Ulovlig immigration i USA:  Obamas initiativ bytter skat for amnesti – og splitter Republikanerne

Ulovlig immigration i USA: Obamas initiativ bytter skat for amnesti – og splitter Republikanerne

16.02.2015


Med et nyt initiativ lemper USA’s præsident Barack Obama forholdene for illegale immigranter inden for landets grænser, men gør det samtidig sværere for nye at komme til landet. Balancegangen skal appellere både til den brede befolkning og til de vælgere med latinamerikansk baggrund, der måske kan afgøre næste valg. Samtidig har Obama haft held til at splitte Republikanerne med dette initiativ.

ANALYSE af Oliver Kløvedal Reich

”Ideen om at byde indvandrere velkomne er central for vores måde at leve på; det er indkodet i vores DNA.” Sådan sagde den amerikanske præsident, Barack Obama, da han d. 4. Juli 2014 fejrede den amerikanske uafhængighedsdag i Det Hvide Hus. Siden har præsidenten sagt, at han er villig til at gå udenom den almindelige lovgivningsproces for at reparere ”det ødelagte indvandringssystem”, selv hvis det betød, at han måtte trodse Kongressen.

Med en konstant frygt for deportering og udvisning opholder 11,3 mio. immigranter sig ulovligt i USA. I slutningen af 2014 præsenterede den amerikanske præsident en executive action, der skulle forbedre immigranternes vilkår og garantere dem en mere sikker fremtid i USA. Blandt kravene til de eksisterende immigranter i landet var blandt andet en forventning om, at de fremover ville betale deres skat efter reglerne og derved påtage sig en højere grad af ansvar over for samfundet. Til gengæld lovede præsidenten at give nye muligheder for lovligt ophold til de mange, der i øjeblikket føler sig tvunget til at leve illegalt i USA. Med en velskrevet og velforberedt tale og med sædvanlig selvsikkerhed gik præsidenten, iført mørkeblåt jakkesæt, på talerstolen i Det Hvide Hus og præsenterede sit immigrationsinitiativ:

“De familier, som kommer til vores land legitimt og spiller efter reglerne, er vidner til, hvordan andre prøver at bøje eller undvige lovene. Det er en fornærmelse imod os alle, når nogen udnytter fordelene ved at bo i USA uden samtidigt at leve op til de forpligtelser, det indebærer at bo i USA,” sagde Obama, da han præsenterede sit nye initiativ fra Det Hvide Hus. ”Vores indvandringssystem er fejlslagent, og alle er klar over det.”

Med sin executive action bygger Obama videre på tiltag som The Dream Act og Deferred Action for Childhood Arrivals (DACA) fra 2012, der tidligere har givet midlertidigt ophold til immigranter, der er ankommet til USA i en ung alder. Dermed sikrer Obama en større gruppe indvandrere lignende rettigheder som dem, Kongressen tidligere har været imod. Målgruppen er omkring 5,6 mio. mennesker eller lige knap halvdelen af landets illegale immigranter. Med initiativet gør Obama ”det mest betydningsfulde forsøg på at yde beskyttelse af illegale immigranter siden 1986,” skriver Pew Research i en analyse af immigrationstiltaget.

Mere konkret vil Obama tilbyde en form for amnesti til de illegale immigranter og give dem mulighed for at melde sig hos de amerikanske myndigheder, uden det medfører øjeblikkelig udvisning af USA eller tilbagesendelse til immigranternes oprindelseslande. Myndighederne skal i stedet se på immigranternes sager og vurdere, om de skal have opholdstilladelse eller ej. Årsagen til, at forslaget kun får betydning for omkring halvdelen af de illegale immigranter, er, at de skal have opholdt sig i USA i mere end 5 år og have en ren straffeattest. Desuden skal de fremover betale skat på lige fod med andre amerikanere, mens det fortsat er usikkert, om de også skal betale skatter med tilbagevirkende kraft. Det sidste medfører den umiddelbare risiko, at en stor del af de immigranter, som tiltaget er tiltænkt, bliver væk.

Forskellen fra immigrationsinitiativet fra 1986 og Obamas nuværende executive action er, at tiltaget dengang var en mulighed for varig opholdstilladelse. Dengang fik op mod 2,7 mio. greencard, og en stor del af dem fik også amerikansk statsborgerskab. Denne gang lagde præsidenten ikke skjul på, at immigranterne ikke nødvendigvis kan forvente at kunne blive i USA, når deres sag efter op til tre år er behandlet. Der er heller ingen løfter til potentielle nye immigranter: ”Det er ikke gældende for folk, som kommer ulovligt til USA i fremtiden. Det giver ikke statsborgerskab eller ret til permanent opholdstilladelse, og man får heller ikke de samme fordele som statsborgere – det er kun Kongressen, der kan beslutte den slags. Det eneste, vi siger, er, at vi ikke hjemsender jer,” sagde Obama.

Det følte præsidenten sig nødsaget til at gentage flere gange i løbet af sin 15-minutters præsentationstale. Indvandrerne får kun status med den tekniske betegnelse deferred action – altså udsat beslutning – og ikke legal status. Det betyder, at tilladelserne kan ophæves med øjeblikkelig virkning, hvis præsidenten bliver skiftet ud med en republikansk efterfølger i 2016.

Obamas ide er at forbedre de eksisterende immigranternes vilkår i USA. Men Obama gør det også sværere for nye at slippe illegalt ind i landet. Grænsepolitiet Homeland Security får flere penge til at styrke bevogtningen af den 3.168 kilometer lange grænse mellem Mexico og USA, hvor omkring 500.000 illegale immigranter årligt krydser grænsen. ”Hvis du planlægger at krydse grænsen til USA ulovligt, så er risikoen for at blive fanget og sendt hjem lige blevet markant større,” som Obama understregede.

Republikansk uenighed
Blandingen af lempelser og stramninger gør, at Republikanerne er splittede omkring initiativet. I kølvandet på terrorangrebet på det franske magasin Charlie Hebdo og Republikanernes nylige flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus har partiet ønsket at fremstå handlekraftige og de bedste til at påtage sig rollen som magtcentrum i USA.

Derfor skader det partiet, at Obama blander finansieringen af Homeland Security og grænsekontrol sammen med en mildere linje over for de illegale immigranter, der allerede befinder sig inde for landets grænser. For Republikanerne er netop finansieringen af Homeland Security en mulighed for at vinde vælgernes tillid. På den anden side er store dele af partiet, specielt i Repræsentanternes Hus, direkte imod den blødere linje over for immigranterne. Dermed udstiller Obamas initiativ Republikanerne som mindre handlekraftige, end de ønskede at fremstå efter sejren ved midtvejsvalget i november.

Indtil videre har Republikanernes alternativ til Obamas plan været at vedtage midlertidige finansieringer af Homeland Security via deres flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus. Men her er de oppe mod Demokraterne, der i Senatet har haft tilstrækkeligt med stemmer til at nedstemme den alternative finansiering af grænsepatruljeringen og Homeland Security, der ville overflødiggøre Obamas forslag. Republikanerne har frem til d. 27 februar, hvor det nuværende budget for Homeland Security skal fornyes. Den dato vil Republikanerne blive afhængige af at samarbejde med Demokraterne for forsat at finansiere Homeland Security.

De latinamerikanske vælgere
Obama blev ved sit genvalg i 2012 støttet af et rekordhøjt antal af de latinamerikanske vælgere, nærmere bestemt 71 pct. Analytikere mener, at netop de latinamerikanske stemmer igen kan blive afgørende ved det kommende præsidentvalg i 2016. Derfor er det oplagt, at både Republikanerne og Demokraterne med hver deres initiativ netop nu bejler til netop disse vælgere.

Demokraterne fremlagde i 2013 en lov (Border Security, Economic Opportunity, and Immigration Modernization Act), der skulle forbedre forholdene for de samme immigranter, som Obama nu vil hjælpe med sin executive action. Lovforslaget fra 2013 blev imidlertid aldrig vedtaget. Det havde flertal i Senatet, hvor en række pragmatiske Republikanere øjnede muligheden for at tilegne sig latinamerikanske stemmer og stemte lovforslaget igennem med Demokraterne. Men knap 2 år senere har Repræsentanternes Hus endnu ikke sat lovforslaget til afstemning. Dels fordi mange Republikanere i Repræsentanternes Hus ikke har latinamerikanske vælgere at tage hensyn til i deres valgdistrikt, dels fordi de rent ideologisk er imod planen.

Executive action
At Obamas initiativ er en executive action betyder, at initiativet træder i kraft, uden at det skal godkendes af Senatet eller Repræsentanternes Hus med deres republikanske flertal. Det har fået flere republikanske ledere til at kritisere præsidenten for at gå enegang, og i begyndelsen talte flere republikanere om at starte en retssag mod præsidenten for misbrug af sit embede.

