Aarhus udfordrer skolereformen:  Vi ønsker kvalitet frem for kvantitet / Kommentar af Thomas Medom

Aarhus udfordrer skolereformen: Vi ønsker kvalitet frem for kvantitet / Kommentar af Thomas Medom

27.05.2017


Når det gælder vores aktuelle udfordringer er løsningen: En kortere skoledag med bedre undervisning. Derfor giver vi skolerne mulighed for at veksle generisk undervisning på sene eftermiddage, i store klasser og med lav bemanding til kortere dage, hvor kvaliteten – og dermed udbyttet – af undervisningen er bedre. Det gavner alle – ikke mindst de mest udsatte elever.

Kommentar af Thomas Medom, rådmand og politisk leder af SF

DER ER NU 36 folkeskoler i Aarhus, der har valgt at gøre brug af den kattelem, SF fik forhandlet ind i folkeskoleloven: At man kan veksle nogle af timerne med én lærer til færre timer med to lærere. Det bliver suppleret af at Aarhus – som den første kommune i Danmark – udfordrede KL og indgik en lokalaftale med lærerne, der gav mere forberedelsestid og desuden sikrede mulighed for at lærerne ikke skal forberede sig på skolen.

Der er mange gode grunde til at vi har givet skolerne friheden – og endda opfordret skolerne til at bruge løntimerne på noget andet end at holde skolen længe åben. De inddragede eftermiddagstimer bliver i stedet investeret i bedre forberedelse og ekstra lærere eller pædagoger i klasselokalet i de resterende undervisningstimer, de såkaldte 2-voksen-ordninger.

Det er Aarhus Kommune, de lokale skolebestyrelser og de ansatte, der med to-voksen-ordningerne reagerer på den reform af folkeskolen, der gjorde skoledagene lange. Reformen skulle ifølge regeringen gøre folkeskolen mere rummelig, også for de mest sårbare børn og unge, der har behov for ekstra hjælp og støtte i undervisningen. Men stærke stemmer i skolerne og foreningslivet gjorde det hurtigt klart for os, at mange – både skoleledere, lærere, pædagoger, forældre og elever – havde svært ved at se fornuften i den plan. Der var især frygt for, at de lange skoledage med store klasser, lav normering og kort forberedelse ville give ringere – ikke bedre – forhold for de elever, som på den ene eller anden vis er sårbare eller udsatte, og som har et øget behov for opmærksomhed for at lykkes.

 

Der var især frygt for, at de lange skoledage med store klasser, lav normering og kort forberedelse ville give ringere – ikke bedre – forhold for de elever, som på den ene eller anden vis er sårbare eller udsatte, og som har et øget behov for opmærksomhed for at lykkes
_______

 

AARHUS KOMMUNES egne tal viser tydeligt, hvilke udfordringer vores skoler står med. I kvalitetsrapporten fra 2015 fremgrå det, at udsatte børn og unge udgør knap 8 procent af de inkluderende klasser i vores folkeskoler, men udgør cirka 70 procent af dem, der ikke opnår mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved afgangseksamen (og dermed dumper folkeskolen). Andelen af udsatte eller sårbare elever, der har opmærksomhedskrævende fravær på tværs af klassetrin, er omkring tre gange så højt som hos de øvrige elever.

Det er let at se, at der er brug for en målrettet indsats, hvis vi vil sikre, at også disse elever kan trives i den fremtidige folkeskole.

I Aarhus besluttede byrådet derfor at give skolerne større frihed til selv at tilrettelægge skoledagene på den måde, der fungerer bedst i de enkelte klasser. Det har blandt andet betydet kortere skoledage med flere voksne i klasselokalet for en række skoler – simpelthen fordi de har vurderet, at det var den bedste løsning på baggrund af netop deres udfordringer, erfaringer, forhold og kompetencer.

 

Kernen i kritikken af folkeskolereformen er mangel på tid. Tiden til forberedelse, tiden til den enkelte elev – og den tid, et barn kan koncentrere sig om noget førend at koncentrationen svigter
_______

 

DET ER IKKE nogen overraskelse for mig som rådmand og efter syv år som lærer i folkeskolen, at så mange skoler har valgt at gøre god brug af den mulighed. Jeg ved, at resultatet er en bedre tilpasset undervisning, end vi ellers ville have haft.

Kernen i kritikken af folkeskolereformen er mangel på tid. Tiden til forberedelse, tiden til den enkelte elev – og den tid, et barn kan koncentrere sig om noget førend at koncentrationen svigter. Jeg kender selv betydningen af tid fra mine egne erfaringer som lærer på Tovshøjskolen, der har været heldagsskole i mange år, hvor alle disse hensyn er en vigtig del af tilrettelæggelsen af skoledagen. Og som mange andre med førstehåndserfaring ved jeg, at lange skoledage i sig selv skaber nye problemer uden nødvendigvis at løse de gamle. Problemer, der alle bunder i hvordan vi disponerer den begrænsede tid, der nu engang er til rådighed.

