Udlændingeordfører Marcus Knuth (V): Menneskesmuglerne ved præcis, hvor du får mest, og hvor du ikke får særlig meget

Udlændingeordfører Marcus Knuth (V): Menneskesmuglerne ved præcis, hvor du får mest, og hvor du ikke får særlig meget

10.07.2015


“Der var et interview i Jyllands-Posten forleden, hvor en syrer sagde, at havde han vidst, at man ville sænke ydelserne, så havde han aldrig søgt til Danmark, men i stedet til Sverige. Du kan være helt sikker på, at den besked har han allerede sendt videre til dem, han kender, der er på vej til Danmark. Der er meget hurtig kommunikation ned igennem de netværk af menneskesmuglere – og de ved præcis, hvor du får mest, og hvor du ikke får særlig meget” siger Venstres nyudnævnte udlændinge- og integrationsordfører til RÆSON.

Og han fastslår: “Vi vil sådan set kigge på alle de bevægelige dele, der er. Blandt andet familiesammenføringer, udvisning af kriminelle, tålt ophold og strafferammer for radikalisering. Jeg kan ikke på stående fod sige præcis, hvilken rækkefølge det skal ske i. Men vi vil kigge på alle de områder, hvor vi kan stramme op for at gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark”.

Interview med Marcus Knuth (V) af Tharsika Vimalasuntharam

Hvordan har du som diplomat oplevet asylproblematikken?

Jeg har jo arbejdet med Afghanistan i flere år både for forsvaret og Udenrigsministeriet og så på det seneste med koordinationen med vores Syrien-program, hvor jeg primært var i Tyrkiet, og så lidt i Mellemøsten. Den generelle opfattelse, jeg har – og jeg vil gerne understrege, at det jo ikke er en akademisk analyse, men at jeg trods alt har brugt flere år i områder, mange enten flygter gennem eller fra – er: Når man taler med folk i almindelighed, eller med mennesker, der er på vej mod Europa, så er de skandinaviske lande oftest dem, man søger til. Og når man så spørger, hvorfor lige det, hvorfor ikke Polen? Der er jo også menneskerettigheder, skoler og hospitaler osv. i andre lande? Så er svaret, at det er der, man får de højeste ydelser – hvor der er et socialt netværk, og hvor det, man kan få udbetalt af staten, er højest.

Hvorfor ser I asylstrømningen som et problem, når det egentlig er forårsaget af krig, vi i DK også har været involveret i?
Det er et helt nøgternt synspunkt, at det er folk, der søger til landet illegalt. Vi vil jo gerne have et Danmark, der er betydeligt mere åbent for bevægelig arbejdskraft – vi kommer jo til at mangle rigtig, rigtig mange på arbejdsmarkedet især i de unge årgange. Så vi vil jo gerne have udlændinge ind – dem, som kommer på lovlig vis og for at bidrage til samfundet. Der har vi jo gennem mange år set, at en del af dem, der kommer hertil som flygtninge integrerer sig hurtigt og får et job, men der desværre også er en stor del, der ikke gør.

Er det ikke meningen, at når Danmark fx involverer sig i Syrien og militært i nogle lande, at vi så også tager imod asylansøgerne fra de berørte områder?
Vi er jo ikke militært engagerede i Syrien, men vi har et meget, meget stort hjælpeprogram på omkring 100 mio. Vi laver nødhjælpsarbejde, træner politi og hjælper med beredskabsarbejde, der har reddet rigtig mange menneskeliv.

Er det så ikke naturligt, at vi så også tager imod syriske flygtninge?
Nej, der er det jo, at vi mener, vi kan bruge de få midler, som et lille land som Danmark har, langt bedre ved at hjælpe folk i nærområderne. Og det er også derfor, at det har været fantastisk som dansk ansat af Udenrigsministeriet at se, at Danmark virkelig er banebrydende i forhold til, hvor meget vi yder i lande som for eksempel Syrien, Irak og Afghanistan. Ved at hjælpe folk derude kan vi hjælpe langt flere, end vi kan ved, at folk søger illegalt mod Danmark. En asylansøger koster rundt regnet omkring 200.000 kr. om året, og for de penge kan du hjælpe mange, mange flere i nærområderne. Dét, synes jeg, skal være vores prioritet.

Har I dokumentation for, at stramninger i ydelserne til asylansøgere skulle påvirker tilstrømningen til Danmark?
Vi har dokumentation. Èt af de dokumenter, vi kigger meget på, er fra FRONTEX, som siger, at den samlede pulje af ydelser, altså ikke kun det du får i kontanter, men den samlede velfærd, er en af de drivende faktorer for, hvor folk søger hen. Selve den sociale ydelse – i det her tilfælde integrationsydelsen versus kontanthjælp – er ikke nødvendigvis det, ansøgerne bruger som eksempel – de siger den samlede pulje. Men det er jo også kun den første ændring, vi kommer med ud af en række ting. Ansøgerne kigger også på familiesammenføringer, og en række andre faktorer – der vil vi også gå ind og stramme op. Nogle siger, ’det virker som en stor opstramning’, og der svarer vi: ‘Vi ser det kke som en opstramning, men som en tilbagevenden til det normalbillede, vi havde i 00’erne’.

 

Der er jo en eller anden årsag til, at folk, der søger mod Europa ikke søger asyl i det første land, de ankommer til, og at de søger bevidst mod Danmark i stedet for Polen eller Litauen
____________________

 

Dansk Flygtningehjælp mener jo ikke, at jeres stramninger vil have nogen effekt på asylstrømningen – hvad siger du til det?
Det mener jeg ganske enkelt ikke er rigtigt. Hvis du kigger på Danmark, så modtager vi flere asylansøgere end de 15 EU-lande, der modtager færrest, lagt sammen. Der er jo en eller anden årsag til, at folk, der søger mod Europa ikke søger asyl i det første land, de ankommer til, og at de søger bevidst mod Danmark i stedet for Polen eller Litauen. Der mener vi, at FRONTEX har ret, når de siger, at den samlede pulje, som du kan få i et land, er én af de ting, som har indflydelse på, hvor folk søger hen.

Du siger, at Danmark ligger på en 5. plads af de lande, som modtager flest asylansøgere i forhold til indbyggertal. Hvis man kigger på de nyeste tal fra første kvartal 2015, så er Danmark tilbage på en 10. plads (tal fra Eurostat), hvad skulle problemet egentlig være for Danmark?
Jeg mener ikke, at det er objektivt at bruge en kvartalsoversigt, for hen over sommeren er der rigtig mange, der søger mod Danmark. Hvis du tager første kvartal fra nogle af de tidligere år, så er de ikke sammenlignelige med det, der kommer over et helt år – og dér er vi altså skudt op fra ca. en 10. plads til en 5. plads.

TV2 har spurgt 200 asylansøgere, om hvorfor de har søgt til Danmark. Her ligger de attraktive ydelser på en 7. plads. Det er mere generelle velfærdsydelser, som gratis skole og hospitaler, der har tiltrukket dem, og ikke kontanthjælpen, som I jo mener. Hvorfor er det så kontanthjælpen, I skærer i?
Det interessante ved den måling, som TV2 har lavet er, at de spørger, ’hvorfor søger du til Danmark?’ – spørgsmålet er ikke, ’hvorfor søger du til Danmark og ikke til Polen eller Sverige?’ TV2’s undersøgelse viser jo også, at langt de fleste ser på menneskerettighederne som det første, og det har du i hele EU. Så det svar, du får, er jo egentlig ikke på spørgsmålet ’hvorfor har du søgt til Danmark snarere end et andet land?’ – det svarer mere på, ’hvorfor har du søgt til Europa i det store hele?’ Der, hvor man skal kigge, er på forskellen mellem landene – og den ligger nemlig i høj grad på de forskellige EU-landes sociale ydelser, hvor nemt det er at få asyl, og på om du kan få familiesammenføring. Alle de parametre, vi kan ændre på, som er inden for rimelighedens grænser, dem vil vi ændre på. Det er retten til pension, ferie og sociale ydelser, med det hovedformål, at det skal være mindre attraktivt at søge mod Danmark. Fordi vi hellere vil hjælpe flere mennesker i nærområderne end et fåtal i Danmark. De store variable, der er i det her puslespil, er bl.a. sociale ydelser, mulighed for familiesammenføring samt hvor mange fra ansøgerens land, der bor i landet. Det er én af årsagerne til den selvforstærkende virkning i Sverige – de regner jo med at få omkring 350.000 asylansøgere over de næste 5 år, og oven i det kommer jo så familiesammenføring.

 

Alle de parametre, vi kan ændre på, som er inden for rimelighedens grænser, dem vil vi ændre på
____________________

 

Når man sammenligner den generelle tilstrømning til Europa med tilstrømningen til Danmark, så følges de jo ad. Viser det ikke, at strømningerne i virkeligheden er styret af det, der sker nede i Mellemøsten end jeres stramninger her i Danmark?
Jo, men du ser jo, at der er nogle EU-lande, der modtager meget få asylansøgere, og det er jo sådan set vores mål. Hvis du kigger på, hvor Danmark er om 10 eller 15 år, så har du jo i den ene ende af spektret Sverige, der i vis grad bare åbner deres grænser og siger, at alle, der kan komme hertil, kan få øjeblikkelig opholdstilladelse, høje ydelser og familiesammenføring. I den anden ende af spektret, har du Australien, der siger, vi åbner vores grænser for bevægelig arbejdskraft, der kommer hertil for at bidrage til samfundet, men vi lukker helt af for folk, der kommer til landet illegalt. Der mener vi jo, at vi skal i retning af Australien. Det er jo så et synspunkt, som mange i rød blok ikke deler.

Men hvorfor lytter I ikke til de undersøgelser, fx Rockwool-fonden, der siger, at jeres stramninger vil give for dårlige levevilkår til flygtningene?
Hvis du fx tager den rapport fra Norge, der er spørgsmålet igen, ’hvorfor har du søgt til Norge?’ – ikke, ’hvorfor har du søgt hertil i stedet for Sverige eller Polen?’

Men ligger det ikke implicit i deres spørgsmål?
Nej, det gør det jo ikke, fordi det svar, der kommer øverst er jo netop det, som er en fællesnævner for alle EU-landene, nemlig menneskerettighederne. Så du er nødt til at fjerne de ting, der er ens for alle EU-lande – og når du har fjernet dem, så rammer du ydelser, familiesammenføringer, samt antallet af mennesker fra den pågældende asylansøgers land. Jeg er enig i at, at der ikke er bevis for, at de sociale ydelser alene er 100% det, der driver det. Det er en række ting. Vi vil gøre noget ved alle de ting, vi kan ændre på.

EU er lige nu i gang med at lave et fælles kvotesystem for modtagelse af asylansøgere. Hvad mener du om det?
Selvom vi i Danmark modtager langt flere end det gennemsnitlige EU-land, så mener vi jo, at asylpolitik er et spørgsmål om suverænitet. Det er ikke noget som EU bør bestemme – det skal ligge i hænderne på det enkelte land, og så kan enkelte lande som fx Polen – og det vil vi da byde velkommen – sige, ‘vi vil gerne tage 20.000 ekstra asylansøgere fra et land i Sydeuropa’. Jeg mener ikke, det bør fjernes fra det danske folketings beslutningsproces.

Hvis Danmark var en del af EU’s udlændingepolitik, så ville det jo faktisk kunne medføre, at vi skulle aflevere nogle af vores flygtninge. Ville det ikke være fordelagtigt for Danmark?
Jo, men det ændrer jo ikke på, at det grundlæggende er en suverænitetsafgivelse, og det er ikke noget, som vi vil gå med til frivilligt.

Hvorfor vil I ikke det?
Jamen, det er jo fint nok at sige, at vi så får færre flygtninge lige nu, men det er jo en afgivelse af suverænitet. Den danske asylpolitik mener jeg bør blive besluttet i folketinget, som er valgt af den danske befolkning. Jeg mener ikke, at Spanien, Frankrig og Tyskland bør have indflydelse på, hvor mange eller hvor få flygtninge, Danmark tager imod.

 

Jeg mener ikke, at Spanien, Frankrig og Tyskland bør have indflydelse på, hvor mange eller hvor få flygtninge, Danmark tager imod
____________________

 

Nogle mener, at Danmark kan modtage flere asylansøgere i forhold til vores BNP pr. indbygger. Hvor ligger de økonomiske problemer så henne i forhold til at tage imod dem?
Det er ikke så meget i forhold til økonomien men integrationen. E del af dem, der kommer til Danmark lærer dansk og bliver integreret, men der er jo også meget store grupper, som ikke gør. Ved at hive endnu flere til Danmark, tror jeg, at vi vil se endnu flere parallelsamfund, som man også oplever i Sverige. Og det vil være at gå et skridt i retningen mod Sverige i stedet for at gå et skridt i retningen mod Australien.

Har I set dokumentation på, at stramningerne skulle øge integrationen?
Nej, men det mener jeg, er forholdsvis almindelig logik: Hvis det antal, som vi har modtaget indtil videre, ikke har kunnet integrere sig optimalt, så vil det at tage endnu flere til Danmark ikke ligefrem forbedre integrationen – kun forværre den. Samtidig vil vi gerne gøre det mere attraktivt at tage et job i Danmark, fordi vi mener, at klart den bedste måde at blive integreret på er ved at komme ud på arbejdsmarkedet.

Men spiller selve vores behandling af flygtninge ikke en større rolle i forhold til integrationen end antallet af flygtninge, vi tager imod?
Selvfølgelig. Men du kan jo se på områder som Rosengården i Malmø. 60-80 pct. af befolkningen er ikke-svenskere, og det mest udbredte sprog er arabisk. Hvis du tager et meget stort antal mennesker ind, så er det jo helt naturligt, at man klumper sammen med dem, man deler religion og sprog med, i stedet for at integrere sig. Så vi mener, at der i høj grad er en korrelation mellem, hvor mange vi modtager, og hvor mange vi kan integrere.

 

Se på områder som Rosengården i Malmø. 60-80 pct. af befolkningen er ikke-svenskere, og det mest udbredte sprog er arabisk. Hvis du tager et meget stort antal mennesker ind, så er det jo helt naturligt, at man klumper sammen med dem, man deler religion og sprog med, i stedet for at integrere sig
____________________

 

Hvordan kan der være en sammenhæng mellem, hvor mange penge asylansøgerne har på lommen og så deres integration?
Man gør det mere attraktivt at tage et arbejde. En meget stor del af dem, der kommer lige nu, er fra Syrien, og jeg har talt med og mødtes med rigtig mange syrere det sidste år både i Mellemøsten og Tyrkiet. I modsætning til fx afghanere, der kommer fra et land, der har været hærget af anarki og krig i årtier, er mange syrere jo meget højt uddannet. Så det vil forhåbentlig være meget nemmere at få syrere ud på arbejdsmarkedet. Nogle af dem kan allerede også en del engelsk. Så de analyser fra Rockwool-fonden, fra før Syrien-krigen accelererede, kan ikke bruges til noget i denne kontekst.

Rockwool-fonden udtaler jo, at det er svært at spise og bo forsvarligt for den ydelse i vil give til asylansøgerne på 5.945 kr. før skat. Hvordan kan I forsvare det?
Hvis vi kan forsvare, at danske studerende, herunder danske studerende med børn, kan leve på det niveau, så synes vi også, at det er forsvarligt, at flygtninge, der er kommet hertil illegalt, skal på det niveau. Og så kan du siger, at det virker som en meget stor ændring, men det er også meningen, fordi vi vil gerne sende et meget kraftigt signal til dem, der er på vej mod Danmark lige nu om, at det er meget mindre attraktivt at være i Danmark, end det er i andre lande.


Mange flygtninge mener, at den vestlige verden har et ansvar for det, der sker nede i Mellemøsten. Risikerer vi ikke, at de her stramninger får en modsat effekt i forhold til integrationen?
Nej. Du har ret i, at vi i hvert fald har påtaget os en del af ansvaret for det, der sker nede i Mellemøsten – men der er det jo, at Danmark vitterligt går forrest både med vores indsats i Afghanistan, men også med vores hjælpeindsats i Syrien, hvor vi i modsætning til nogle lande, der primært giver store bidrag til FN, går ind og laver en målrettet indsats, udover det vi giver til FN. Så jeg synes, at Danmark kan være meget stolt af at være et af de lande, der hjælper allerflest mennesker i nød ude omkring i verden. Vi mener bare, at med hver dansk krone, vi bruger, kan vi hjælpe folk bedre i nærområderne, i stedet for at gøre Danmark til en flygtningemagnet som Sverige.

 

Med hver krone, vi bruger, kan vi hjælpe folk bedre i nærområderne, i stedet for at gøre Danmark til en flygtningemagnet som Sverige
____________________

 

Men hvis I hellere vil hjælpe i nærområderne, og mindske tilstrømningen til Europa, så kræver det vel også, at i bremser udstrømningen af Syrere – hvordan vil i gøre det?
Det gør vi ved meget målrettet indsats. Fx som når Udenrigsministeriet går ind og hjælper helt ned til den enkelte landsby med retsprogrammer, der støtter de lokale og beredskabsstyrelser, der redder folk ud af bygninger, der braser sammen. Der synes jeg, at Danmark virkelig skal have ros for at være et af de lande, der går forrest, sammen med bl.a. Storbritannien og Holland. Men at gøre Danmark til det nye Sverige, hvor hundretusindevis af mennesker kommer hertil, mener vi ikke er godt, hverken for det danske velfærdssamfund, eller det ønske, danskerne har. Du må huske på, at der er et flertal bag den nuværende regering, og det er jo en samlet blå blok, der går ind og laver de her ændringer.

Men hvis man allerede har familie i Danmark fx, og man får adgang til fri skole og hospitaler, har det en betydning?
Selvfølgelig vil der jo nok fortsat være nogle, der søger til Danmark, men jo færre, der søger hertil, jo færre vil komme i fremtiden. Hvis vi havde kørt en politik som Sverige i 2 år fx , så havde vi haft tusindvis flere, og det havde været en magnet i sig selv. Som du nævner, er der er mange, der siger, ’jeg har familie i Sverige, derfor søger jeg mod Sverige’. Og det gør jo, at Sverige vil få sværere ved at bremse de strømninger, fordi jo flere, der er taget der til, jo flere vil komme. Vi spoler de ting tilbage, som den tidligere regering har gjort, der gør det markant mere attraktivt at søge mod Danmark.

I har udtalt, at I vil bruge de sparede penge på skattelettelser. Er det ikke bedre at bruge de penge på integration?
Det er sådan set også det vi gør indirekte, fordi vi bl.a. vil hæve bundskatten. Så lad os sige, at du er kommet hertil – og i modsætning til at være på kontanthjælp og med udsigt til et arbejdsmarked, der har en høj bundskat, så siger vi, fra nu af kommer du ned på en lavere ydelse, der gør det mere attraktivt at tage et arbejde. De penge, vi sparer ved ikke at betale de høje ydelser, bruger vi på skattelettelser i bunden. Så incitamentet for at tage et arbejde bliver fordoblet. Det kommer af to veje, både i lavere ydelser og i lavere skat.

Men det siger I jo ud fra den præmis, at langt de fleste vil komme på arbejdsmarkedet. Hvordan kan i være sikre på det?
Vi kan jo ikke være sikre på, at alle gør det.

Det var jo kun 10 pct., der kom i job sidste gang under starthjælpen?
For det første var det en anden flygtningegruppe dengang. Derudover gør vi det her, som en del af en større jobpakke også, der skal gøre det mere attraktivt at komme ud på arbejdsmarkedet. 225-timers-reglen betød, at det var meget mere attraktivt også for kvinder at komme ud på arbejdsmarkedet Den tidligere regering ikke har levet op til sit ansvar i forhold til at få flygtningekvinder ud på arbejdsmarkedet. Det er bare den bedste måde at fremme integrationen på.

Men det virker meget som et eksperiment. Hvordan kan det være forsvarligt overfor flygtninge, der muligvis også er traumatiserede?
I det store hele spoler vi tingene tilbage til det de var under vores sidste regeringsperiode. Du kan også vende det om og sige, at Helle Thornings regering lavede et forsøg med at sige, ’hvad sker der, hvis vi skruer ydelserne op?’ Der var et klart resultat: Danmark sprang fra en 10. plads til en 5. plads over de lande, der modtog flest asylansøgere.

Det mener I ikke kan have noget at gøre med krisen i Syrien?
Nej. Vi gik fra en 10. plads til en 5. plads relativt set i resten af Europa. Så dem, der egentlig har lavet eksperimentet her, er Helle Thornings regering, og eksperimentet har resulteret i, at der relativt set i forhold til andre EU-lande er kommet flere til Danmark. Der siger vi så, at det eksperiment havde en meget negativ effekt, så nu vil vi gerne skrue tingene tilbage til det de var, da vi sidst havde regeringsmagten. I stedet vil vi hjælpe flere mennesker i nærområderne, hvor vi for hver danske krone kan hjælpe flere mennesker i nød. Det mener jeg bør være det allervigtigste. Altså hvordan kan vi hjælpe flest mennesker i nød.

 

Dem, der egentlig har lavet eksperimentet her, er jo Helle Thornings regering, og eksperimentet har resulteret i, at der – relativt set i forhold til andre EU-lande – er kommet flere til Danmark
____________________

 

Da Inger Støjberg var inde hos Martin Krasnik i DR2’s Deadline (06.07.15) sagde hun ”nu må vi se, hvad der sker” – det tyder jo på, at I ikke ved, hvad de reelle konsekvenser vil være?
Nej, men vi ved jo, hvordan forholdene var inden Helle Thornings regering gjorde det markant mere attraktivt at søge mod Danmark, og det er jo det vi egentlig gerne vil tilbage til. Og forhåbentlig også gøre det endnu mindre attraktivt at søge mod Danmark, således at jo færre, der kommer til Danmark, jo flere penge har vi på bundlinjen, som vi kan bruge i nærområderne.

Hvad vil i gøre i forhold til familiesammenføringer?
Lige det punkt er vi ikke kommet til endnu, men vi vil stramme op for familiesammenføringer. De egentlige regler kan jeg ikke udtale mig om lige nu, fordi vi ikke er gået i gang med at kigge på dem. Vi tager en ting af gangen, så først vil det være sociale ydelser, så er det pension osv. Så der må jeg bede dig om at vende tilbage, når vi når dertil.

Hele debatten om indvandring og asyl gør jo også at asylansøgere føler sig uvelkomne i Danmark. Er debat-tonen i virkeligheden ikke det største problem i forhold til integrationen?
Nej, tværtimod siger vi jo, at vi gerne vil have så mange ud på arbejdsmarkedet som muligt. Vi vil gerne have, at dem, der nu en engang er her, til at komme ud at arbejde og ud at lære dansk. Det er også derfor, at de får en sprogbonus. Vi vil gerne have integreret flere, så vi nedbryder nogle af de her barrierer, der er mellem det klassiske Danmark og de her parallelsamfund. Jeg synes vi gør mere end den tidligere regering ved at sige, at de, der er her, skal være en del af Danmark. Vi vil ikke have de her parallelsamfund, som den tidligere regering bare har kigget væk fra i stedet for at gøre noget ved dem.

Hvorfor bruger I så ikke de sparede penge på at forebygge ghettoiseringer og parallelsamfund i stedet for skattelettelser?
Den allerbedste måde at blive integreret på er at komme ud på det danske arbejdsmarked, og der gør du det altså bare mere attraktivt at tage et arbejde med skattelettelser i bunden. Det er jo noget, der kommer alle danskerne til gode, og også de flygtninge, der er her.

Hvordan vil I sikre jer, at der er jobs til flygtningene?
Hvis man kigger på, hvor mange østeuropæiske arbejdere, der kommer til Danmark – der vil vi jo hellere se, at flygtningene kommer ud og tager de jobs. Jeg tror i høj grad at jobsene er der. Der er omkring 80.000 østarbejdere i Danmark, og vi modtog omkring 14.000 asylansøgere sidste år. Det viser, at der er rigeligt med arbejdsmuligheder for ikke-danskere i Danmark.

Mange asylansøgere er traumatiserede, hvordan vil i håndtere det? I kan vel ikke regne med, at de alle er i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet med det samme.
Nej, men igen mener vi, at den bedste måde at komme i gang er at møde danskerne og lære dansk. Så kan det være, at man skal begynde med et simpelt job, fordi man lige skal vænne sig til at være her. Men vi vil gøre det så fleksibelt og attraktivt at komme ud på arbejdsmarkedet som muligt.

Hvilke jobs kunne det så være?
Det kommer jo helt an på, hvem man er. Hvis du kigger på dem, der kommer fra Syrien, er der jo alt fra højtuddannede akademikere til folk med erfaring fra landbruget. Så det kan jo være alt fra A-Z inden for, hvad den enkelte har med sig af kompetencer.

Hvor mange asylansøgere har Danmark kapacitet til?
Det kan jeg ikke sætte et tal på, men vi vil reducere antallet markant.

Hvor meget vil I reducere?
Igen, det kan jeg jo ikke sætte et antal på, som vi har talt om, er der nogle eksterne faktorer, som vi ikke har kontrol over – fx situationen i Mellemøsten […] Lad os sige, at krigen i Syrien ender meget snart, så tror jeg faktisk, at der er mange syrere, der vil søge tilbage til et fredeligt Syrien. Hvis krigen derimod blusser op og måske spreder sig til Libanon eller til Jordan, så vil der jo unægtelig være flere, der søger mod Europa. Så det er jo svært at sige. Vi vil bare relativt set ikke længere være et af de lande i Europa, det er mest attraktivt at søge til.

Der er jo 5-6 lande i Europa, der trækker læsset mht. asylansøgere. Skal vi bare lade dem fortsætte med det?
Det er os i Danmark, der trækker læsset, idet vi ligger i toppen af de lande, der modtager flest asylansøgere.

 

Det er os i Danmark, der trækker læsset, idet vi ligger i toppen af de lande, der modtager flest asylansøgere
____________________

 

For at det skal kunne lade sig gøre at stoppe for tilstrømningen til Danmark, så kræver det jo at budskabet bliver sendt ud til bl.a. menneskesmuglerne. Hvordan vil I gøre det?
Det vil ske helt af sig selv. Der var et interview i Jyllands-Posten forleden, hvor en syrer sagde, at havde han vidst, at man ville sænke ydelserne i Danmark, så havde han aldrig søgt til Danmark, men i stedet til Sverige. Du kan være helt sikker på, at den besked har han allerede sendt videre til dem, han kender, der er på vej til Danmark. Den besked kommer helt af sig selv, fordi der er meget hurtig kommunikation ned i gennem de netværk af menneskesmuglere, og de ved præcis, hvor du får mest, og hvor du ikke får særlig meget.

Er det så mere et spørgsmål om at sende et signal end det er et spørgsmål om reel politik?
Jamen, det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal svare på. Det HANDLER jo i høj grad om at sende et signal. Det gør det i meget, meget høj grad – det skal være mindre attraktivt at søge mod Danmark – og det er jo et signal, kan du jo sige.

Hvad bliver det næste, I kommer til at kigge på?
Vi vil sådan set kigge på alle de bevægelige dele, der er. Blandt andet familiesammenføringer, udvisning af kriminelle, tålt ophold og strafferammer for radikalisering. Jeg kan ikke på stående fod sige præcis, hvilken rækkefølge det skal ske i. Men vi vil kigge på alle de områder, hvor vi kan stramme op for at gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark.

Hvordan tror du, de øvrige europæiske lande vil reagere på Danmarks nye udlændingepolitik? Der er faktisk mange, der kigger på os med stor interesse i fx Holland, Norge og i Storbritannien. Vi har fået forespørgsler fra både medier og fra politikere, der følger med i, hvad vi gør, fordi de jo også er lande, der udbetaler høje ydelser. Så de vil jo gerne se, om det vi laver i Danmark også er noget, de kan bruge i deres lande. ★

Tharsika Vimalasuntharam (f. 1993) er biokemi-studerende på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Pressefoto