DR svigter i EU-dækningenAf Tobias Clausen

DR svigter i EU-dækningen
Af Tobias Clausen

09.10.2017


DR’s EU-dækning lever ofte ikke op til sin public service forpligtelse om at levere alsidig og grundig journalistik. Det er problematisk, for når DR fejler, er det i sidste ende den demokratiske debat, som lider skade.

Af Tobias Clausen (Folketingskandidat for EL)

SOM DEN største udbyder af public service i det danske mediemarked har DR en særlig forpligtigelse til at sikre alsidighed og grundighed, når de dækker politiske spørgsmål. Det gælder også, når det drejer sig om dækningen af EU-politik. Men desværre har en alsidig og kritisk dækning af netop EU-stof ofte vist sig at være svært for kanalen.

Problematisk dækning af Brexit
Et eksempel på, hvor DR’s EU-dækning efterlader meget at ønske, når det kommer til alsidighed og journalistisk grundighed, er dækningen af den britiske udmeldelse af EU. DR har siden folkeafstemningen dækket den dramatiske EU-sag meget tæt, men desværre har dækningen i flere tilfælde ikke levet op til normale journalistiske standarder.

 

DR har siden folkeafstemningen dækket den dramatiske EU-sag meget tæt, men desværre har dækningen i flere tilfælde ikke levet op til normale journalistiske standarder
_______

 

Hen over sommeren kunne man fx læse en historie om, hvordan ”Brexit bremser dansk tøjeventyr”. Artiklen beskriver, hvordan pundets fald har skabt problemer for en dansk virksomhed og fremhæver i en fakta-boks, at ”nu begynder udmeldelsen af EU så småt at sætte skår i økonomien” bl.a. ved reallønsnedgang, stagnerende vækst og en forventning om et stigende antal konkurser næste år. I fakta-boksen fremgår det, at Atradius er kilden til denne økonomiske vurdering. Hvad der imidlertid ikke fremgår er, at Atradius er et kredit-forsikringsselskab, som lever af at forsikre danske og udenlandske virksomheder imod kursfald og konkurser.

Læseren efterlades dermed med et indtryk af, at der er tale om en uafhængig vurdering af den økonomiske udvikling i Storbritannien. Men sandheden er, at vurderingen kommer fra en virksomhed med klar interesse i at fremstille den økonomiske situation i Storbritannien i et særlig lys, med henblik på eventuelt at kunne tiltrække nye kunder. Det er derfor ikke tilfældigt, at forsikringsselskabet kort forinden har udgivet en rapport om britisk økonomi efter Brexit, som tegner et meget dystert billede. Desværre er dette ikke et enestående eksempel på, hvor DR’s dækning af Brexit har været problematisk. Der findes mange andre, værre tilfælde.

Briterne spurgte Google efter Brexit: Hvad er EU?
Mange briter var angiveligt i tvivl om, hvad de egentlig havde sagt farvel til. Det var i hvert fald sådan, det blev udlagt i DR-historien ”Briterne spurgte Google efter Brexit: Hvad er EU?”.

Historien beskrev, hvordan søgetermen ”Hvad er EU?” var blandt de mest trendende søgninger på Google i Storbritannien 14 timer efter valgstederne lukkede. For at underbygge den efter sigende voldsomme stigning i søgninger blev historien suppleret af en graf med en stejl stigende kurve.

Men som The Telegraph kunne beskrive, fortæller Google Trends intet om antallet af søgninger, men kun den relative stigning i søgninger. Stigningen i søgetermen ”Hvad er EU?” på 250 procent viste sig således kun at dække over ca. 1.000 søgninger. Vel at mærke i et land med 64 millioner indbyggere. Alligevel konkluderede DR i artiklen, at ”Et flertal af de britiske vælgere har sendt EU ud i den største krise i fællesskabets historie, men noget tyder på, at en hel del af dem var i tvivl om, hvad det egentlig var, de stemte om.” Nyheden blev delt på DR’s Facebook-side med kommentaren ”En del briter var tilsyneladende i tvivl om, hvad de egentlig havde sagt farvel til.”, og den fik herefter sit eget liv på de sociale medier.

Toblerone får ny, mærkelig form i Storbritannien
I en mere kulørt DR-historie under overskriften ”Toblerone får ny, mærkelig form i Storbritannien”, kunne man læse, hvordan større afstand mellem de brune chokoladetrekanter i Toblerone skulle modvirke prisstigninger i Storbritannien. I artiklen er DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg citeret for, at ændringen sker som konsekvens af faldet i det britiske pund efter landets beslutning om at forlade EU.

”Mindre chokolade i Toblerone solgt i Storbritannien efter Brexit. Større afstand mellem stykkerne skal sikre, at prisen ikke stiger” fremgår det af artiklen. Det er altså blevet dyrere for producenten at importere chokolade til Storbritannien, må vi forstå. Producenten Toblerone afviste imidlertid selv meget klart, at ændringen havde noget som helst med Brexit at gøre. Alligevel valgte DR at kæde historien sammen med Brexit.

Magasinet Forbes beskrev 25. juli, hvordan hele historien er en and. Et studie fra Office for National Statistics (Britisk statistik, red.) har nemlig konkluderet: ”Despite some media speculation, there has not been a change in trend since the EU referendum – our data shows that shrinkflation (en proces hvor produktstørrelsen mindskes, men prisen fastholdes, red.) has been used in practice consistently across the past 5 years”. Der er derfor ikke tale om et noget nyt fænomen, som er opstået i forbindelse med Brexit, når størrelsen på produkter bliver mindre samtidig med at prisen fastholdes. Tværtimod er det en stabil udvikling, som har fundet sted over de sidste 5 år.

Seks gange så mange briter vil være danskere efter Brexit
I en tredje historie kunne man under overskriften ”Seks gange så mange briter vil være danskere efter Brexit” læse, hvordan der var sket en markant stigning i antallet af briter, der søgte statsborgerskab i andre EU-lande.

I artiklen blev antallet af ansøgninger i Danmark i perioden januar-november 2015 sammenlignet med samme periode i 2016. Hvor der i 2015 var 64 ansøgninger fra briter om dansk statsborgerskab, var antallet i 2016 steget til 394. Heraf konkluderede artiklen, at der var sket en seksdobling af ansøgninger efter Brexit. En konklusion, der dog ikke var grundlag for. Den britiske folkeafstemning fandt sted d. 23 juni 2016, men tallene fremlagt i artiklen dækkede perioden fra januar-november. Fejlen blev rettet, da DR-journalisten blev kontaktet, men det er ikke enden på historien.

Artiklen nævner nemlig fortsat overhovedet ikke, at de danske regler for dobbeltstatsborgerskab blev ændret pr. 1 september 2015. Her blev det muligt at søge dansk statsborgerskab uden at opgive sit oprindelige statsborgerskab.

Ændringen af reglerne må betyde, at forholdsvis flere briter er villige til at søge dansk statsborgerskab, idet de samtidig kan beholde deres britiske. Tal for Udlændingestyrelsen afslører da også, at der netop fra 1. september 2015 kan spores en klar stigning i de månedlige ansøgninger fra briter om dansk statsborgerskab.

 

Ændringen af reglerne må betyde, at forholdsvis flere briter er villige til at søge dansk statsborgerskab, idet de samtidig kan beholde deres britiske. Tal for Udlændingestyrelsen afslører da også, at der netop fra 1. september 2015 kan spores en klar stigning i de månedlige ansøgninger fra briter om dansk statsborgerskab
_______

 

En meget væsentlig oplysning blev derfor ikke givet til læseren, som blev efterladt med det indtryk, at den store stigning skulle forklares med Brexit. Artiklen dannede desuden samme dag grundlag for et længere indslag i TV-avisen, som blev set af hundredtusindvis af danskere.

”EU-eksperter” som sandhedsvidner
Et andet område på, hvor DR’s EU-dækning efterlader mere at ønske sig, er kanalens udbredte og ukritiske brug af såkaldte ”EU-eksperter” – særligt i forbindelse med dækningen af retsforbeholdsafstemningen og den efterfølgende debat om muligheden for at få en parallelaftale om Europol, fx Henning Sørensen, Marlene Wind og ”eksperter” fra Tænketanken Europa. Selv konkluderede DR, at man leverede en ”god og fair” dækning at folkeafstemningen.

Men efter at Danmark i slutningen af april i år indgik en aftale med EU, som sikrede, at Danmark forsat kan deltage i det grænseoverskridende politi-samarbejde, stod det klart, at DR i sin dækning af folkeafstemningen alt for ukritisk havde gjort brug af ’EU-eksperter’ som sandhedsvidner. Særligt omkring spørgsmålet om Danmark ville kunne få en parallelaftale med Europol, hvis danskerne stemte nej. ”Ekspert: Umuligt at lave parallelaftale om Europol i tide” og ”EU-ekspert: En parallelaftale om Europol kan tage seks-syv år”, lød bare nogle af overskrifterne hos DR.

 

Efter at Danmark i slutningen af april i år indgik en aftale med EU, som sikrede, at Danmark forsat kan deltage i det grænseoverskridende politi-samarbejde, stod det klart, at DR i sin dækning af folkeafstemningen alt for ukritisk havde gjort brug af ’EU-eksperter’ som sandhedsvidner
_______

 

I disse artikler og i talrige optrædener i DR-programmer blev Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt ved juridisk institut på Syddansk Universitet, fuldstændig ukritisk fremstillet som et sandhedsvidne i spørgsmålet om mulighederne for en parallelaftale. Han betragtede det bl.a. som ”helt urealistisk, at man kan nå at lave en parallelaftale, inden det nye Europol bliver operativt fra 1. april 2017” og sagde, at ”Danmark kan ikke få en aftale, som minder om den Norge har”. Han endte som bekendt med at tage grueligt fejl.

Også den stærkt kontroversielle Marlene Wind, professor ved København Universitet, som ikke lægger skjul på sin store kærlighed for EU-projektet, og som tidligere er blevet kritiseret for sin subjektivitet, fik uimodsagt lov til at udlægge teksten som ”EU-ekspert” på DR’s sendeflader.

I artiklerne ”EU-ekspert: Danmark får ideel ordning på et sølvfad” og ”EU-ekspert: Med tilvalgsordning får vi lov at pille rosinerne ud af kagen” fik Marlene Wind lov til at udlægge tilvalgsordningen som en ”win-win ordning” og ”en meget generøs ordning”, hvorimod parallelaftaler ville være noget meget besværligt. Hun vurderede samtidig, at det ville blive et ja til folkeafstemningen d. 3 december 2016. For, som hun sagde, ”Der er efterhånden en konsensus blandt vælgerne om, at det ikke er særligt smart, hvis dansk politi ikke kan jagte forbrydere over grænsen”. Marlene Wind viste sig som bekendt også at tage grueligt fejl, da danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet. Det fik hende efterfølgende til at kalde flertallet af danskerne nogle ”pinagtige fedtspillere”, fordi Danmark ifølge hende ”nasser på det europæiske fællesskab” ved ikke at gå med i dele af EU-samarbejdet. En sådan udtalelse burde for længst have diskvalificeret hende i rollen som neutral og uvildig EU-ekspert. Alligevel forsætter DR flittigt med at bruge Marlene Wind i EU-dækningen i både programmer og artikler.

Også eksperter fra Tænketanken Europa, som var aktive deltagere på Ja-siden i diskussionen om afskaffelsen af retsforbeholdet, bliver ofte brugt på som uvildige ”EU-eksperter” I DR-programmer. Alene de seneste uger har repræsentanter fra tænketanken optrådt talrige gange som uvildige ”EU-eksperter” eller kommentatorer i DR-programmer.

Ingen af gangene varedeklareres Tænketanken Europas position og udgangspunkt for at deltage i debatten. Det er til trods for, at Tænketanken har som formål at arbejde for mere EU-integration og overstatsligt EU-samarbejde – og at tænketanken ikke ønsker at offentliggøre sine finansieringskilder.

Mere alsidighed og kritisk research i EU-dækningen
Eksperter og tænketanke skal selvfølgelig være meget velkomne til at bidrage til EU-debatten uagtet deres politiske udgangspunkt, og der er selvfølgelig intet i vejen for, at DR lader eksperter vurdere forskellige sager. Tværtimod ville andet være mærkeligt.

Men hvis DR skal leve op til sine egne målsætninger om alsidighed og sine egne retningslinjer for program-etik, så bør DR blive meget bedre til at deklarere eksperternes politiske udgangspunkt og afprøve deres vurderinger gennem kritiske spørgsmål.

En mere alsidighed kunne også opnås ved at sammensætte panelet af EU-eksperter mere bredt, så også EU-eksperter med et mere kritisk blik på EU-samarbejdet bliver inviteret ind i DR’s programmer. Der sker i dag desværre meget sjældent. I en situation, hvor EU-eksperter snarere opererer som politiske debattører end uafhængige eksperter, kunne det også give mening, at DR inviterede EU-kritiske politikere ind i studiet til at balancere analysen.

I forhold nyhedsdækningen er det svært at sige, om det er mangel på tid til ordentlig research, dårligt journalistisk håndværk eller en tendens til at favorisere EU-samarbejdet, som skygger for den kritiske sans hos DR. Men som Danmarks største public service-kanal bør man kunne forlange en fair og grundig journalistisk bearbejdning af EU-stoffet.

Ved i højere grad af anvende og uddanne egentlige fagjournalister, som alene har til opgave at arbejde med EU-stoffet, kunne man opnå dette. Man har i dag indtrykket af, at journalisten, som i sidste uge skrev om danske sundhedsvæsen, i næste uge skal skrive om EU’s konkurrenceregler. Det kommer der sjældent meget kritisk journalistik ud af. Især fordi EU-sager ofte er meget kompliceret og tidskrævende, hvis der skal stilles de kritiske spørgsmål.

EU er alt for vigtigt til ikke at blive dækket ordentligt. Derfor bør DR også arbejde for at sikre en mere alsidighed og kritisk dækning. For når DR ikke lever op til sin public service forpligtelse, er det i sidste ende den demokratiske debat, som lider skade.

Tobias Clausen (f. 1986) er folketingskandidat for Enhedslisten og fagsekretær vedr. EU og udenrigspolitik i Enhedslistens Christiansborg sekretariat. ILLUSTRATION: Tobias Clausen (Officielt pressefoto)