for at skrive humanismen ud af Socialdemokratiets historie, men kritikken bærer præg af mavefornemmelser og automatreaktioner i en grad, hvor det er svært at tro kritikerne har læst hans bog eller sat sig ind i hvad han mener.

Kommentar af Niels Jespersen

”Kære Mattias Tesfaye. Lyt og lær”: Således indleder erhvervsleder Stine Bosse sin opsang, hvor hun opfordrer forfatteren til den netop udkomne ”Velkommen Mustafa” om at ”lad(e) være med at misbruge socialdemokratiske rødder til at forsvare højreekstreme holdninger.”

Selv om opfordringen er venligt ment, så fremstår det en smule arrogant, når mangemillionæren bruger sådan en tone til at belære murersvenden om socialdemokratiske rødder. Samtidig er Bosses indlæg fyldt med floskler og tom patos og tilsvarende fattigt på konkret kritik. Jeg vil vove den påstand, at Bosse ikke har læst Tesfayes bog eller gjort en indsats for at sætte sig ind i hans holdninger.

Det er selvfølgelig nemt at beskylde kritikere for ikke at kende stoffet, men når jeg gør det i dette tilfælde, så er det fordi Bosse og også andre af Tesfayes kritikere opstiller så mange stråmænd og falske påstande om emner, der specifikt adresseres og modgås i bogen og af dens forfatter.

Bosse bruger meget plads på hvordan Tesfaye ”legitimerer alt det højrenationalistiske vås” og ”nu har angsten fat. Og du lader den spise med ved bordet. Den spiser sjæle – ikke bare i mennesker” uden rigtigt at pege på noget konkret. Eneste undtagelse er, da hun retorisk spørger, om det er rigtigt forstået, at Tesfaye og Støjberg (?) kun kan finde Levacovic-sagen som eksempel på konventioner, der forhindrer den rigtige politik. Og om han sammen med Messerschmidt (?) mener, at konventionerne er forkerte, fordi de blev formuleret for 70 år siden.

Nej, begge dele er forkert forstået. Her vil jeg omskrive Bosses opfordring og sende den tilbage med et ”læs og lær.”

Tesfayes pointe, som han fremfører i ”Velkommen Mustafa” er, at der i et bredt parti som Socialdemokratiet historisk har været både en internationalistisk og en mere national strømning. Den første har lagt vægt på det internationale samarbejde og forpligtelsen til at hjælpe vores medmennesker, mens den anden har været mere optaget af opbyggelsen og forsvaret for den nationale velfærdsstat.

Det meste af socialdemokratiets historie har de to strømninger suppleret hinanden, men med indvandringen fra slutningen af tresserne og frem, er der opstået et modsætningsforhold. Tesfaye frasiger sig ikke den første, men han vedkender sig den sidste.

Det er den strømning Bosse anser for at ”læne sig op af ekstrem højrepopulistisk tænkning”.

 

Bosses indlæg er fyldt med floskler og tom patos og tilsvarende fattigt på konkret kritik. Jeg vil vove den påstand, at Bosse ikke har læst Tesfayes bog eller gjort en indsats for at sætte sig ind i hans holdninger.
_______

 

Men hvorfor er Bosses linje så åbenlyst moralsk overlegen? I dag belønner vi de flygtninge, der sætter liv og formue på spil. Lykkes det, så har de en meget god chance for at opnå asyl – men tusinder drukner på vejen.

Det er jungleloven, der regulerer hvem der kommer til Europa. Mafiaen skovler penge ind. De fleste flygtninge er internt fordrevne eller sidder i lejre, hvor der nu igen skæres ned på rationerne. Det kan da umuligt være humanistisk at blive ved med at støtte denne asylpolitik. Det er hverken godt hér eller dér.

Bosse har tidligere fremhævet den canadiske flygtningepolitik som forbilledligt uagtet, at den er langt mere restriktiv end den danske. Når jeg læser hendes uniformerede og ukonkrete tekst, så sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at det handler mere om den retorik, der bliver brugt, og af hvem, end om den førte politik.

En mere substantiel kritik kommer fra dr.phil. Claus Bryld. Han kritiserer i Politiken Tesfaye for at udpege en bestemt og afgrænset epoke af partiets historie og bruger den til, at legitimere den nuværende position. Det er rigtigt at Tesfaye argumenterer for, at Mette Frederiksens nuværende strammerlinje ikke er ny i partiet, men det betyder ikke, at alle der er uenige afskrives som “forkerte” socialdemokrater. Deres synspunkter har været tilstede i partiet gennem hele perioden – og er det fortsat.

Sjovt nok vælger Bryld så at gøre præcis, hvad han anklager Tesfaye for. Udvælge en særlig historisk periode som udtryk for den ”rigtige” socialdemokratiske politik. Noget ulogisk vælger Bryld så 30’erne, der nok er den periode i Danmarkshistorien med den strammeste flygtningepolitik.

Tesfaye beskriver til gengæld eksplicit, hvordan erfaringerne fra mellemkrigstiden spillede så stor en rolle blandt de socialdemokrater, der var medarkitekter for den liberale asylpolitik i 80’erne. Hvis Bryld virkeligt har læst bogen, så er det uhæderligt at han ignorer den loyale fremstilling Tesfaye giver Svend Auken og de andre topsocialdemokrater, der tegnede partiet fra flygtningeloven i 1983 og frem.

Det havde været mere logisk at pege på socialdemokraternes holdning til ungarerne i ’56, chilenerne efter ’73 og de vietnamesiske bådflygtninge i samme periode. Her kan man tale om en virkelig internationalistisk linje.

Men der var for det første i disse tilfælde tale om relativt få flygtninge. Og for det andet er alle disse grupper nu giftet ind i det danske samfund og fungerer ligesom alle andre. Årsagen til at vi overhovedet har en udlændingedebat i Danmark i dag er, at indvandringen og flygtningestrømmene fra især Mellemøsten de seneste 5 årtier har været meget mere omfattende og langt mindre vellykket.

 

Vi kommer nok aldrig til at se nogen selvrefleksion fra den side, men det er ærgerligt at viljen og evnen til sætte sig ind i modpartens argumenter er så begrænsede. Det er for nemt bare at råbe op om højrepopulisme uden selv at tage problemerne alvorligt.
_______

 

Ethvert humanistisk indstillet menneske bør spørge sig selv, om den nuværende situation er holdbar. 10% af befolkningen har nu ikke-vestlig baggrund. 15% af de nyfødte i 2016 er født af en kvinde med ikke-vestlig baggrund. Hvordan man end vender og drejer det, så er indvandringen fra ikke-vestlige lande en kolossal udgift. Hvis vi skal have det her land til at løbe rundt økonomisk og kulturelt, så skal vi have integreret dem der allerede er her, før vi tager mange flere ind.

Redaktionerne på både Politiken og Information, debattører på venstrefløjen, radikale politikere, erhvervsledere som Stine Bosse og mange NGO’er har de seneste mange, mange år konsekvent været imod enhver opstramning af udlændingeloven. Hvis man havde fulgt deres anbefalinger, havde Danmark stået i langt mere alvorlig situation og integrationen ville være endnu mere fejlslagen.

Vi kommer nok aldrig til at se nogen selvrefleksion fra den side, men det er ærgerligt at viljen og evnen til sætte sig ind i modpartens argumenter er så begrænsede. Det er for nemt bare at råbe op om højrepopulisme uden selv at tage problemerne alvorligt.

Niels Jespersen (1980) er Afghanistan-veteran, cand.mag i historie og debattør.