Lars Aslan: Fire integrationsudfordringer – og centrum-venstres svar på dem

Lars Aslan: Fire integrationsudfordringer – og centrum-venstres svar på dem

16.06.2017


Udlændingepolitikken er noget, som jeg er helt overbevist om vil forsætte med at være en stor del af den offentlige debat, og det vil også i fremtiden afgøre valg. Vi på centrum-venstrefløjen, er nødt til at prøve at finde nogle fælles svar på de udfordringer der er, og komme med nogle løsninger, der hverken er verdensfjerne eller ekskluderende.

Kommentar af Lars Aslan Rasmussen (S)

Jeg vil gerne give mine 4 bud på hvad der kan gøres:

1) Vi anerkender at antallet betyder noget
Det er afgørende nødvendigt, at et samlet centrum-venstre gør sig det klart, at antallet af mennesker der kommer hertil ikke er ligegyldigt. Skal vi blive ved med at have et velfærdssamfund, er det selvfølgelig klart at integrationen skal følge med, således at vi sørger for, at folk bliver ordentligt integreret, bliver uddannet og kommer ind på arbejdsmarkedet.

2) Vi stopper statslige tilskud til islamiske privatskoler.
Ligeså absurd og langt ude, som det ville være, hvis staten tilbød at betale 75 pct. af ens husleje, hvis man som familie med anden etnisk baggrund frivilligt flyttede ind i en ghetto, lige så absurd er virkeligheden faktisk, når det kommer til skoleområdet. 

Her får alle privatskoler dækket 75 pct. af deres udgifter af det offentlige, hvilket også gælder de muslimske privatskoler, som oplever en øget tilgang af elever i disse år. Og hvorfor er det så et særligt problem? Det er det, fordi muslimske privatskoler modvirker integrationen. At man kun går i skole med elever, der har anden etnisk baggrund, har den samme religion og i mange tilfælde også bor i de samme boligområder, har alt andet end noget med integration at gøre. 

For det første er der noget grundlæggende forkert i, at man vælger at bosætte sig i et andet land, og derpå vælger at ens børn ikke kan tåle at gå i skole med andre børn, hvis forældre er etniske danske og ikke er muslimer. Det kan aldrig nogensinde være centrum-venstres opgave at støtte statslig sponsering af at isolere børn på baggrund af religion eller etnicitet.

 

Mellemøstens hovedproblem er dog ikke de her krige og konflikter, som ellers fylder næsten alle de nyheder, vi får fra denne region. Nej, Mellemøstens altoverskyggende problem er den galoperende og uansvarlige overbefolkning, som produceres i alle landene.
_______

 

3) Vi siger fra overfor islamisternes krav – hver gang!
Når islamister ønsker at kønsopdele vores svømmehaller, skal vi sige nej.
Når de ønsker at forbyde svinekød i daginstitutioner, skal vi sige nej.
Når de ønsker at gennemtvinge halalkød på vores hospitaler, skal vi sige nej.
Når rabiate imamer vil bruge offentlige lokaler og skattefordele, skal vi sige nej.

Vi skal sige nej, hver gang islamisterne prøver på at pådutte os deres livssyn, også i det små, hvor hele problemet starter. »Dem og os«, »muslimer vs. de vantro«, adskillelse af mænd og kvinder, rent og urent.
Accepterer vi først, at islamisterne sætter små aftryk på vores samfund, som det desværre allerede sker rundt omkring, er vi med til at give dem appetit på endnu mere, hvilket kun skaber flere problemer for alle andre end islamisterne selv

4) Vores ulandsbistand til Mellemøsten og Afrika skal have fokus på prævention
Mellemøstens hovedproblem er dog ikke de her krige og konflikter, som ellers fylder næsten alle de nyheder, vi får fra denne region. Nej, Mellemøstens altoverskyggende problem er den galoperende og uansvarlige overbefolkning, som produceres i alle landene. Befolkningseksplosionen er den primære årsag til mange af konflikterne, og det bliver kun værre i fremtiden.

Lad mig give nogle tal:
I 1950 boede der fire millioner mennesker i Jordan, i dag bor der seks millioner – og i 2050 regner man med, at der vil være 10 millioner mennesker. 
I 1950 boede der en million mennesker i de palæstinensiske områder – i dag bor der 4,5 millioner. I 2050 vil tallet være 10 millioner. 
I 1950 boede der en million mennesker i Libyen – i dag bor der seks millioner. Og i 2050 vil tallet være 10 millioner.
I 1950 boede der fem million mennesker i Irak, i dag bor der 33 millioner. I 2050 vil tallet være 61 millioner.

Tallene ser lige så katastrofale ud for andre lande som Saudi Arabien, Egypten, Yemen, Tyrkiet osv. For at sætte tallene i relief, så svarer det til, at når vi i Danmark var fire millioner i 1950, så ville vi være 24 millioner i 2016 – og omkring 45 millioner i 2050.

Det siger sig selv, at det ville få katastrofale følger for vores land. Vi ville ikke kunne brødføde en så stor og voksende befolkning, og vi ville have mangel på rent vand, jobs, boliger, sygehussenge, skoler, fødevarer, offentlig transport m.m. Det ville uundgåeligt føre til en masse konflikter, og mange ville søge væk til nye steder. 

Lægger man dertil det lave uddannelsesniveau i Mellemøsten, den stigende religiøse fanatisme, og den totale mangel på basale rettigheder til kvinder og diskrimination af religiøse og etniske mindretal, ja så har man allerede lagt kimen til en eksplosiv cocktail, som kun bliver værre og værre. 

Alle de penge, Vesten bruger i Mellemøsten på militære aktioner og på en masse forskellige ulandsprojekter, burde i langt højere grad gå til programmer, der skal begrænse børnefødsler. Men det kræver, at befolkningerne i Mellemøsten selv erkender, at der er et problem og får ændret opfattelsen af, at kvinder bare skal føde en masse børn og ellers blive bag hjemmets fire vægge. Sker den ændring ikke, bliver det på sigt hele Mellemøstens undergang med store følger for Vesteuropa.