Martin Lemberg-Pedersen: Flere lande vil følge Trump og trække sig fra internationalt flygtningesamarbejde

Martin Lemberg-Pedersen: Flere lande vil følge Trump og trække sig fra internationalt flygtningesamarbejde

25.01.2017


Hvis Donald Trump indfører et flygtninge- og asylstop i USA, vil det have store konsekvenser for det internationale samarbejde på flygtningeområdet og føre til flygtningepolitisk et ræs mod bunden i Europa, siger Martin Lemberg-Pedersen, adjunkt på Aalborg Universitet.

Interview af Joshua Hollingdale

RÆSON: Hvad vil Trump med det omtalte flygtningestop?

Spekulationerne er et eller anden form for midlertidigt asylstop fra seks eller syv forskellige lande, hvor flertallet er muslimsk. På nuværende tidspunkt, inden lovgivningen er blevet præsenteret, kan jeg ikke kategorisk sige, hvad begrundelsen vil være, hvor lang tid stoppet vil vare og så videre. De detaljer findes der ikke informationer om endnu. Men det er jo et forsøg på at leve op til nogle af de kontroversielle løfter, han gav under valgkampen, om simpelthen at forbyde muslimsk indvandring til USA med referencer til det, han kaldte terrortrusler.

Trump har gennem valgkampen talt ind til både racisme, frygten for terror og også kritiseret Europas modtagelse af flygtninge. Han har eksplicit kædet flygtninge sammen med sikkerhedstrusler og samfundsmæssig ustabilitet. Både i forhold til de lande, som i øjeblikket er på USA’s terrorliste, men også med henvisning til USA’s nabo, Mexico.

RÆSON: Hvilke konsekvenser vil dette have på asylsystemet globalt?

For det første anser jeg det for overvejende sandsynligt, at det midlertidige stop vil blive forlænget. Man kan se det som parallel til den såkaldt midlertidige ophævelse af Schengen-aftalens regler om åbne grænser i Europa. Det vil vare en periode, hvorefter man vil iværksætte endnu en lignende periode med samme stop – og det kan så fortsætte.

Selvom vi endnu ikke har fuldstændigt styr på detaljerne i beslutningerne, så er det lettere at kommentere implikationerne, når vi kigger på international politik og mere specifikt flygtningepolitik. Hér vil en sådan Trump-beslutning nemlig helt sikkert forstærke den underminering af den i forvejen faldende støtte, der er til en international solidarisk flygtningepolitik.

Obama var vært for et flygtningemøde i efteråret 2016, som var vigtigt på den måde, at det var oppe i FN’s generalforsamling – altså, at man tog flygtningepolitikken op på et så højt niveau, at det kunne have haft en stor effekt på den globale politik på området. Problemet med FN-deklarationen var dog desværre, at den var meget lidt konkret i forhold til forpligtelser, samt at landene, herunder Danmark, skrev under på noget, de faktisk agerede fuldstændig modsat af på nationalpolitisk plan: FN-erklæringen sagde, at landene skulle adressere det stigende behov for beskyttelse ved at hæve antallet af kvoteflygtninge – og det var jo lige præcis den ordning, som Danmark samtidig suspenderede – igen under midlertidighedens fane. Det samme gjorde sig gældende for en række andre lande.

 

Situationen for nærområder og flygtninge vil derfor ret hurtigt gå ned ad bakke som følge af denne her beslutning.
_______

 

Når vi nu ser, at Obama er afløst af Trump, så bliver den i forvejen meget skrøbelige støtte, der var til denne form for internationale solidaritet, yderligere undermineret. Nu ser den i forvejen beskedne indsats fra amerikansk side ud til at blive slået tilbage til start. Det fortæller mig, at nogle af de implikationer, vi, uanset de nøjagtige detaljer i Trumps tiltag, ret hurtigt vil se, er, at en række lande vil følge Trumps retning og trække sig yderligere og mere drastisk væk fra internationalt samarbejde på det her område.

Det vil betyde, at de nærområder, som modtager mange flygtninge grundet deres geografiske placering, i endnu højere grad end nu vil stå overfor et meget stort pres. Vi kan også se, at der ikke er givet de penge til nærområderne, som politikerne gang på gang har lovet – og som områderne har så desperat behov for. Situationen for nærområder og flygtninge vil derfor ret hurtigt gå ned ad bakke som følge af denne her beslutning. For så vidt det internationale systems manøvredygtighed, er der flere røde alarmlamper, der nu blinker, fordi et af verdens største lande nu trækker sig så hurtigt væk fra ideer om samarbejde.

