07.02.2015

En enkelt grundlovsændring kan give flere tusind udenlandsdanskere ret til at stemme til folketingsvalget. Det har dog lange udsigter, til trods for at grundloven kan opfattes som både umoderne og udemokratisk. Det er nemlig ingen politikere, der ønsker at tage fat på den svære opgave.

Af Edith Lauglo Endsjø

Danskere, der bor udlandet, er overladt til at følge med fra sidelinjen til årets folketingsvalg – de har nemlig ingen stemmeret. En grundlovsændring vil i princippet kunne give udenlandsdanskere stemmeret, men det er landets sværeste lov at ændre.

130.000 danskere stemmer ikke til folketingsvalget
Flere tusind danskere kan ikke stemme til folketingsvalget 2015, fordi de bor i udlandet. Der står nemlig nedskrevet i grundlovens § 29, at man skal have ”fast bopæl i riget” for at have stemmeret til folketingsvalget. I praksis betyder det, at man mister sin stemmeret, hvis man er frameldt folkeregisteret og opholder sig udenfor landets grænser i mere end 2 år.

Det er to love, der kommer i spil, når man behandler emnet om udenlandsdanskernes manglende stemmeret: grundloven og valgloven. Valgloven indeholder retningslinjerne for valg til folketinget, og den beskriver, hvem der har stemmeret. Grundloven har forrang for valgloven, og valgloven må derfor ikke være i strid med grundloven. Valgloven giver muligheder for undtagelser til visse danskere, der bor i udlandet, der alligevel anses for at have ”fast bopæl i riget”, og som kan bevare stemmeretten i optil 10 år. Det gælder fx hele det diplomatiske korps og danskere, der er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Man kan også beholde sin ret til at stemme, hvis man bor i udlandet på grund af uddannelse eller helbredsmæssige årsager. Disse undtagelser anses ikke som værende i strid med grundloven.

Langt de fleste udenlandsdanskere falder dog udenfor disse undtagelser. Ved det seneste folketingsvalg i 2011 var der kun registreret 5.590 danske vælgere i udlandet. Samtidig skønner Danmarks Statistik at der befinder sig ca. 135.000 danskere verden over. Alene i Sverige bor, ifølge Statistiska Centralbyrån, 40.272 danske statsborgere (tal fra 2009). Man mister sin stemmeret på trods af, at man arbejder og betaler skat i Danmark, så længe man har adresse på den svenske side af Øresundsbroen. Danskere, der bor i Sverige, kan heller ikke stemme til det svenske parlamentsvalg, der kun er åbent for svenske statsborgere. Resultatet er, at udenlandsdanskerne mister en af de grundlæggende demokratiske rettigheder.

Danmark markant anderledes end andre lande – får kritik
Demokratiforsker og professor i statskundskab fra Aarhus Universitet, Palle Svensson, mener, at det er problematisk, at danskere der bor i Sverige mister retten til at have indflydelse på det politiske liv:

”Danskere, der bor permanent fx i Malmø, men arbejder i Danmark og lever en stor del af deres liv i Danmark, er berørt af bindende politiske beslutninger, men uden at have valgret. Her er der et oplagt emne at tage fat på ved en ændring af grundloven”, siger han.

Reglerne er også ganske anderledes hos vores nordiske naboer. Både i Sverige, Norge og Finland må man stemme til parlamentsvalg så længe man ønsker, til trods for at man bor i udlandet. Er man blot statsborger i sit oprindelige land, så er der ingen tidsbegrænsning. Islændinge der bor i udlandet kan stemme i op til otte år, og derefter kan de søge om at få retten forlænget.

Europa-Kommissionen har flere gange kritiseret Danmark på dette område, senest i januar 2014. De mener, at det er problematisk, at EU-borgere mister deres stemmeret, blot fordi de bruger sin ret til fri bevægelighed og vælger at bosætte sig i et andet EU-land. Fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenester og kapital er netop en af grundpillerne det indre marked og EU. Kommissionen opfordrede til, at danskerne skal kunne bevare deres stemmeret, så længe de viser en interesse for det politiske liv i Danmark. Kommissionen henviste blandt andet til en nylig Eurobarometerundersøgelse om valgret. To tredjedele af de adspurgte i undersøgelsen mente, at man ikke bør miste sin ret til at stemme ved nationale valg i sit hjemland, blot fordi man bor i et andet EU-land.

Reglerne omkring stemmeret til Folketinget er imidlertid udelukkende et nationalt anliggende, og EU-Kommissionen kan derfor ikke tvinge Danmark til at lave lovændringer.

Udenlandskdanskere bidrager og bør ikke straffes
Foreningen Danes Worldwide, der repræsenterer danskere i udlandet, har stemmeret som en af deres mærkesager. De arbejder for, at alle danske statsborgere i udlandet skal kunne bevare stemmeretten i op til 10 år.

Generalsekretær Anne Marie Dalgaard mener, at det er urimeligt at udenlandsdanskerne mister deres demokratiske og politiske rettigheder. De bidrager også til det danske samfund, og bør ikke straffes: ”Når man er ude, er man med til at optjene en meget stor erfaring og netværk og til at booste Danmarks eksport til en lang række markeder rundt omkring i verden,” siger hun.

Dalgaard understreger, at majoriteten af udenlandsdanskerne faktisk vender hjem igen, og forklarer at de opretholder tilknytningen til Danmark. Ifølge Danmarks Statistik indvandrede i underkant af 22.000 danske statsborgere til Danmark i 2013, og 86 pct. af de danskere, der udvandrede i 1993, er flyttet tilbage til Danmark.

Umoderne grundlov er uhyre svær at få ændret
Dalgaard mener, at tiden er inde til at revurdere fortolkningen af valgloven, da meget har ændret sig de seneste år på det teknologiske og kommunikative område. I dag er det blevet meget lettere og mere almindeligt at arbejde i udlandet, rejserne er billigere, og udenlandsdanskerne læser nyheder om Danmark på nettet, lige meget hvor de befinder sig. ”Tiden har ændret sig, og det kunne være, at vi skulle lave en anderledes fortolkning af valglovens regler”, siger hun.

Men ifølge professor og grundlovsekspert Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet kan man ikke fortolke valgloven yderligere ved fx at indføre flere undtagelser til kravet om fast bopæl. Grænsen er nået, og man kan ikke gå længere uden at komme i strid med grundlovens bestemmelser: ”Vil man lave det om, så må man ændre grundloven”, siger han.

Albæk Jensen lægger sig dermed på linje med Valgretsudvalget fra 2003, hvor en gruppe jurister og embedsmænd konkluderede, at man ikke kan indføre flere undtagelser i valgloven, uden at komme på kant med grundloven. Han mener ikke, at det har nogen betydning, at samfundet ændrer sig med tiden: ”Det ændrer jo ikke ved, at grundloven har den samme ordlyd. Og den ændrer sig ikke ved, at tiden går. Det er i hvert fald min grundholdning. Det er i modsætning til fx den europæiske menneskerettighedskonvention, som hele tiden bliver nyfortolket i lyset af, hvordan samfundsudviklingen har været. Grundholdningen til det i Danmark er, at grundloven siger det, den siger,” siger han.

Det er imidlertid ikke en nem opgave at lave om på grundloven. Derfor er den kun blevet ændret fire gange, siden den blev vedtaget for første gang i 1849. Processen står beskrevet i § 88: Lovændringen skal vedtages af to folketing på hver sin side af et folketingsvalg. Derudover skal der udskrives en folkeafstemning, hvor mindst 40 pct. af alle de stemmeberettigede skal stemme ja til lovændringen. Folkeafstemningen skal afholdes senest et halv år efter, at ændringen er blevet vedtaget for anden gang.

Til trods for, at processen er besværlig, er der ingenting i vejen for at ændre grundloven til fordel for udenlandsdanskernes stemmeret: ”Man kunne i princippet godt pille den enkelte paragraf ud. Men traditionen i Danmark har været, at hvis vi skulle ændre grundloven, så lavede vi en gennemgribende revision af den”, siger Albæk Jensen. Grundloven blev sidst ændret i 1953, men da man i 2009 ændrede Tronfølgeloven, var man igennem samme procedure. Det er altså en svær – men ikke umulig – proces, som blot kræver tilstrækkelig politisk opbakning.

“Vi ville begejstret sige ja til en grundlovsændring”
Søren Espersen, grundlovsordfører fra Dansk Folkeparti, mener ikke, at udenlandsdanskerne burde miste deres stemmeret: ”Alle danske familier har en eller anden, der bor i udlandet,” siger han. ”Jeg har selv oplevet det på min egen krop, jeg boede 4 år i England, og kunne ikke stemme til nogen valg. Og det var stærkt frustrerende for mig, så jeg kan godt forstå, at folk er gale over det.

Espersen er imidlertid enig i fortolkningen om, at det er grundloven der skal ændres. Han ønsker ikke en grundlovskommission, der skal komme med flere forslag til en ny grundlov, men han er åben for at ændre grundloven til fordel for udenlandsdanskernes stemmeret: ”Vi er meget følsomme overfor det her, fordi vi vil ikke åbne til grundlovsdebat,” siger han og fortsætter: ”Men hvis det er et parti eller en regering, der foreslår, at man specifikt laver en grundlovsafstemning om det her ene emne, så ville vi begejstret sige ja.”

”I så fald skulle man ændre den ene del af grundloven, hvor der står, at man skal have bopæl i riget for at kunne være valgbar og for at stemme. Men ikke hvis noget som helst andet kommer med, og ingen kommission,” siger Espersen. Man skal imidlertid ikke forvente, at initiativet kommer fra Dansk Folkeparti: ”Vi ville ikke selv stille det forslag.”

Ét enkelt ændringsforslag vil åbne hele Pandoras æske
Venstres grundlovsordfører, Kristian Jensen, synes, at det er ærgerligt, at udenlandsdanskerne ikke har stemmeret. Men Venstre har heller ingen planer om komme med et ændringsforslag: ”Denne her sag kan ikke i sig selv begrunde det store arbejde, en ændring af grundloven kræver,” siger Jensen. ”Jeg ønsker ikke at åbne den Pandoras æske, som en helt ny grundlov vil være – med alle mulige krav fra forskellige partier om at indskrive en masse forskellige rettigheder. Jeg synes, grundloven er stærk, fordi den har nogle pligter og nogle frihedsrettigheder, men ikke en hel masse sociale rettigheder, der vil skifte med tidens politiske forandring. Derfor er jeg bekymret for at lave en grundlovskommission,” siger Jensen. Den samme holdning genspejles hos De Konservative og grundlovsordfører Tom Behnke, der ligesom Jensen bakker op om stemmeretten, men ikke om grundlovsrevisionen.

Grundlovsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, skriver: ”Jeg synes, det er rimeligt, at man har bopæl i Danmark, hvis man skal stemme her, og mener ikke umiddelbart, vi skal omforme den regel. Det vil være en anelse mærkeligt, hvis der sidder en stor gruppe danskere forskellige steder i udlandet, som skal have indflydelse på politikken i Danmark, når de ikke lever her til hverdag.”

Pernille Skipper, Enhedslistens grundlovsordfører, er mere åben for at udvide stemmeretten for udenlandsdanskerne: ”Det er rimeligt, at stemmeretten følger skattebetalingen. Men vi er åbne overfor at diskutere en længere tidsgrænse, så længere ophold ikke nødvendigvis betyder, at man mister stemmeretten. Vi mener klart, at der er behov for en revision af grundloven, men det er af hensyn til eksempelvis en klar adskillelse af kirke og stat, bedre sikring af sociale rettigheder m.v.”, skriver hun.

Det fremgår i regeringsgrundlaget “Et Danmark, der står sammen”, at regeringen ønsker en generel diskussion om grundloven. Men i et svar til Folketingets Retsudvalg den 10. November 2014 afviste justitsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil tage initiativ til en grundlovskommission, da regeringen vurderer, at det ikke er bred nok opbakning til dette i Folketinget på nuværende tidspunkt.

RÆSON ville også gerne have talt med grundlovsordførerne fra regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), samt ordføreren fra Liberal Alliance, men de har ikke svaret på vores henvendelse.

Edith Lauglo Endsjø er kandidatstuderende i Statskundskab på Københavns Universitet. Praktikant på DR2 Deadline fra februar’ 15. Hun er også uddannet faglig journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

[Foto: Panoramio]