Jurister har de seneste uger diskuteret, hvorvidt Obama må gøre brug af sine executive powers i tilfældet omkring immigration, og mens flere jurister betragter initiativet som i strid med landets grundlov, har andre bakket op om præsidentens brug af sine executive powers. Det Hvide Hus har således offentliggjort et dokument underskrevet af ti af landets mest anerkendte lovgivnings- og grundlovseksperter, hvoraf flere er konservative eller liberale. Heraf fremgår det, at Obama har loven på sin side.

En executive action kan imidlertid sættes til side af Kongressen, da den alene betyder, at præsidenten opfordrer Kongressen eller sin administration til at handle inden for et bestemt område og giver sin mening til kende. Kongressen kan med andre ord sørge for, at initiativet ikke får betydning i praksis, og executive actions har som sådan ikke lovgivningsmæssig betydning.

Prøveballon for Hilary
Beslutningen om en executive action er ikke umiddelbart blevet modtaget positivt i befolkningen. En undersøgelse blandt 1.623 vælgere foretaget af Quinnipiac University poll viser, at Obama ifølge 48 pct. af befolkningen ikke bør foretage en egenhændig beslutning på immigrationsområdet, mens kun 45 pct. er for. Derudover mener mere end hver tredje amerikanske vælger ifølge undersøgelsen, at illegale immigranter ”skulle være tvunget til at forlade USA.” Det er den højeste andel af amerikanerne nogensinde. Det faktum, at Obama alligevel gennemtrumfer sin executive action uden om Kongressen og den lovgivningsmæssige procedure, har derfor undret nogen. En lignende undersøgelse blandt latinamerikanske vælgere viser dog, at de er tilbøjelige til at støtte Hilary Clintons præsidentkandidatur i 2016, hvis hun bakker op om Obamas nuværende linje på immigrationsområdet. Indtil videre har hun da også bakket varmt op om initiativet.

På den måde er Obama efter nederlaget ved midtvejsvalget endt som prøveballon for Hilary Clintons valgkampagne. Afprøvningen af populariteten af immigrationsinitiativet kan Hilary således senere forholde sig til, hvis hun skal føre valgkamp. Clinton har endnu ikke annonceret sit kandidatur officielt, men hun har allerede ansat flere af branchens dygtigste folk, blandt andre Joel Benenson og Jim Margolis, der begge har været centrale skikkelser i Barack Obamas to vundne valgkampe.

Økonomisk gevinst for USA
I mellemtiden er immigrationsinitiativet økonomisk fornuftigt, mener Matt O’Brien fra Wonkblog, som er tidligere senior redaktør på The Atlantic. Han skrev i et blogindlæg på Washington Post i november sidste år: ”Det er noget helt nyt i Washington de seneste år: Politik, der rent faktisk forbedrer økonomien.” Han henviser til, at Obama-administrationen forventer ”at hæve BNP mellem 0,4 og 0,9 pct. henover det næste årti”, og at initiativet vil øge både immigranternes og amerikanernes generelle lønniveau. O’Brien forklarer, at immigranterne i stor stil allerede arbejder, men er fanget i mindre produktive jobs. Derfor vil en legalisering af deres ophold og en arbejdstilladelse give dem bedre mulighed for at udnytte deres talent og dermed bidrage mere positivt.

Forskningen viser også, at op til 60 pct. af USA’s nye teknologier er udviklet med bidrag fra udenlandskfødte STEM-uddannede, hvilket dækker over folk uddannet inden for teknologi og matematik samt uddannede ingeniører. Da Reagan-administrationen i 1986 gennemførte det tidligere nævnte immigrationstiltag, førte det til en generel lønstigning i USA på 6 pct. Stigningen efter Obamas initiativ forventes dog ikke at få ligeså stor økonomisk gennemslagskraft, fordi immigranterne ikke i samme omfang som dengang sikres varigt ophold. ■

Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har studeret på Columbia University i New York, Universidad Austral i Buenos Aires og læser sin kandidat i Journalistik og Politik og Administration på RUC. Han har tidligere været medredaktør på studentermagasinet Hippocampus og været i praktik på DR2 Debatten. ILLUSTRATION: Immigranter demonstrerer for bedre forhold. [Foto: Victor Emanuel Espinosa]