Nej, medierne bliver ikke bedre uden støtte og licensAf Anders Melchiorsen

Nej, medierne bliver ikke bedre uden støtte og licens
Af Anders Melchiorsen

01.07.2017

.

Jeg vil præsenteres for holdninger, der udfordrer mine egne, også selvom det er pisseirriterende og provokerende. Så kan jeg efterfølgende abonnere på Netflix og HBO, når jeg vil underholdes og slippe af med den vanskelige og komplicerede virkelighed.

Kommentar af Anders Melchiorsen

5 MILLIARDER KRONER er mange penge. Og specielt når der er tale om skatteborgernes. Det ville være rart at få de penge tilbage i vore egne lommer, så vi selv får kontrol og bestemmelse over vore egne medievaner og individuelle behov. Eller hvad?

I RÆSON sætter Joachim Koefoed spørgsmålstegn ved værdien af licens og mediestøtte i sit indlæg “Slut med licens, slut med mediestøtte. Stol på brugerne i stedet“. Jeg kan sagtens følge tankerne bag argumenterne en del af vejen, men nogle spørgsmål efterlades ubesvaret.

Kofoed beskriver et mediemarked, hvor der er frit valg til at vælge til og fra. Et sted, der er frit for smagsdommere, fordi vi hver især er bedst til at bestemme, hvad vi vil se og høre og træffe selvstændige valg. Men sådan et frit marked vil øge ensidigheden i det, vi vælger. Det vi, i lighed med Facebook og Google-algoritmerne, give os mere af det vi i forvejen har søgt på eller liket med en tommelfinger. Det bliver et hamsterhjul, hvor vi vender tilbage til det samme sted, vi kom fra med de samme meninger og en større polarisering af holdninger. Det bliver vi ikke udfordret af. Det tvinger os ikke til at forholde os til emner, der er vigtige, men ikke har vores interesse. Og tage debatter, vi ikke selv har taget initiativ til.

Når ingen får støtte til journalistisk arbejde, ender vi så med en bedre eller dårligere offentlig debat, og sørger vi for en bred oplysning til alle borgere, der sætter os i stand til at tage del i den offentlige samtale og stemme ved valgene?

 

Når ingen får støtte til journalistisk arbejde, ender vi så med en bedre eller dårligere offentlig debat?
_______

 

Tænk på det medieretlige begreb “offentlig interesse”. Det defineres således “Et emne er af offentlig interesse, hvis det er væsentligt og har relevans for samfundsdebatten. Dette er normalt altid tilfældet, hvis det angår et aktuelt politisk emne, en vigtig begivenhed, samfundsforhold i bred forstand eller et emne, som har betydning for mange mennesker” (se link på DJHMX-siden, hvor Vibeke Borberg er redaktør). Der er også beskrevet, at det: “ikke er defineret ved, om mange mennesker interesserer sig for et givent emne. Information af ren underholdningsværdi, der f.eks. har til formål at tilfredsstille læsernes/seernes nysgerrighed efter privatlivsdetaljer om en kendt person, er ikke af offentlig interesse. Det samme gælder personlige eller nærgående oplysninger om ofre for ulykker eller kriminalitet”.

Er vi alle i stand til at vide, hvad der har offentlig interesse, således at vi hver især bliver oplyst? Når smagsdommeriet forsvinder, får vi frihed til at vælge, hvad vi vil, hvor vi vil. Men vi er ikke sikret en bredt funderet dækning af væsentlige emner – eller en bedre bedre fælles referenceramme, hvor alle kan diskutere emner, der er vigtige for politiske processer og derfor også for vores hverdag.

Public service-begrebet bør hele tiden diskuteres. Det bliver det det da også ivrigt – specielt i forhold til de forpligtigelser, DR har. Fx når det gælder den aktuelle diskussion om DR3 og kanalens brug af indhold, der ikke er egenproduceret. Og jeg kan sagtens forestille mig en skærpelse af de forpligtigelser, DR har i forhold til det originale indhold, de producerer, med mindre fokus på udenlandsk stof.

OG DET ER RIGIGT, at nye generationer er ligeglade med flow-TV og aviser på tryk. De ser små historier i billeder, film og tekst på sociale medier, og sammensætter selv meningen i deres egne hoveder. Det er blot andre måder at fortælle historier på, og det diskvalificerer ikke statsstøtte, tværtimod. Det kan godt være, at de unge ikke selv synes, der er brug for støtte, men NRKs ”SKAM” og DR3s ”Prinsesser fra Blokken” taler dette imod. Det er indhold, der er lavet til unge med respekt for målgruppen, der tager fat i væsentlige emner – ikke blot druk og intriger på Paradise Hotel.

 

Det kan godt være, at de unge ikke selv synes, der er brug for støtte, men NRKs ”SKAM” og DR3s ”Prinsesser fra Blokken” taler dette imod
_______

 

Når private medier i dag får støtte, er kravet at de “henvender sig til en bred kreds af brugere og ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.” (Lov om mediestøtte). Altså ydes der produktionsstøtte til redaktionelt indhold ret bredt – og ikke til medier, der helt eller delvis ejers af det offentlige eller af offentligt finansierede selskaber. Og netop fordi et bredt udsnit af medier får støtte, sikrer vi et bredt spektrum af viden og holdninger, der spænder vidt både politisk og fagligt. Så kan man, som Koefoed, påpege at noget af indholdet er clickbait [drillende men overrfladiske nyheder/vinklinger designet til at appellere til læsernes umiddelbare nysgerrighed, red.] eller med gule breaking-banere, men det er vilkårene, for at kunne tjene penge til den rigtige journalistik. Medierne, der modtager støtte, skriver på dansk, med mange danske historier, der har danske vinkler og med et dansk publikum for øje. Det vil ikke kunne opretholdes uden licens og støtte.

HVAD SKAL MAN mene om hvordan medierne fungerer i dag? De smagsbedømmer på det groveste og mangler til tider også en bredde i deres valg af historier. De søger konflikter i stedet for at være konstruktive. De har bias i forhold til bestemte holdninger. Men jeg tør ikke overlade min egen indre smagsdommer til at kuratere mit verdensbillede og styre mig rundt i en nuanceret samfundsdebat. Jeg vil præsenteres for holdninger, der udfordrer mine egne, også selvom det er pisseirriterende og provokerende. Så kan jeg efterfølgende abonnere på Netflix og HBO, når jeg vil underholdes og slippe af med den vanskelige og komplicerede virkelighed.

 

Medierne, der modtager støtte, skriver på dansk, med mange danske historier, der har danske vinkler og med et dansk publikum for øje. Det vil ikke kunne opretholdes uden licens og støtte
_______

 

Anders Melchiorsen (f.1977) er journaliststuderende ved DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Sana, fra den afsluttende sæson af SKAM [NRK/DR]