Sofie Carsten Nielsen om flygtningesituationen: Hverken humanisme eller ansvarlighed må ofres

Sofie Carsten Nielsen om flygtningesituationen: Hverken humanisme eller ansvarlighed må ofres

11.02.2016


Disse dages mest skadelige løgn er, at det er ’nødvendigt’ at gøre op med internationale konventioner, at tage smykker fra flygtninge, forhindre dem i at arbejde og i at få deres familier i sikkerhed. Det er ikke nødvendigt. Det er uansvarligt og et sørgeligt udtryk, at nogle politikere er sunket så langt ned i deres populisme, at de har ramt bunden. Virakken om opdatering og sågar suspension af konventionerne er helt afgjort med til at afspore debatten om de løsninger, som vil gøre det muligt for verden, Europa og Danmark at håndtere flygtningekrisen på en holdbar måde – med vores fundamentale værdier i behold.

KOMMENTAR af Sofie Carsten Nielsen, Medlem af Folketinget for Radikale Venstre

Den 28. juni 1951 underskrev Danmark som det første land FN’s Flygtningekonvention. Det er en enestående bedrift at få verdens ledere til at stå sammen om et fælles regelsæt til beskyttelse af mennesker på flugt. Flygtninge har ingen til at tale deres sag, og Anden Verdenskrigs rædsler havde gjort det tydeligt, hvad det kan få af konsekvenser.

Nu raser krigen igen. 12 millioner mennesker er drevet på flugt af krigen i Syrien. Mere end 90 pct. af dem befinder sig i nærområderne – i nabolande eller internt fordrevet i Syrien. Nogle tager længere væk. Betaler menneskesmuglere, efterlader måske familie tilbage og begiver sig på en farefuld færd mod Europa. De er et fåtal, men ikke desto mindre mange nok til at sætte Europa under pres. Ca. 1 mio. mennesker rejste over Middelhavet til Europa i 2015 (heraf naturligvis ikke alle sammen syrere).

Det er et stort nok antal til, at det kan mærkes på de offentlige budgetter i Danmark og andre lande. Og værre endnu: et stort nok antal til at få mange politikere til at spæne i fuldt firspring væk fra menneskerettighedskonventioner, europæisk sammenhold, almindelig medmenneskelighed og sund fornuft.

 

Det er et stort nok antal til, at det kan mærkes på de offentlige budgetter i Danmark og andre lande. Og værre endnu: et stort nok antal til at få mange politikere til at spæne i fuldt firspring væk fra menneskerettighedskonventioner, europæisk sammenhold, almindelig medmenneskelighed og sund fornuft.
____________________

 

Medlemsstaternes hidtidige svar på udfordringerne har været lukkede grænser, nationale flygtningekvoter og afskrækkende foranstaltninger som bliv væk-annoncer og symbollove som den så omdiskuterede L87 – eller ”smykkeloven” – der skal tage modet fra flygtningene.

Det er ikke bare deprimerende, det er dybt bekymrende, at det er ikke lykkedes at få styr på flygtningesituationen i Europa. Dublin-forordningen, som fastsætter kriterierne og procedurerne for hvilket EU-land, der er ansvarlig for at behandling af asylansøgere, har vist sig at være uholdbar, fordi medlemsstaterne ikke anvender den aftalte fordelingsnøgle. Aftalen med Tyrkiet har ikke givet resultater endnu og situationen for flygtningene i de mange tyrkiske lejre er rystende.

Selv om EU i årevis højlydt har forsøgt at få medlemsstaterne sporet ind på en fælleseuropæisk indsats ved Europas ydre grænser i især Grækenland og Italien, har medlemslandene vendt det døve øre til. Derfor er der endnu ikke truffet beslutninger om at oprette en europæisk grænse- og kystvagt eller om en nødvendig, fælles asylpolitik.

Lad mig én gang for alle slå fast, intet land kan håndtere flygtningesituationen på egen hånd. Det er ikke en løsning, at den danske regering spænder ekstra hårdt på asylskruen og indfører grænsekontrol. Det er ren symbolpolitik, som skal foregøgle, at regeringen udviser handlekraft. Det er direkte skadeligt, fordi stramningerne reelt kun skubber flygtningene videre til naboen i stedet for at gå konstruktivt ind i at skabe reelle, fælleseuropæiske løsninger. De umenneskelige familiesammenføringsregler og nedskæringerne i integrationsydelsen har ydermere den konsekvens, at de er med til at sætte integrationen tilbage. I en tid som denne er der særligt brug for, at vi holder hovedet koldt, tager ansvar og fastholder et europæisk udsyn i stedet for at stikke hovedet i busken på parcellen. Disse dages mest skadelige løgn er, at det er ’nødvendigt’ at gøre op med internationale konventioner, at tage smykker fra flygtninge, forhindre dem i at arbejde og i at få deres familier i sikkerhed. Det er ikke nødvendigt. Det er uansvarligt og et sørgeligt udtryk, at nogle politikere er sunket så langt ned i deres populisme, at de har ramt bunden.

 

Lad mig én gang for alle slå fast, intet land kan håndtere flygtningesituationen på egen hånd.
____________________

 

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der vil ske, hvis de europæiske lande et efter et begynder at trække sig fra konventionerne. 90 pct. af flygtningene sig i nærområderne – tænk på hvad der vil ske, hvis de lande, eksempelvis Jordan eller Libanon, efter europæisk forbillede pludselig trækker sig og lukkede i for flygtninge. Det ville få millioner af flere flygtninge til at forsøge sig ved Europas dør.