Spørgsmålet er i bund og grund, hvordan eleverne får mest muligt ud af skolernes ressourcer. Den uomgængelige sandhed er, at undervisning skal tilrettelægges, og at god undervisning skal tilrettelægges godt. Stigende klassenormeringer har forstærket den problemstilling. Jo mere kompleks sammensætningen af vores skoleklasser bliver, jo større bliver udfordringen med at tilrettelægge undervisningen på en måde, hvor alle elever får et godt udbytte på tværs af niveauer, baggrund og forudsætninger.

 

Spørgsmålet er i bund og grund, hvordan eleverne får mest muligt ud af skolernes ressourcer. Den uomgængelige sandhed er, at undervisning skal tilrettelægges, og at god undervisning skal tilrettelægges godt
_______

 

DET GÆLDER i særlig grad for de mange klasser, hvor børn med diagnosticeret koncentrationsbesvær og nedsat læringsevne i stigende grad indgår i den almindelige undervisning, og noget lignende gør sig gældende i de klasser, hvor en stor del af eleverne i dag er to-sprogede. Her skal undervisningen tilpasses til den enkelte klasses sammensætning fra uge til uge så den fungerer på flere forskellige niveauer. At tilrettelægge dét kræver tid. Og det kræver også, at de forskellige grupper af elever hver især har tid sammen med en lærer eller pædagog, så alle niveauer kan gennemføre undervisningen parallelt.

I større og mere komplekse klasser giver det sig selv, at de udsatte børn og dem med særlige kognitive udfordringer har brug for særskilt opmærksomhed for at få noget ud af den undervisning, der er rettet mod resten. De svageste elever har typisk brug for at få forklaret opgaven en ekstra gang eller for ekstra hjælp til at komme i gang med de første løsninger. Det er præcis her, vi ser fordelene ved de såkaldte 2-voksen-ordninger, som et stigende antal skoler i Aarhus har valgt at benytte. 2-voksen-ordningerne dækker et hul i reformen, som kun bliver dybere på de ekstra lange dage; At særligt de sårbare elever har brug for varieret undervisning, optimale rammer for indlæring og koncentration og individuel støtte til særlige behov. Uden særskilt opmærksomhed kommer de lange skoledage med standardiseret fællesundervisning til at lide under korte indlæringsvinduer og flade indlæringskurver. De lange eftermiddage bliver til spildte ressourcer og frustration for de voksne, men i lige så høj grad for eleverne, der i større omfang pålægges ansvaret for selv at overkomme deres begrænsninger og problemer– uanset om de har forudsætningerne for at klare det eller ej. Det dræber motivation, gejst og engagement på begge sider af katederet.

 

De lange eftermiddage bliver til spildte ressourcer og frustration for de voksne, men i lige så høj grad for eleverne, der i større omfang pålægges ansvaret for selv at overkomme deres begrænsninger og problemer– uanset om de har forudsætningerne for at klare det eller ej. Det dræber motivation, gejst og engagement på begge sider af katederet
_______

 

I SIDSTE ENDE giver 2-voksen-ordningerne hverken eleverne flere eller færre timer sammen med skolens lærere og pædagoger. Men ordningen giver skolerne mulighed for at veksle generisk undervisning – på sene eftermiddage, i store klasser, med lav bemanding – til kortere dage, hvor kvaliteten – og dermed udbyttet – af undervisningen til gengæld er bedre. Det er kvalitet frem for kvantitet, og det er den vej vi må og skal udvikle folkeskolen, hvis vi fremover vil skabe en bedre skolegang.

Vi ønsker løftede resultater på tværs af elevgrupper og niveauer, hvor alle elever – også de mest skrøbelige – kan få den hjælp, netop de har behov for. Men hvis vi skal gøre folkeskolen bedre, må vi først erkende, at tiden er en begrænset ressource, der skal udnyttes bedst muligt. Det gælder lærernes og pædagogernes indsats, og det gælder den begrænsede tid, som børnene er i stand til at lære og koncentrere sig. Når det gælder vores aktuelle udfordringer er løsningen: En kortere skoledag med bedre undervisning.

Thomas Medom (f.1980) er social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus og politisk leder for SF-Aarhus. Er uddannet lærer og cand.pæd.soc., har arbejdet som lærer på Rosenvangskolen i Viby og Tovshøjskolen i Gellerup. Har været landsformand for SF-Ungdom, redaktør for de lærerstuderendes fagblad og formand for Børn og Ungeudvalget i Aarhus. Bor i Hjortshøj med kone og to børn. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto