Mie Oehlenschläger: Børns frihedsrettigheder burde bestå i frihed fra overvågning, profilering og skjult manipulation

Mie Oehlenschläger: Børns frihedsrettigheder burde bestå i frihed fra overvågning, profilering og skjult manipulation

21.11.2017


Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Smartphones og tablets, som børn har i hånden hver eneste dag, er hverken neutrale værktøjer eller legetøj. Det er supercomputere, som overvåger og adfærdsregulerer med henblik på at kontrollere og kapitalisere på deres brugere. Samfundet vender det blinde øje til markedets metoder i en eufori af Silicon Valley-disruption og nye muligheder. Tilbage står spørgsmålet: Hvem tager moralsk ansvar for de børn, der bliver ædt op af markedet?

Kommentar af Mie Oehlenschläger

Begynder du også at blive lidt træt af diskussionen om børns forbrug af skærme? I så fald er der gode nyheder. For hvis det står til firmaer som Google, Microsoft og Apple, skal vi i den nærmeste fremtid slet ikke bruge skærme så meget, som vi gør det i dag. Skærme er besværlige og distraherer os. Det ved de godt.

Teknologien skal gemmes af vejen, så vi ikke lægger mærke til den. Microsofts HoloLens skal give en oplevelse af en verden af hologrammer, hvor det ikke er teknologien, men effekten af den, som er i centrum. Minichips i armen skal gøre hverdagen lettere, og smart homes skal muliggøre, at man kan bevæge sig rundt, formulere en kommando og få den udført uden at bevæge en tommelfinger.

 

Børn skal ikke modtage viden og læring fra apps, som er ejet af multinationale firmaer og spækket med skjulte intentioner og formål
_______

 

Hvem ejer og kontrollerer softwaren?
Selvom teknologien bliver mindre synlig, ændrer det ikke ved, at den er der. Et samfund er kun digitaliseret, så længe der er teknologi. Og fordi teknologi ikke er neutralt, burde vi stille centrale spørgsmål som: Hvem ejer og kontrollerer softwaren? Hvis intentioner og interesser er afspejlet i de koder, vi adlyder hver dag?

I stedet for at stille de spørgsmål arbejder regeringen tæt sammen med Silicon Valley, så Danmark kan beholde sin førsteplads som det mest digitaliserede land i Europa. Industrien lover guld og grønne skove. Optimismen blomstrer. Og det forstår jeg godt, når man ser, hvor mange penge tech-firmaerne hvert sekund hiver hjem. Den danske regering er begejstret over, at Silicon Valley-tænketanken, Singularity University, har valgt at lægge en afdeling i Danmark. Der bliver uddelt kindkys til industrien, som bakkes op af statsministeren, også i EU: ”Vi kan kun høste fordelene ved den teknologiske udvikling, hvis vi bevarer tilliden til vores digitale løsninger”. Troen på markedet og det positive budskab er al økonomis ABC.

Men politisk regulering må ikke kun handle om marked og økonomi. Den bør også handle om, hvordan vi beskytter visse ting fra markedet. Eksempelvis børn. Børns inderste drømme og fotos skal ikke handles som en vare på sociale medier. Børn skal ikke udsættes for subtile reklamer og budskabsmæssig manipulation målrettet dem gennem profilering. Børns færden skal ikke overvåges og kortlægges med henblik på at skabe profit til erhvervsgiganter. Børn skal ikke modtage viden og læring fra apps, som er ejet af multinationale firmaer og spækket med skjulte intentioner og formål.

 

De moralske spørgsmål tårner sig op, og børn skal lære at forholde sig kritisk og analyserende til, at markedet i dag er afkoblet fra moral på mange måder
_______

 

Børn har frihedsrettigheder, og de består i meget mere end frihed til at være online hvor som helst, når som helst. Frihedsrettighederne burde bestå i frihed fra overvågning, frihed fra profilering, frihed fra skjult manipulation og frihed til at udvikle evnen til at tænke kritisk og selvstændigt. Og det kunne måske også være: frihed fra Silicon Valleys digitale markedsplads.

Fremtiden afhænger af børns moral og evne til kritisk tænkning
I takt med digitaliseringen er markedet blevet stadig mere invasivt. Enkelte gigantiske firmaer får flere penge mellem hænderne og meget mere magt. Platforms- og overvåningskapitalismen lukrerer på børnene, men det kan give bagslag. Singularity Universitys CEO Rob Nail sagde i sidste uge: “Vi kommer til at leve i en verden med overflod. Det store spørgsmål er, hvilken rolle mennesket kommer til at spille i den fremtid.”

Vores børn og deres børn bliver en vigtig faktor, når det spørgsmål skal besvares. Og det kræver en veludviklet kritisk og selvstændig tænkning. Den humanoide robot, Sofia, har fået saudisk statsborgerskab. Fyrtårne indenfor kunstig intelligens plæderer for lovgivning mod dræberrobotter. Og masseovervågningen kryber længere ind under huden. De moralske spørgsmål tårner sig op, og børn skal lære at forholde sig kritisk og analyserende til, at markedet i dag er afkoblet fra moral på mange måder. Der tales så meget om, at børn skal lære at kode. Det skal de nok lære. Men det vigtigste er, at de forstår, at indbygget i alle koder er en række intentioner og et ejerskab, som forpligter moralsk. Men det bliver svært, for de voksne med magt og ansvar har stadig ikke forstået det. Og nej, det kan ikke bare klares med en ny app. ■

 

Samfundet vender det blinde øje til markedets metoder i en eufori af Silicon Valley-disruption og nye muligheder
_______

 

Mie Oehlenschläger (f. 1979) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling. Hun har over ti års erfaring med strategisk kommunikation og er pt. ansat som ekstern lektor, mens hun i sit eget firma, Reboot Agent, arbejder med børn, digitalisering og cyberkultur.

ILLUSTRATION: Den humanoide robot Sofia ved FNs hovedkvarter i New York, USA, 12 oktober 2017 [foto: Li Muzi Xinhua/eyevine]


_______

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende