Rune Lund: Hvorfor vil Løkke ikke undersøge Irak?

Rune Lund: Hvorfor vil Løkke ikke undersøge Irak?

06.07.2016


Syv års arbejde i Chilcotudvalget konkluderer på alle centrale områder alt det, som vi krigsmodstandere i årevis har sagt i forhold til Irak-krigen.



KOMMENTAR af Rune Lund (MF, EL)

Storbritannien gik i krig, uden at Tony Blair og andre havde afsøgt alle muligheder for at finde en fredelig løsning. Militær handling ikke sidste udvej. Krigen blev baseret på fejlagtige oplysninger om masseødelæggelsesvåben. Og Storbritannien medvirkede samtidig til at undergrave FN’s autoritet ved at starte en ulovlig krig. Det er nogle af de konklusioner, som en undersøgelse af den britiske krigsdeltagelse i Irak kommer frem til i den netop offentliggjorte Chilcot-rapport. Rapporten konkluderer på alle centrale områder alt det, som vi krigsmodstandere i årevis har sagt i forhold til Irak-krigen. Undersøgelsen er dermed at skulderklap til anti-krigsbevægelsen og et berettiget og velanbragt politisk slag i maven på alle dem, der har stået bag Irak-krigen og alle løgnene og vildledningen.

Straks efter sin tiltræden sidste år valgte V-regeringen at skrotte den danske undersøgelse vedrørende krigene i Irak og Afghanistan. Den britiske undersøgelse og dens konklusioner øger presset på den danske regering for at få Irak-kommissionen genåbnet. Det er ved at være decideret pinligt, at vi i Danmark har et flertal, der ikke ønsker at tale om alle de fejl, der er blevet begået. Det er en åbenlys skandale, at vi fx endnu ikke i dag har fået kastet lys over, hvor mange fanger, Danmark har udleveret til tortur, i direkte modstrid med internationale konventioner og almindelige anstændighed.

I maj i år indgik regeringen en besynderlig aftale med blå blok og Alternativet om, at en historisk redegørelse skulle træde i stedet for kommissionens arbejde. En regulær udvanding af det, der oprindeligt tænkt som en tilbundsgående undersøgelse. Der var ellers forud for aftalen lagt maksimalt pres på regeringen, fordi et politisk flertal bestående af oppositionen og Liberal Alliance ønskede at frigive dokumenterne fra den nedlagte Irak- og Afghanistankommission, hvilket regeringen på ingen måde ønskede. Det er ærgerligt, at Alternativet på denne måde gjorde det let for Liberal Alliance at hoppe af krogen og lette presset på regeringen for en tilbundsgående undersøgelse.

 

Ærgerligt, at Alternativet på denne måde gjorde det let for Liberal Alliance at hoppe af krogen
_______

 

Sidste år væltede det pludselig frem med historier, der viste, hvordan Fogh-regeringen i mange tilfælde havde vildledt, misinformeret og tilbageholdt vigtige oplysninger om Danmarks krigsdeltagelse. I juli afdækkende Politiken, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen – på et møde 27. marts 2002 – meddelte USA, at “Danmark ville til sin tid utvivlsomt yde sin støtte”, hvis amerikanerne tog en beslutning om at gå i krig i Irak. Fogh meddelte dette til den daværende vice-forsvarsminister fra USA, Paul Wolfowitz. Politikens kilde var et klassificeret mødereferat i Statsministeriets arkiver. Dermed havde Fogh allerede et år inden Irak-krigen givet sin støtte til krigen. Igen stik imod de løfter, som Fogh-regeringen udadtil gav til befolkningen om, at Danmark søgte en diplomatisk løsning gennem FN.

Men der var andre eksempler end blot Fogh-Wolfowitz-sagen. Også i juli sidste år afslørede Politiken, at VK-regeringen havde skjult oplysninger og misinformeret Folketinget i forhold til, at Danmark under Irak-krigen samarbejdede med det yderst kontroversielle sikkerhedsfirma, Blackwater. Samarbejdet gik ud på, at danske soldater kunne få hjælp til konvojkørsel. Skandalen bliver ikke mindre af, at Blackwater, få uger inden Danmark etablerede samarbejdet, havde dræbt 14 uskyldige civile i den irakiske hovedstad, Bagdad.

 

Ved samme lejlighed afslørede Politiken, at Forsvarsministeriets database om Danmarks fanger i Irak søreme lige pludselig var ”tabtgået”, altså forsvundet
_______

 

Ved samme lejlighed afslørede Politiken, at Forsvarsministeriets database om Danmarks fanger i Irak søreme lige pludselig var ”tabtgået”, altså forsvundet. Dette kom frem via offentliggjorte dokumenter fra den på det tidspunkt nedlagte undersøgelseskommission. Derfor kunne man i Forsvarsministeriet – ifølge ministeriet selv – desværre ikke finde frem til, hvilke fanger, der blev taget under Irak-krigen af danske soldater. Tilbage i nullerne, hvor jeg var udenrigsordfører for Enhedslisten, stillede jeg selv massevis af spørgsmål til de oplysninger, som fandtes i databasen. Jeg spurgte til antallet af tilfangetagne personer, hvor de blev taget til fange og meget mere. Men disse oplysninger forblev hemmeligholdt for Folketinget. Det eneste, vi fik at vide, var antallet af fanger i databasen – og her misinformerede tidligere forsvarsminister Søren Gade i øvrigt Folketinget ved at sige, at der var taget langt færre fanger, end der i virkeligheden var tilbageholdt.

Så hvorfor dette hemmelighedskræmmeri? Svaret er oplagt: Fordi Enhedslisten og andre selv med ganske få og anonymiserede oplysninger om, hvor og hvornår tilfangetagelser fandt sted, ville kunne finde frem til, om danske soldater havde taget folk til fange, der efterfølgende kunne være blevet tortureret eller dræbt, i strid med internationale konventioner og almindelig anstændighed. Google kan være en mægtig allieret.

 

Offentliggørelsen af den britiske rapport om Irak-krigen udstiller det absurde i nedlæggelsen af Irak-kommissionen
_______

 

Offentliggørelsen af den britiske rapport om Irak-krigen udstiller det absurde i nedlæggelsen af Irak-kommissionen og regeringens berøringsangst over for en undersøgelse af den danske krigsdeltagelse. Indtil vi får genstartet undersøgelseskommissionens arbejde i forhold til krigene i Irak og Afghanistan, så må vi jo fra Enhedslistens side – som vi har været så vant til i krigsspørgsmål de sidste mange år – i stedet stille (og genstille) de spørgsmål, der ikke er kommet svar på. Selvom regeringen fastholder sin arrogante nedlæggelse af Irak- og Afghanistan-kommissionen, så får den ikke fred. ■

xx ILLUSTRATION: Lars Løkke Rasmussen på åbningsdagen, Venstres landsmøde i Herning 21. november 2015 [foto: Anita Graversen/POLFOTO]. NB: Forfatteren ændrede artiklen 7. juli kl.07.00, i afsnittet om en dansk undersøgelse (i første version fremstod det, som om LA indtil i år ønskede en undersøgelseskommmission – det var offentliggørelsen af dokumenterne, partiet støttede)