Nadja Schou Lauridsen: Europol-aftale kan ikke fremtidssikre dansk politi

Nadja Schou Lauridsen: Europol-aftale kan ikke fremtidssikre dansk politi

30.11.2016


Mens Europol uden tvivl er en central brik i EU’s politi- og strafferetlige samarbejde, er det langt fra den eneste brik i spillet. Samarbejdet er meget mere end Europol, og en dansk aftale vil ikke fremtidssikre dansk politi med de rette værktøjer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror.

KOMMENTAR af Nadja Schou Lauridsen, jurist, Tænketanken Europa

I disse dage lægger regeringen de sidste kræfter i for at sikre fortsat dansk deltagelse i Europol. Der arbejdes på en særaftale, der er bedre end den Norge har, men altså dårlige end fuldt medlemskab. Dermed bliver Danmark med sikkerhed ringere stillet, end det, der var stillet i udsigt inden folkeafstemningen sidste år. Til gengæld får vi sandsynligvis bedre vilkår end Norge, som ikke er et EU-land.

Afgørende for om aftalen alligevel er god nok er, om dansk politi kan bevare den direkte adgang til at søge i Europols Informations System (EIS). Denne mulighed har Danmark i dag, hvor politiet i gennemsnit søger i systemet 250 gange dagligt. Norsk politi har ikke direkte adgang, men må vente dage før anmodningerne om søgning bliver besvaret. På grund af denne centrale forskel arbejdes der fra regeringens side på en slags ”Norge plus”-model med mere direkte søgeadgang i EIS. Det tyder på, at aftalen kan munde ud i, at Danmark ikke kan søge direkte, men få hurtigere svar på manuelle søgninger end Norge. Muligvis med forsinkelse på en halv dag. Det svækker uden tvivl muligheden for at bruge informationerne i Europols register operationelt.

 

Europol-aftalen vil ikke fremtidssikre dansk politi med de rette værktøjer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror.
_______

 

Om en sådan ”Norge plus”-aftale går igennem er stadigt uvist. Til gengæld er det sikkert og vist, at en sådan aftale kun kan sikre dansk deltagelse i Europol, mens Danmark stadig i stigende grad vil stå udenfor EU’s øvrige politi- og strafferetlige samarbejde. Dermed vil effekten af aftalen være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er meget fint lige nu, men aftalen vil ikke fremtidssikre dansk politi med de rette værktøjer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror.

Mens Europol uden tvivl er en central brik i EU’s politi- og strafferetlige samarbejde, er det langt fra den eneste brik i spillet. Samarbejdet er meget mere end Europol.

Det interessante er, at Danmark i dag deltager i langt det meste af EU’s politisamarbejde. Dermed er den danske retstilstand i dag indrettet efter et stærkt samarbejde med de 27 andre EU-lande. Det er dog desværre kun på lånt tid. Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er det politi- og strafferetlige samarbejde nemlig rykket over i det overstatslige, og dermed ud fra en dansk vinkel det forbeholdsramte, område. Danmark deltager dermed ikke i nogle af de nye værktøjer, der er vedtaget efter denne dato og må også stille og roligt vinke farvel til værktøjer, som i dag er tilgængelige for dansk politi. Hvis de andre lande bliver enige om at revidere og udbygge de eksisterende regler, kan Danmark med sikkerhed ikke deltage i de nye regler, ligesom at de allerede eksisterende regler i mange tilfælde vil blive ophævet eller miste betydning. Det er netop det, der sker med Europol-samarbejdet, som den 1. maj 2017 rykker op i det almindelige (overstatslige) EU-samarbejde. Alle EU’s regler om politi- og strafferetligt samarbejde vil på sigt rykke op i dette område.

 

Den danske retstilstand i dag indrettet efter et stærkt samarbejde med de 27 andre EU-lande. Det er dog desværre kun på lånt tid.
_______

 

Selvom det naturligt nok primært er Europol, der er blevet genstand for omtale i Danmark, vil det også blive problematisk for Danmark, at stå udenfor EU-samarbejdet på de andre dele af det politi- og strafferetlige område. Blandt andet derfor har regeringen, med et flertal af Folketinget bag sig, også indgivet en anmodning til Kommissionen om at få særaftaler om det nye passageroplysningsregister (PNR) og at vedblive med at være medlem af Europols pendant for anklagemyndighedernes samarbejde, Eurojust. Kommissionen har endnu ikke besvaret Danmarks anmodninger.

Senest har Danmark måttet vinke farvel til EU’s politiakademi CEPOL, der udbyder kurser til politiets videreuddannelse i f.eks. fælles efterforskningshold og narkotikasmugling. Danmark deltager heller ikke i EU’s nye regler om konfiskation i grænseoverskridende sager, ligesom Danmark heller ikke kan deltage i EU’s nye regler om fremskaffelse af bevismaterialer på tværs af grænserne, der træder i kraft den 22. Maj 2017.

Det er blot nogle af konsekvenserne på den korte bane af retsforbeholdet, som en særaftale om Europol ikke kan løse. På den lidt længere bane, vil Danmark stå udenfor alle reglerne i EU-regi. Det gælder f.eks. regler om udlevering af kriminelle på tværs af grænserne, og muligheden for at sende dømte kriminelle til afsoning i deres hjemlande. Det samme er tilfældet ift. informationsdeling, fælles efterforskningshold og muligheden for at søge efter DNA-oplysninger i andre landes registre.

Den danske retstilstand vil med retsforbeholdet uundgåeligt blive mere og mere forskellig fra de andre EU-landes. Det fremgår klart af den danske forbeholdsprotokol, at forbeholdende ”i betydelig grad vil begrænse Danmarks deltagelse på vigtige områder af EU-samarbejdet”.

Løsningen på de problem, som Danmark står overfor, fremgår også. Det er tilvalgsordningen. Det var sådan set også derfor, at danskerne den 3. december sidste år blev bedt om at stemme ja eller nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. For imens tilvalgsordningen er en fremtidsløsning, hvor de danske politikere vil kunne til- og fravælge nye EU-tiltag helt efter behov, kan det samme ikke siges om særaftaler.

Særaftaler kræver politisk vilje og juridisk snilde. De tager traditionelt set mange år at forhandle, og skal godkendes af både Kommissionen, Europa-Parlamentet og i Ministerrådet – hvilket langt fra er en given sag. Samtidig tyder alt på, at Danmark stilles ringere ved særaftaler end tilfældet er med fuldt medlemskab.

Nu stemte et flertal af danskerne jo som bekendt nej til den tilvalgsmodel, der var på bordet den 3. december 2015, og dermed er vi tilbage til udgangspunktet. Dansk politi vil løbende miste adgangen til en række værktøjer til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Det problem kan selv en god særaftale om Europol ikke løse.

ILLUSTRATION: Collage af RÆSON. Foto: Thinkeuropa.dk/H. Jørgensen, nathue.dk, Wikimedia Commons