Trine Bramsen: Grænsekontrol handler om langt mere end kontrollerne ved Kruså

Trine Bramsen: Grænsekontrol handler om langt mere end kontrollerne ved Kruså

25.09.2015


“Vi socialdemokrater har aldrig accepteret kriminelle grænseoverskridere. Der er intet nyt i, at vi ønsker, at politiet opererer i grænseområderne. Der er ikke noget nyt i, at vi tager bestik af de udfordringer, som en stadig mere globaliseret verden giver.”

KOMMENTAR af Trine Bramsen, MF (S), retsordfører

Har Dansk Folkeparti fået patent på ordet grænsekontrol? Åbenbart, hvis man skal tro RÆSONs reaktion på Socialdemokraternes ønsker til den nye politiaftale, som forhandles de kommende måneder. Her ønsker vi os blandt en række flere ressourcer til det pressede politi i grænseområdet. Interessant nok valgte både RÆSON og andre medier at fremstille det som noget nyt, at vi går ind for politiindsats i grænseområdet. Som om at vi socialdemokrater ikke tidligere har gået ind for at stoppe udenlandske tyvebander, smuglere og andre dybt kriminelle.

Sågar blev dette udlagt som, at Socialdemokraterne nu er enige med Dansk Folkeparti. Med citater taget ud af deres kontekst dokumenterede RÆSON, at ordet grænsekontrol indgik hos både Dansk Folkeparti og Socialdemokraternes retsordførere. Desværre må jeg skuffe sensationshungrende diskursanalytikere, der ikke tøver med at undlade citaters kontekst for at understøtte en pointe.

LAD MIG SLÅ FAST så det ikke er til at misforstå: Det er ingen nyhed, at Socialdemokraterne vil bekæmpe kriminelle udlændinge på vej til Danmark. Det er ingen nyhed, at dansk politi målrettet jagter kriminelle i grænseområdet gennem kontroller. Sågar blev området markant opprioriteret i den seneste politiaftale, hvor vi sad for bordenden. Dansk Folkeparti har ikke – og får aldrig patent på at bekæmpe uønskede kriminelle.

 

Det er ingen nyhed, at Socialdemokraterne vil bekæmpe kriminelle udlændinge på vej til Danmark.
____________________

 

Tilbage til nyheden, som fik RÆSON til tasterne og til at sammenligne S med DF. I forbindelse med de kommende politiforhandlinger vil afsætte penge til flere betjente i grænseområdet. Ikke til fast bevogtning på grænsen. Men til at styrke den indsats, som i forvejen pågår. Og vi tillader os altså at kalde det, hvad det er – nemlig grænsekontrol.

DANMARK HAR SIDEN 25. marts 2001 deltaget i det samarbejde, der bygger på Schengen-traktaten. Den har som bekendt til formål at fjerne permanente grænsekontroller inden for Schengenområdet samt harmonisere de eksterne grænsekontroller. Men det har i hele perioden været således, at politiet i grænseområdet har haft til opgave at forfølge tips omkring kriminelle samt udføre stikprøvekontroller. I øvrigt en kontrolform, der har vist sig yderst effektiv både i forhold til ressourceanvendelse og i forhold til at pågribe og efterforske kriminelles uacceptable adfærd.

I juli 2012 afsagde EU-Domstolen en dom om grænsekontrol, som betød, at Danmark og andre EU-lande fik mulighed for at gennemføre systematiske grænsekontroller. Domstolen blåstemplede en hollandsk model, hvor politiet systematisk kan standse personer i biler, tog og lufthavne for at kontrollere deres identitet, nationalitet og opholdsret. Derfor valgte vi at intensivere kontrollerne herhjemme, ligesom vi iværksatte et tæt samarbejde med bl.a. tysk politi om fælles patruljer, indførelse af nummerpladescannere, containerscannere i havne samt passcannere i lufthavne. Grænsekontrol handler nemlig om langt mere end kontrollerne ved Kruså, som vi igen og igen har gentaget, når debatten har rejst sig.   

I DANMARK GÅR vores politi målrettet efter kriminelle. Gennem analysebaserede kontroller, samarbejde på tværs af Skat og politiet samt efterretninger fra andre lande er det lykkedes at hæve antallet af sigtede kriminelle.

 

Vi støtter ikke fast grænsebevogtning – men går fortsat ind for grænsekontroller.
____________________

 

Som nævnt er formålet med politiets indsats i grænseområdet ikke, at lovlydige borgere skal holde i lange køer ved grænserne. Det er at stoppe og efterforske kriminelle – samt sikre at der er grundlag for at få dem dømt. Denne indsats er eksisterende. Det har den været i flere år. Og den skal opprioriteres. Den eksisterende grænsekontrol skal styrkes med ny teknologi, øget samarbejde med politikolleger i andre lande samt flere mandetimer til dansk politi. Der skal være de nødvendige ressourcer til at følge op på og efterforske alle efterretninger og formodninger. Det er værd at lytte til, når politiet selv anfører, at denne udgave af grænsekontrol er den mest effektive metode til at pågribe kriminelle.

TALLENE TALER deres tydelige sprog. I 2012, hvor Skat havde permanente grænsevagter, som DF fik sneget ind som betaling for en finanslov i 2010, blev der overdraget omkring 200 sager årligt til politiet. I 2013, hvor de permanente grænsevagter var skiftet ud med kontroller målrettet kriminelle, sikrede Skat og politiets fælles patruljer 388 sager svarende til en stigning på mere end 80 procent i forhold til perioden med den permanente toldkontrol ved grænsen. Tallet er kun blevet større siden.

Vi socialdemokrater har aldrig accepteret kriminelle grænseoverskridere. Der er intet nyt i, at vi ønsker, at politiet opererer i grænseområderne. Der er ikke noget nyt i, at vi tager bestik af de udfordringer, som en stadig mere globaliseret verden giver. Derfor går vi til politiforhandlinger med ønske om flere mandetimer til grænsekontrol samt en styrket indsats. Vi støtter ikke fast grænsebevogtning – men går fortsat ind for grænsekontroller. ◼   

[ILLUSTRATION: Grænsekontrol i Kruså, december 2008. Foto: Arne List via Flickr]