Trine Bramsen: Nogle har slet ikke forstået, hvad ytringsfrihed betyder

Trine Bramsen: Nogle har slet ikke forstået, hvad ytringsfrihed betyder

11.01.2015


“Højrefløjen skal ikke have held til at sætte grundpiller i vores demokrati ud af kraft, skabe frygt og diktere, hvad ytringsfriheden skal og ikke skal bruges til. Det er selveste retssamfundet, der betvivles med tåbelige forslag om nødret. Og når de dikterer, hvad ytringsfriheden skal og ikke skal bruges til, viser de med tydelighed, at de slet ikke har forstået, hvad ytringsfrihed betyder”

Artiklen er et af en række interviews RÆSON har udført i kølvandet på Charlie Hebdo. Svarene fra politikere og kommentatorer samles her , efterhånden som vi modtager dem.

Af RÆSONs chefredaktion.


RÆSON: “Med det angreb vi har set i Paris nu – og med den terrorrisiko, der er omkring Danmark – så er der ikke plads til at være naive mere”, fastslog Mette Frederiksen 10. januar i Ekstra Bladet, og dagen efter konkluderede hun efter at have mødt sine justitsministerkolleger i Paris: “Der er ingen bagkant for, hvor langt vi kan gå i kampen mod terror” [Berlingske]. Har hun ret i disse to udsagn?
TRINE BRAMSEN, RETSORDFØRER (S): Jeg er ikke overraskende fuldstændig enig med Justitsministeren i, at der ikke er plads til at være naive i kampen mod terroristers ondskab. Derfor er det afgørende, at vi konstant har fokus på om de redskaber PET og Politiet har til rådighed er tilstrækkelige og om vores samarbejde på tværs af landegrænser kan forbedres. Men de hårde redskaber kan ikke stå alene. Vi skal konstant have fokus på at bekæmpe opbakningen og tilslutningen til de ekstremistiske miljøer. Jeg håber og drømmer om, at der er en bagkant for ekstremistiske miljøers ondskab. Desværre har jeg svært ved at se den i nær fremtid, hvilket understreger behovet for at vi konstant følger udviklingen og er rustet til at modarbejde truslerne

RÆSON: “Demokratiet [er] sat på prøve […] Det er nu det frie, åbne samfund skal vise sit format” skriver Mads Kastrup i Berlingske idag: “Jeg håber, epilogen bliver mere lovende for det frie, åbne samfund og de almene frihedsrettigheder end prologen har været. At Pia Kjærsgaard forstår, at nødret er det modsatte af det, hun hævder at ville forsvare”. Har Kastrup ret i, at demokratiet er sat på prøve? Hvis ja, på hvilke konkrete områder mener du vi går/risikerer at gå for langt?
BRAMSEN: Det demokratiske sammenhold har netop vist sin styrke ovenpå det urimelige terrorangreb i Paris. Når så mange på tværs af nationaliteter, politiske skel og religioner står samme er det udtryk for et styrket demokrati. Vi må ikke være naive i kampen mod terroristernes modbydelige metoder. Omvendt skal højrefløjen ikke have held til at sætte grundpiller i vores demokrati ud af kraft, skabe frygt og diktere, hvad ytringsfriheden skal og ikke skal bruges til. Det er selveste retssamfundet, der betvivles med tåbelige forslag om nødret. Og når de dikterer, hvad ytringsfriheden skal og ikke skal bruges til, viser de med tydelighed, at de slet ikke har forstået, hvad ytringsfrihed betyder.

RÆSON: Kan du her og nu pege på konkrete områder, hvor det står klart at lovgivningen både kan og bør skærpes? Er disse skærpelser i givet fald uproblematiske – eller må man konstatere, at disse skærpelser udgør en reduktion af frihed og demokrati?
BRAMSEN: Allerede i den kommende uge skærper vi lovgivningen i forhold til inddragelse af pas ved mistanke om udrejse til hellig krig. Dette er blot initiativ af mange, som blev lanceret i regeringens radikaliseringsstrategi i september. Ligesom vi de seneste år har haft fokus på at udvikle redskabskassen, skal vi også have det i fremtiden. Teknologien og samfundet omkring os udvikler sig med hast. Det gør terroristernes metoder også – og derfor skal vi naturligvis være med. Vi skal altid have fokus på balancen mellem borgernes rettigheder og kampen mod ondskab. Det er bl.a. også derfor det kræver en dommerkendelse, hvis overvågning af internet eller telefon skal anvendes og at man har muligheden for at få sin sag prøvet ved domstolene ved pasinddragelse.

RÆSON: Hvordan bør vi afgøre, hvilke frihedsrettigheder (om nogen) det danske samfund aldrig må gå på kompromis med?
BRAMSEN: Som demokrati må udgangspunktet til alle tider være at det indenfor grundlovens rammer demokratisk besluttes, hvilke frihedsrettigheder der gælder og ikke gælder. Det er hele grundsubstansen i vores demokrati. Og netop derfor er ytringsfriheden så afgørende at beskytte og opretholde. ■

ILLUSTRATION: Pressefoto [foto: Socialdemokraterne]