Det er ikke konventionerne, der er årsagen til, at Europa er udfordret af flygtningesituationen, det er heller ikke konventionerne der forhindrer reelle løsninger. Men virakken om opdatering og sågar suspension af konventionerne er helt afgjort med til at afspore debatten om de løsninger, som vil gøre det muligt for verden, Europa og Danmark at håndtere flygtningekrisen på en holdbar måde – med vores fundamentale værdier i behold.

Vi har råd til at øge bistanden markant
I Radikale Venstre insisterer vi på at komme med konkrete bud på løsninger. Og vi insisterer på, at der en anden vej, hvor hverken humanisme eller ansvarlighed må ofres:

Bistanden til nærområderne skal øges markant. I slutningen af 2015 manglede FN ca. 15 mia. kr. for at kunne dække det mest akutte behov for mad og rent vand i de store flygtningelejre i Syriens nærområder. Manglen på basale fornødenheder tvinger hver dag flere på flugt – mange mod Europa. Men trods løfter om det modsatte, har regeringen sendt færre penge til nærområderne i 2015 end i 2014.

Radikale Venstre vil tilbagerulle regeringens besparelse på udviklingsbistanden og som led heri også øge den humanitære hjælp til nærområderne. Det har vi råd til, hvis vi har viljen til at prioritere det – det er et politisk valg.

Ja tak til fælles fordeling af flygtninge i EU
En fælles europæisk håndtering af flygtningekrisen er den eneste holdbare vej. Derfor skal Danmark gøre en aktiv indsats for at få en fælles løsning i EU.

EU’s ydre grænser skal styrkes med fælles modtagecentre og samarbejde om værdige og effektive modtageforhold. I modtagecentrene kan man registrere alle og styrke indsatsen for hurtigt at skelne mellem flygtninge og migranter, så de første kan få beskyttelse og de sidste sendes retur. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi samtidig indfører en fælles fordeling af flygtninge i EU. Ellers vil intet EU-land med en ydre grænse være villig til at huse et modtagecenter. Det siger sig selv.

EU-Kommissionen har allerede fremlagt en fair fordelingsnøgle, som kan anvendes til fordeling af flygtninge. Den tager højde for bl.a. befolkningstal, økonomisk formåen og nuværende andel flygtninge.

Integration fra dag 1 med indslusningsløn
Når vi modtager flygtninge i Danmark skal vi undgå at gentage fortidens fejltagelser. Hvis man forarmer, internerer og passiviserer flygtningene, skaber man grobund for en ny katastrofe. Det er uværdigt og skadeligt for flygtninge at blive fastholdt i passivitet. Og det er en direkte uklog strategi, hvis man ønsker, at disse mennesker bliver et aktiv for vores samfund. Derfor er vores svar at få gang i integrationen fra dag 1.

Allerede i asylcentret skal flygtninge i gang med et aktivt liv, hvor de med afsæt i de kompetencer, de kommer med, bidrager til deres egen selvopretholdelse og til det lokalsamfund, de er en del af. Flygtninge venter ingen gaveregn fra det danske samfund. De er vant til at klare sig selv. Vi skal give dem muligheden for at gøre det. Derfor har vi fremlagt konkrete forslag til en ny integrationsindsats, som starter på asylcentret.

Også når flygtningene kommer ud i kommunerne, skal vi tænke nyt. Men flygtningelandsbyer, som isolerer flygtninge fra det danske samfund, er ikke løsningen. Derfor har vi fremlagt et konkret forslag til at finansiere opførslen af flere almene boliger i kommuner, hvor flygtninge kan bo og samtidig være en del af det danske samfund.

Endelig kan der være brug for en håndsrækning til at komme ind på det danske arbejdsmarked. Derfor ønsker vi, at der gennem trepartsforhandlinger indføres en indslusningsløsning for flygtninge i en afgrænset periode, så de ikke holdes ude af arbejdsmarkedet, mens de lærer dansk og får kendskab til det danske arbejdsmarked.

Tag ansvar og vis lederskab
Det er klart, at vi er nødt til at stoppe årsagerne til flygtningesituationen. Vi vinder først for alvor kontrol over de store flygtningestrømme, når vi får stoppet de nuværende konflikter i Mellemøsten, og den militære indsats kan ikke stå alene. Danmark og EU skal med de instrumenter, vi har – bl.a. EU’s energiunion – sende et klart og tydeligt signal til Mellemøsten og Rusland om, at vi ikke længere vil tolerere, at oliepenge finansierer terror og kamphandlinger.

Flygtningepresset har åbenbaret den største solidaritetskrise i det europæiske projekts historie. På et møde med Europa-Parlamentet forleden gik EU’s migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, manden med det sværeste job i verden, endda så langt som til at sige, at det europæiske samarbejde står ved en skillevej. På mødet gik han direkte i rette med den nationale enegang, kritiserede de manglende resultater og sluttede af med at efterlyse mere og stålsat lederskab hos medlemsstaterne.

De europæiske stats- og regeringschefer får allerede lejlighed til at reagere på Avrampopoulos’ kritik den 18. og 19. februar til topmøde i Det Europæiske Råd. Jeg forventer, de tager ansvaret på sig.

FOTO: Radikale Venstre