Jens Joel: EU-samarbejdet er vores bedste chance for at tøjle kapitalen

Jens Joel: EU-samarbejdet er vores bedste chance for at tøjle kapitalen

06.02.2017


Det kan godt være, at visse dele af EU-samarbejdet har udfordret vores model. Men det er jo direkte dumt at påstå, at globaliseringen, menneskesmuglingen, skattely-diskussionen eller de spekulative handler på finansmarkederne ville forsvinde, fordi EU gjorde. I stedet skal EU bruges. Til at tøjle kapitalen.

Kommentar af Jens Joel, MF for Socialdemokratiet

Størst af alt er uligheden.

Udsagnet er naturligvis ikke et forsøg på at fravriste kærligheden sin position generelt. Men kærlighed er næppe afgørende som forklaring på de voldsomme politiske forandringer med Brexit, vælgervandringer mod yderfløjene i flere europæiske lande og Trumps entré i Det Hvide Hus. Det er derimod den stigende ulighed. Helt grundlæggende reagerer rigtig mange lønmodtagere og borgere på den øgede usikkerhed på arbejdsmarkedet, oplevelsen af at uligheden stiger, at velfærdsstaterne presses af migration og skatteflugt og gevinsterne i den globale økonomi ender på alt for få hænder.

Set med socialdemokratiske briller skal EU være et redskab til at tøjle kapitalen. EU skal regulere den internationale markedsøkonomi ligesom vi historisk har haft succes med at regulere økonomien i Danmark.

I Danmark har vi vist, at når du tør styre kapitalismen, så kan du faktisk bruge den til noget. Skabe vækst og fremskridt og sikre at begge dele bliver til gavn for det store flertal. Den sociale kontrakt, der kendetegner vores velfærdssamfund er mange steder udfordret og brudt. Den skal genopbygges og styrkes og netop dét er vores opgave i det 21. århundrede.

Regeringens insisteren på ulighedsskabende reformer og topskattelettelser udfordrer den sociale kontrakt, men en del af den kontrol, vi har tabt, skyldes også det faktum, at økonomien har globaliseret sig i et tempo som de politiske reguleringer slet ikke har kunnet matche.

 

EU har været med til at forstærke problemerne. Men hvis man for alvor vil sætte rammer for markedet, insistere på politisk styring, så er samarbejdet også vores bedste chance for at genvinde kontrollen med markedet og (gen)etablere den sociale kontrakt.
_______

 

Og her opstår så det komplekse i vores forhold til EU. For på den ene side, har EU i mange sammenhænge øget internationaliseringen og accelereret udfordringerne. De vandrende arbejdstagere har desværre i mange sammenhænge været med til at destabilisere og undergrave danske løn- og arbejdsvilkår. Den frie bevægelighed af kapital og varer, der gør virksomheder uafhængige af deres fysiske hovedsæde, har ført til negativ konkurrence mellem staterne om at tilbyde de laveste selskabsskattesatser eller de færreste miljøkrav.

Så vidt har EU været med til at forstærke problemerne. Men hvis man for alvor vil sætte rammer for markedet, insistere på politisk styring, så er samarbejdet også vores bedste chance for at genvinde kontrollen med markedet og (gen)etablere den sociale kontrakt. Af samme grund er det helt nonsens, når Dansk Folkeparti, Enhedslisten eller andre mener, at løsningen er at droppe EU-samarbejdet. Det kan godt være, at visse dele af EU-samarbejdet har udfordret vores model. I de situationer skal vi selvfølgelig kæmpe imod. Og vi skal lade EU (og de borgerlige kræfter her) vide, at vi synes balancen mellem samhandel, fri bevægelighed og arbejdstagerrettigheder er skæv. Men det er jo direkte dumt at påstå at globaliseringen, menneskesmuglingen, skattelydiskussionen eller de spekulative handler på finansmarkederne ville forsvinde, fordi EU gjorde.