RÆSON: Hvad bliver konsekvenserne af Trumps beslutning for flygtninge i nærområder og i Europa?

Flygtningene vil i stigende grad sidde fast under farligere og farligere forhold. I sidste uge så vi endnu et angreb på en flygtningelejr, formentlig begået af Islamisk Stat. Vi ser det man kan kalde ophobningssteder, blandt andet ved den syrisk-jordanske grænse, hvor omkring 80.000 mennesker sidder fast. På de græske øer sidder omkring 70-80.000 mennesker fast under meget umenneskelige forhold, og hvor mange faktisk dør af kulde mens vi to taler sammen.

Europa, men også USA, har lukket flugtvejen for dem, og derfor er den eneste mulighed, de har, at flygte til de absolutte nærområder, hvor de så sidder fast. Man har tvunget deres mulige flugtveje tættere og tættere på selve konfliktområdet, og derved koncentreret fordrivelsen på et mindre og mindre område.

Her er det også værd at bemærke at kombinationen af den amerikanske interventions- og flygtningepolitik, både nu og over de seneste år, fordeler det humanitære ansvar yderst asymmetrisk: USA har jo mildest talt været meget involveret i en række af de flygtninge-producerende konflikter, som vi ser lige nu, som Afghanistan, Irak, Libyen og nu Syrien. Men samtidig oplever USA, af rent geografiske grunde, ikke tilnærmelsesvis de samme konsekvenser af de konflikter i form af fordrivelse og flygtninge som nærområder og Europa gør det.

Man kunne derfor ønske, at de europæiske politikere i højere grad var opmærksomme på det faktum, at når de går med i militære alliancer med USA om intervention i Europas nærområder, vil USA og Europa opleve konsekvenserne af disse interventioner på meget forskellige måder. På baggrund af Trumps seneste udmeldinger, synes det klart at USA i fremtiden vil være endnu mindre indstillet på at hjælpe nærområder og Europa med at løfte de forudsigelse konsekvenser af interventionspolitikken.

 

Det er en ”hvert land for sig selv”-politik, hvor man spekulerer i at kunne afskrække flygtninge mest muligt, så de tager et andet sted hen. Den tendens ser ud til at ville fortsætte.
_______

 

RÆSON: Hvad sker der med flygtningesituation i Europa, hvis Trump indfører denne politik?

Så ser vi stigende stigmatisering af flygtninge. Der er allerede et ræs mod bunden. I 2015 så vi et forsøg fra europæisk side på at lave en form for omfordelingsnøgle i EU-regi, som faldt til jorden. Den er så blevet afløst af en ”hvert land for sig selv”-politik, hvor man spekulerer i at kunne afskrække flygtninge mest muligt, så de tager et andet sted hen. Den tendens ser ud til at ville fortsætte, især hvis en stor spiller som USA så åbenlyst trækker sig væk fra selv et minimalt ansvar.

Vi må heller ikke glemme, at der snart er valg i en række centrale europæiske lande, herunder Frankrig og Tyskland, hvor det er helt givet, at flygtningepolitik vil blive vigtigt, og hvor en række højre-nationalistiske partier vil prøve at lægge sig tæt op ad Trumps linje og forsøge at høste nogle stemmer på den måde. Det ser derfor alt i alt ret sort ud for flygtninge i Europa.

RÆSON: Hvad bliver konsekvensen i Danmark?

Det er helt klart, at det her kun er starten på en storstilet genkomst af højrenationalistisk ideologi. Derfor vil vi nok se nogle danske politiske aktører prøve at bruge Trumps politik som springbræt til at tage et opgør med den form for humanistisk beskyttelsesregime, og den måde man har forstået flygtningepolitik på, som blev institutionaliseret efter Europas katastrofale erfaringer med afvisningen af de jødiske flygtninge i 1930’erne. Det er en ny tid, og et nyt scenarie, men at forsøget på at tage dette ideologisk motiverede opgør er undervejs, anser jeg som en ukontroversiel forudsigelse.

Flygtningelejr i Tyrkiet (foto: European Union 2016 – European Parliament)