Niels E. Bjerrum: Vi mangler regulering af deleøkonomien – også af Airbnb

Niels E. Bjerrum: Vi mangler regulering af deleøkonomien – også af Airbnb

01.08.2017


Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

”I øjeblikket ruller diskussionen om delekonceptet for sengepladser hos Airbnb både i udlandet og herhjemme. I mange storbyer har man allerede taget initiativ til enten at forbyde konceptet eller at regulere udviklingen ved at sætte et loft over indtægter og antallet af årlige udlejninger, man må have som privatperson. Det er så sikkert som amen i kirken, at vi de næste år vil se en sand storm af nye, mere eller mindre reelle deleøkonomiske koncepter. Det er afgørende, at vi er på forkant og klar til at håndtere disse koncepter, inden vi igen havner i et uacceptabelt miskmask som den juridiske proces mod Uber.”

Kommentar af Niels E. Bjerrum, medlem af Københavns Borgerrepræsentation samt folketingskandidat (A)

Lad mig først slå det helt klart fast: Der er mange fordele i, at vi kan deles om tingene, og det fordrer nytænkning i forhold til ejer- og brugerformer. Systemer og ordninger, hvor vi lovligt kan deles om fx privatbiler og på den måde mindske antallet af biler i byen, er et entydigt positivt element i en moderne storby fyldt med deleøkonomiske initiativer.

Men deleøkonomi er kun en god ting, så længe der er tale om reel ressourcedeling, hvor udvekslingen af værdier sker under ordnede forhold. Transaktionerne skal være gennemsigtige, foregå sikkerheds- og forsikringsmæssigt forsvarligt, der skal være styr på overenskomstmæssige spørgsmål, og så skal der naturligvis betales skat ud fra de gældende regler. Uber kunne fx ikke leve op til flere af disse simple krav, og derfor blev det også i Danmark til et vigtigt og rigtigt farvel til deres uigennemsigtige forretningskoncept.

Deleøkonomi er kun en god ting, så længe der er tale om reel ressourcedeling, hvor udvekslingen af værdier sker under ordnede forhold
_______

 
Loft over antallet af Airbnb-udlejninger
I øjeblikket ruller diskussionen om delekonceptet for sengepladser hos Airbnb både i udlandet og herhjemme. I mange storbyer har man allerede taget initiativ til enten at forbyde konceptet eller at regulere udviklingen ved at sætte et loft over indtægter og antallet af årlige udlejninger, man må have som privatperson. I Amsterdam er der fx sat et loft på max 60 udlejningsdage årligt samt lavet en aftale, der pålægger tjenesten en turistskat der sikrer, at udlejer først får sin indtægt, når der er betalt skat og afgift til bystyret. Lignende aftaler ses også i London, New York, Berlin og Paris.

Frygten er, at privatudlejningerne vil undergrave hotelbranchen, og at privatpersoner i højere grad vil bruge boliger som investeringsobjekt og pengemaskine end som fast bopæl. I København skal vi ikke gå ned ad forbudsvejen på dette område, men vi skal regulere boligmarkedet og måden, Airbnb er tilstede i vores hovedstad.

FOR DET FØRSTE skal vi sikre bopælspligt i alle byens boliger. Det gælder også for den ganske vist beskedne andel, der i dag ikke har bopælspligt ved nyopførte boligbebyggelser. På den måde slår vi fast med syvtommersøm, at boliger i København er til for, at københavnere bor i dem, ikke for at de skal bruges som sommerferieresidens for rige udenlandsdanskere, investeringsobjekter for spekulanter eller som skjult hoteldrift. Så længe den slags spekulation kan foregå ureguleret, vil det medvirke til, at boligpriserne presses op – en udvikling, vi Socialdemokrater på rådhuset, med overborgmester Frank Jensen i spidsen, kæmper indædt imod.

 

Boliger i København er til for, at københavnere bor i dem, ikke for at de skal bruges som sommerferieresidens for rige udenlandsdanskere, investeringsobjekter for spekulanter eller som skjult hoteldrift
_______

 
FOR DET ANDET skal det være muligt for alle typer af mennesker og indkomster at bo og arbejde i byen. Derfor er indsatsen for massivt at bygge flere og billige boliger i byen et helt centralt fokusområde for Socialdemokratiet. Et øget boligudbud med bopælspligt vil bidrage til at holde priserne nede.

FOR DET TREDJE skal vi lære af de byer, hvor man har sat et loft over antallet af lovlige Airbnb-udlejninger. Vi skal ikke gå rundt og beskylde hinanden for at være boligspekulanter, bare fordi man en håndfuld gange om året bytter eller udlejer sin bolig. Men der er en hårfin grænse mellem dette og så skjult hoteldrift. Derfor er det vores opgave som politikere, at være på forkant og finde den rigtige balance for regulering, hvor byen med åbne arme kan tage imod innovative deleøkonomiske koncepter, der styrker fællesskabet og praktisere reel ressourcedeling, og hvor vi samtidig sorterer de brodne kar fra. Den præcise tilladte omgang skal vi sætte os ned og snakke om med relevante aktører, men med et loft på fx 6-10 lovlige udlejninger om året sikrer vi, at der er plads til den fleksible og ønskede deleøkonomi, men samtidig sætter vi en stopper for alle spekulanterne og den uønskede udnyttelse af byens boligmasse.

Det er så sikkert som amen i kirken, at vi de næste år vil se en sand storm af nye, mere eller mindre reelle deleøkonomiske koncepter. Det er afgørende, at vi er på forkant og klar til at håndtere disse koncepter, inden vi igen havner i et uacceptabelt miskmask som den juridiske proces mod Uber. Vi skal således fremadrettet regulere usolidariske forretningskoncepter, der ikke betaler skat eller følger reglerne på det danske arbejdsmarked og samtidig skjuler sig under påskud om deleøkonomi. Konkurrence skal ske på lige vilkår, og sikkerheden skal være i orden.

Niels E. Bjerrum (f. 1978) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og folketingskandidat for Socialdemokratiet i København. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto [foto: Bente-Maj Wøldike].

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende