Catalonien har stemt: Nu venter det egentlige opgør med de spanske myndighederAf Asbjørn Bang

Catalonien har stemt: Nu venter det egentlige opgør med de spanske myndigheder
Af Asbjørn Bang

06.10.2017


1. oktober stemte over to millioner catalanske vælgere i en afstemning om uafhængighed udskrevet af Cataloniens lokalregering. Den spanske regering nægtede at anerkende afstemningen og iværksatte en særdeles hårdhændet aktion for at forhindre den. Europæiske ledere har ikke villet involvere sig i konflikten, som nu har nået et nyt, kritisk niveau.

Af Asbjørn Bang

SØNDAG MORGEN trængte betjente fra de spanske politistyrker Policía Nacional og Guardia Civil ind på valgsteder over hele Catalonien. Vælgere, unge som gamle, forsøgte at beskytte uafhængighedsafstemningen, mens politifolk flere steder uddelte knippelslag og affyrede gummikugler. Billeder og videomateriale fra den hårdhændede aktion gik hele verden rundt og lokale myndigheder melder om over 800 sårede, herunder 12 politifolk.

Mange uafhængighedsmodstandere valgte at boykotte afstemningen, som resulterede i en jordskredssejr på over 90 pct. til ja-siden, som ønsker løsrivelse fra Spanien. Ifølge officielle tal lød valgdeltagelsen på 42 pct., mens adskillige stemmer blev konfiskeret af politiet. Den catalanske regering havde forinden bekendtgjort, at man agtede at følge valgresultatet uanset valgdeltagelsen. Den kontroversielle afstemning har cementeret den dybe krise, den spanske stat befinder sig i.

 

Den catalanske regering havde forinden bekendtgjort, at man agtede at følge valgresultatet uanset valgdeltagelsen. Den kontroversielle afstemning har cementeret den dybe krise, den spanske stat befinder sig i
_______

 

Krisen i Catalonien har dybe rødder
Siden Franco-diktaturets ophør i 1975 har catalanske politikere åbent kæmpet for et selvstændigt Catalonien. I løbet af de seneste år er catalanske krav om en styrkelse af regionalstyrets kompetencer i vid udstrækning blevet ignoreret af regeringen i Madrid. Den kompromisløse kurs har været med til at styrke uafhængighedsbevægelsen.

I efteråret 2014 udskrev Cataloniens daværende præsident, Artur Mas, en ikke-bindende uafhængighedsafstemning, som ligeledes blev kendt ulovlig af spanske myndigheder. Mas blev siden idømt store bøder og må ikke længere bestride politiske poster, som følge af hans rolle i afstemningen.

Disse tiltag har imidlertid ikke afskrækket den siddende catalanske regering, under præsident Carles Puigdemont, fra at udskrive søndagens afstemning, som denne gang annonceredes som værende bindende, med hjemmel i en valglov vedtaget af det catalanske parlament.

Puigdemont blev sidste år udnævnt til præsident i et kompromis mellem de pro-separatistiske partier, som efter det regionale parlamentsvalg i 2015 udgør flertallet af det catalanske parlament. Regeringskoalitionen er bygget op af en række partier, som til sammen har dannet platformen Junts pel Sí – ”Sammen for Ja”, som går ind for catalansk uafhængighed. For at opnå absolut flertal, og for at kunne gennemføre en afstemning, har regeringen fået støtte fra det venstreradikale Candidatura d’Unitat Popular (CUP). CUP går ind for catalansk uafhængighed på et antikapitalistisk grundlag og ønsker eksempelvis ikke, at et uafhængigt Catalonien optages i EU, i modsætning til flertallet af separatist-partierne.

Flertallet ønsker at stemme
Det har længe stået klart, at et flertal af regionens vælgere støtter en afstemning, hvad end man er for eller imod uafhængighed. Den store udfordring har været centralregeringens modvilje mod afstemningen, som betegnes som ulovlig, ugyldig og forfatningsstridig.

Situationen eskalerede voldsomt i løbet af september, da det stod klart, at den catalanske regering ville gennemføre afstemningen på trods af centralregeringens modstand. Flere tusinde politifolk og medlemmer af Guardia Civil blev sendt til Catalonien, mens man med ransagninger, anholdelser og blokering af hjemmesider forsøgte at forhindre valghandlingen.

På dagen for afstemningen mødte vælgerne tidligt op på skoler over hele regionen og forsøgte forhindre politistyrkerne i at konfiskere stemmeurner og –sedler. Mange overnattede på skolerne for at sikre, at afstemningen kunne gennemføres. I sidste ende lykkedes det at holde størstedelen af valgstederne åbne, selvom adskillige stemmer blev konfiskeret.

Regeringen i Madrid fastholder, at politiets reaktion var ”proportionel” og den officielle linje er sågar, at der aldrig har fundet en afstemning sted. Oven på afstemningen kaldte den spanske premierminister, Mariano Rajoy, politiets indsats retfærdig og professionel og undlod at nævne de hundredevis af catalanske vælgere, som blev såret under den særdeles hårdhændede politioperation.

 

Regeringen i Madrid fastholder, at politiets reaktion var ”proportionel” og den officielle linje er sågar, at der aldrig har fundet en afstemning sted
_______

 

Der er uenighed om, hvorvidt et flertal af catalanerne går ind for løsrivelse fra Spanien. Flere steder citeres meningsmålinger, som kun giver Ja-siden 40 pct. opbakning. Mange målinger har dog en betydelig gruppe respondenter, som endnu er uafklarede, og som hverken vil svare ‘Ja’ eller ‘Nej’ til uafhængighed. Aftenen inden afstemningen afslørede den skotske avis The National resultaterne af en meningsmåling, som viste et klart flertal til Ja-siden. Ifølge målingen ville 83 pct. stemme for uafhængighed i en ikke-godkendt afstemning, mens 66 pct. ville vælge uafhængighed i en afstemning godkendt af den spanske regering. I de to scenarier ville henholdsvis 62 og 77 pct. af vælgerne ønske at stemme. Ved det catalanske parlamentsvalg i 2015 stemte over 47 pct. af vælgerne på partierne, som direkte går ind for uafhængighed, mens et klart flertal valgte partier, som støtter en afstemning. Den generelle tendens på tværs af meningsmålinger viser, at et stigende antal vælgere støtter uafhængighed. Det centrale spørgsmål er naturligvis, om Ja-siden vil have et absolut flertal i en anerkendt afstemning. Det er der mildt sagt delte meninger om i Madrid og Barcelona.

Det lokale politi har opnået heltestatus
I skarp kontrast til den officielle spanske udlægning, bragte catalanske medier dagen igennem billeder af passive vælgere, heriblandt ældre mennesker, som blev skubbet, revet omkuld og angrebet med knipler og gummikugler. Flere steder intervenerede lokale brandmænd og placerede sig mellem vælgerne og det spanske politi. Regionens eget politi, Mossos de Esquadra, forholdt sig passive og modtog mange steder klapsalver fra de fremmødte catalanske vælgere.

Flere Mossos-betjente brød sammen i gråd, overvældet af den dramatiske situation og ude af stand til at stoppe politiaktionen. Enkelte steder opstod der ligefrem håndgemæng mellem spanske og catalanske betjente. Det lokale politikorps betragtes generelt som værende positivt stemt over for uafhængighedsbevægelsen og blev i de nationale medier kritiseret for at forholde sig passive, og for ikke at bistå det spanske politi i deres forsøg på at lukke valgsteder og konfiskere stemmeurner. Catalanske nyhedskanaler viste billeder af vælgere, der omfavnede de lokale betjente, som har opnået noget nær heltestatus i regionen.

I lokale medier understregede man desuden en udtalt skuffelse over den manglende fordømmelse af politiaktionen fra europæiske ledere. EU har så vidt muligt holdt sig uden for konflikten, mens meldingen fra både USA og Storbritannien er, at der er tale om et internt spansk anliggende. Internationale valgobservatører, som var tilstede ved afstemningen, har til gengæld blåstemplet selve valghandlingen, ligesom politiaktionen blev kritiseret i stærke vendinger.

Den største observatør-delegation blev anført af Dimitrij Rupel, forhenværende udenrigsminister i Slovenien. Danske observatører var ligeledes tilstede under afstemningen, herunder Alternativets Rasmus Nordqvist, Enhedslistens Pelle Dragsted og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Observatørernes kritik rettede sig især mod politiets brug af vold mod fredelige demonstranter. I catalanske medier har man især fremhævet politiets brug af gummikugler – en praksis som er ulovlig under regional catalansk lov.

Den tidligere belgiske premierminister, MEP Guy Verhofstadt, er blandt de EU-politikere, som åbent har kritiseret Spaniens håndtering af afstemningen. Hos de officielle EU-instanser har kritikken været mere afdæmpet. I en pressemeddelelse 2. oktober lagde EU-Kommissionen især vægt på, at den catalanske afstemning er ugyldig under spansk lov. Samtidig understreger man, at et catalansk ’Ja’ til løsrivelse, ved en hypotetisk lovlig afstemning, vil betyde at Catalonien står uden for EU.

I pressemeddelelsen sætter Kommissionen sin lid til, at Rajoy og hans regering vil kunne administrere den alvorlige situation og man opfordrer desuden til omgående dialog. Kommissionen viser således intet tegn på at ville intervenere eller sanktionere den spanske regering som følge af de voldelige scener, som udspillede sig søndag. Mange catalanske vælgere vil formentlig føle, at EU løber fra sit ansvar med denne relativt vage udmelding.

Ingen tegn på forsoning
Den spanske debat om catalansk selvstændighed er blevet forrået frem mod afstemningen og er på nuværende tidspunkt særdeles uforsonlig. Dagen inden afstemningen indtog spansksindede demonstranter pladsen foran Barcelonas rådhus. Her forsøgte demonstranter at rive et banner itu, som bar teksten ”Més democràcia” – mere demokrati på catalansk, under stor jubel. I Madrid demonstrerede tusinder mod catalansk løsrivelse, mens adskillige åbenlyst strakte højre arm i den fascistiske hilsen og sang med på Cara al Sol – en berygtet hymne fra Franco-tiden. Mens den spanske presse ignorerer disse billeder, deles de flittigt overalt i Catalonien til stor forargelse.

Præsident Puigdemont og den catalanske regering vil nu udråbe uafhængighed på baggrund af valgresultatet og kravet om selvstændighed vil blive understreget af de voldsomme billeder af spansk politi, der angriber valgstederne og slår ældre mennesker til blods. Adskillige catalanske organisationer, fagforeninger og universiteter har allerede opfordret til generalstrejke for at gennemføre uafhængighedsdagsordenen. Så længe den spanske regering modsætter sig kravet om øget selvstændighed, er der imidlertid ikke nogen klar vej til catalansk uafhængighed. Premierminister Rajoy har mulighed for at afskedige de catalanske politikere for deres rolle i afstemningen, men et sådant træk vil uden tvivl forværre den politiske krise.

 

Præsident Puigdemont og den catalanske regering vil nu udråbe uafhængighed på baggrund af valgresultatet og kravet om selvstændighed vil blive understreget af de voldsomme billeder af spansk politi, der angriber valgstederne og slår ældre mennesker til blods
_______

 

Der er naturligvis også mulighed for en forhandlet løsning, En sådan løsning vil dog være svær at nå til enighed om, uden at skulle ændre den spanske forfatning, hvilket især Rajoys bagland er lodret imod.

Fronterne er trukket skarpt op og der er i øjeblikket ingen tegn på at den spanske regering vil gå med til at afholde en ny afstemning inden for rammerne af spansk lovgivning. I Catalonien har præsident Puigdemont sågar bebudet, at han er villig til at lade sig fængsle for at opnå catalansk uafhængighed.

Begivenhederne 1. oktober markerer dermed starten på en ny fase i striden om Cataloniens ret til selvbestemmelse. Siden afstemningen søndag er kløften mellem Madrid-regeringen og den nordlige udbryderregion er kun blevet dybere og europæiske ledere vil meget snart blive nødt til at tage stilling til den politiske krise, der lige nu udspiller sig i Spanien.

Asbjørn Bang (f. 1991) har en kandidatgrad i antropologi fra Københavns Universitet. Han har tidligere studeret i Spanien og læser i øjeblikket international politik ved King’s College London. Asbjørn overværede uafhængighedsafstemningen 1. oktober i Barcelona. ILLUSTRATION: Den sidste demonstration og politiske handling før uafhængighedsafstemningen i Barcelona, Spanien, 29. september 2017 [foto: Xavier Bonilla/ZUMA Press]