I stedet skal EU bruges. Politisk. Socialdemokratisk. Til at tøjle kapitalen.

EU skal sætte en stopper for det ræs mod bunden, som foregår når man konkurrerer på stadig lavere selskabsskatter for at tiltrække nabolandenes virksomheder. Der er brug for et fælles bundniveau for selskabsskatten på linje med de miljøstandarder vi ikke længere ønsker at konkurrere på.

Vi skal begrænse de mest skadelige og risikable højfrekvente handler og spekulationer på finansmarkederne. Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet mener, at Danmark bør tilslutte sig de lande, der ønsker at indføre en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner.

 

Vi kan bruge kapitalismens evner til at skabe vækst, velstand og udvikling, men vi skal turde at regulere den så vi undgår de åbenlyse uretfærdigheder, den voldsomme ulighed og nogle af de mest skadelige effekter af spekulation og grådighed.
_______

 

EU er grundlagt på et indre marked, der har genereret megen velstand og mange arbejdspladser til europæerne. Det er godt. Men når de borgerlige politikere mener, at vi kan løse EU’s identitetskrise ved ”at tale EU op” og sætte fokus på gevinsterne, så tager de fejl. Præcis som herhjemme skal der være en balance mellem markedet og den sociale beskyttelse af arbejdstagerne. Og vi kan lige så godt erkende, at EU endnu ikke har ramt den balance. Den frie bevægelighed må ikke være så hellig, at vi ikke effektivt kan sætte ind mod underbetaling og social dumping. EU kan ikke bygge sin velstand på usund konkurrence mellem lønmodtagerne.

Sidst men ikke mindst skal alle bidrage til fællesskabet. Det kræver en stærk fælles indsats på tværs af landegrænser at komme skattely til livs og sikre, at også de mest velhavende bidrager til fællesskabet. Alternativet er ikke bare undergravende for finansieringen af vores fælles velfærd. Det undergraver også selve opbakningen til et stærkt velfærdssamfund og en relativt stor omfordeling, hvis man ikke har tillid til at alle bidrager.

Kapitalismen er blevet syg. I øjeblikket ser vi mange steder de allerværste sider af den frie markedsøkonomi, hvor grådighed og ulighed får lov til at dominere. Når 8 mænd (ja, mænd!) ejer det samme som de 3,6 milliarder fattigste. Når de rigeste gemmer deres formuer i skattely og snyder fællesskabet for millioner mens almindelige lønmodtagere presses af underbetalte kollegaer på arbejdspladsen.
Ja, så har vi mistet den politiske kontrol med markedet.

Markedet er en vidunderlig tjener, men en forfærdelig herre! Sådan husker jeg Svend Auken forklare os knægte i Aarhus, hvorfor Socialdemokratiet går ind for reguleret markedsøkonomi. Vi kan bruge kapitalismens evner til at skabe vækst, velstand og udvikling, men vi skal turde at regulere den så vi undgår de åbenlyse uretfærdigheder, den voldsomme ulighed og nogle af de mest skadelige effekter af spekulation og grådighed.

Det er ikke tilfældigt, at vi i Danmark er endt med et samfund med en høj grad af lighed, tillid, rigdom og tryghed. Det er resultatet af et politisk valg. Det er fordi vi har insisteret på en social kontrakt og reguleret markedet.

Internationaliseringen af økonomi, varer og arbejdskraft har udfordret den sociale balance og skabt en ulighed, der driver mange vælgere i armene på dem, der påstår, at man kan komme tilbage til tiden før verden blev global. De lover en løsning, der ikke findes. Men hvis ikke vi andre kan skabe den politiske kontrol med markedet som gør, at frugterne herfra fordeles retfærdigt, så bliver det svært at vinde vælgernes tillid. Derfor er genetableringen af den sociale kontrakt – nu også på tværs af grænser – den afgørende opgave for socialdemokrater på tværs af Europa.

ILLUSTRATION: Jens Joel (foto: Mathias Christensen/polfoto)