Holger K. Nielsens svar til Rasmus Jacobsen: Assad vil sandsynligvis overleve med russisk og iransk hjælp, men det løser ikke Syriens problemer

Holger K. Nielsens svar til Rasmus Jacobsen: Assad vil sandsynligvis overleve med russisk og iransk hjælp, men det løser ikke Syriens problemer

20.11.2017


Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Af Holger K. Nielsen

I MIN KORTE kommentar om Syrien-konflikten i RÆSON d. 30. oktober nævner jeg ikke Irak-krigen. Det får Rasmus Jacobsen til at påstå, at jeg helt overser betydningen af Irak-krigen, ja, sågar at jeg ”renvasker besættelsen af Irak”.

Han tager fejl. Jeg renvasker aldeles ikke Irak-krigen, hvilket også ville være mærkeligt, da jeg i 2003 var én af de hårdeste modstandere i Folketinget. Jeg har ved mange lejligheder fremført, at Irak-krigen er en forudsætning for det kaos, vi i dag ser i Mellemøsten – herunder fremvæksten af ekstrem islamisme. Så jeg er helt enig med Rasmus Jacobsen i den del af hans argumentation.

Jeg er derimod lodret uenig i hans analyse af Assad. Man kan godt hævde, at Assad har skabt ”stabilitet”, men den er baseret på fængsler, torturkamre, adskillige hundrede tusinder dræbte civile, millioner af flygtninge og giftgasangreb. Det er ikke en ”stabilitet”, jeg ønsker at legitimere. Og nok så alvorligt: Det var Assads repression i forhold til Det Arabiske Forår, som startede den syriske borgerkrig. Også i Syrien var der en shia-sunni-vinkel, og det lykkedes IS at rekruttere unge sunnier – i kampen imod Assad, såvel som kampen for kalifatet.

 

Man kan godt hævde, at Assad har skabt ”stabilitet”, men den er baseret på fængsler, torturkamre, adskillige hundrede tusinder dræbte civile, millioner af flygtninge og giftgasangreb. Det er ikke en ”stabilitet”, jeg ønsker at legitimere
_______

 


Det ligger logisk i forlængelse af Rasmus Jacobsens støtte til Assad, at han afviser enhver tanke om en fremtidig føderal indretning af Syrien. Han anser det for urealistisk. Dels mener han ikke, at der er folkelig opbakning til en føderalisering og henviser her bl.a. til de franske bestræbelser i 1922. Dels er det magtpolitisk umuligt. Det sidste er næppe usandsynligt, al den stund Assad, Rusland og Iran sidder med esserne. Og de ønsker alle et samlet Syrien, som vi så det før borgerkrigen. Det vil sige med Assad ved magten og fortsat brug af torturkamre, mord og undertrykkelse. Ikke desto mindre vil der efter krigen skulle findes politiske løsninger, hvor USA og EU bør spille en rolle. Herunder skitsere løsninger, som kan tilgodese Assads modstandere, herunder også kurderne.

DET ER RIGTIGT, at IS er vokset ud af Irak-krigen, men det var Assads brutale nedkæmpelse af oprøret, som gav IS en frugtbar rekrutteringsmark i Syrien. Assad vil sandsynligvis overleve med russisk og iransk hjælp, men det løser ikke Syriens problemer. ■

Holger K. Nielsen (f. 1950) er medlem af Folketinget og udenrigsordfører for SF samt tidligere udenrigs- og skatteminister. ILLUSTRATION: Assad under tv-interview, 2016 [foto: AP/Polfoto]


_______

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende