Peter Hummelgaard vs. Rasmus Jarlov:  Hvem skal have magten?

Peter Hummelgaard vs. Rasmus Jarlov: Hvem skal have magten?

06.03.2015


Fra 8. til 12. marts er RÆSON på højskole. I samarbejde med Rødding Højskole afholder RÆSON kurset ‘Folket og Magten’, hvor landets politikere vil komme med deres bud på Danmarks fremtid, styrker og udfordringer. Blandt deltagerne er Holger K. Nielsen, Uffe Elbæk, Marie Krarup, Claus Hjort Frederiksen, Pelle Dragsted m.fl.

Åbningsdebatten søndag aften står mellem Rasmus Jarlov og Peter Hummelgaard. Her er Hummelgaards og Jarlovs indledende svar på et af debattens omdrejningspunkter.

HUMMELGAARD: DERFOR SKAL REGERINGEN GENVÆLGES

Af Peter Hummelgaard

Fordi ræset mod bunden på arbejdsmarkedet skal stoppes
Jeg er ikke i tvivl om, at det næste valg også bliver et valg om, hvilken retning vi som samfund vil bevæge os i. Det er derfor helt afgørende, at socialdemokrater og andre på den politiske venstrefløj gør sig klart, hvilke enorme udfordringer vi står over for. Det handler nemlig om kampen om et organiseret arbejdsmarked med gode løn- og arbejdsvilkår. Det er arbejdsmarkedets parter der skal forhandle sig frem til løsninger, men det er politikernes opgave at sikre et fair grundlag at forhandle ud fra. Den massive brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft har siden finanskrisen presset den danske arbejdsmarkedsmodel.

En af SR-regeringens, med hjælp fra SF og Enhedslisten, største sejre i denne valgperiode har været den massive indsats mod social dumping. ID-kort på byggepladserne, indsats mod ulovlig cabotage-kørsel, øget kontrol fra skattemyndigheder og arbejdstilsynet, øget fradrag for fagforeningskontingent. Alt sammen er tiltag, der skal tage kampen op imod social dumping, sikre fair vilkår på arbejdsmarkedet og forhindre et ræs mod laveste fællesnævner.

Fordi vi ikke ønsker et mere ulige Danmark
Siden 1980’erne er uligheden steget i det meste af den vestlige verden. Finankrisen har accelleret en udvikling der har været i gang i årtier. Konsekvenserne til at føle på, og det bliver dokumenteret igen-og-igen af Verdensbanken, IMF, OSCD m.fl. at ulighed er med til at begrænse den økonomiske vækst. Derfor er det en bunden opgave i en ny valgperiode at bekæmpe uligheden og det delte Danmark.

Den danske og skandinaviske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel et skoleeksempel på, hvordan man faktisk kan få kapitalismen til at arbejde for fællesskabets bedste. En stærk faglig organisering har sikret, at vækst- og velstandsstigninger også kommer lønmodtagerne til gavn.

Og en stærk velfærdsmodel har sikret en høj grad af omfordeling og investeringer i mennesker. Men begge modeller er under pres. Siden 1980’erne har liberalistiske ideer fået lov til at gennemsyre og langsomt slå sprækker i dette fundament. Men der er grund til at tro på disse modeller. For de virker.

Det kræver politiske beslutninger. Et stærkt velfærdssamfund, der investerer i mennesker. En stærk arbejdsmarkedsmodel, der giver lønmodtagerne muligheden for at kræve deres retmæssige andel, når det går godt på virksomheden. Og en aktiv bolig-, uddannelses- og integrationspolitik, der modarbejder den opsplitning af Danmark, som vi ser i disse år.

Fordi en S-ledet regering skal skabe tryghed
Da Trygfonden sidste år udsendte sin ”Tryghedsmåling”, kunne man sort på hvidt læse, at utrygheden i hverdagen har været stigende de seneste år. Hver fjerde dansker er utryg ved, om de kan holde til at arbejde helt til pensionsalderen. 34 pct. af danskerne er utrygge ved, om de kan klare en uventet økonomisk udgift på 8.000 kr.

Spørger man blandt de lavest lønnede og kortest uddannede, dem finder man i Fagforbundet 3F, så mener et flertal af medlemmerne at deres børn kommer til at opleve en fremtid med færre muligheder end de selv har haft. Det er historisk – og ikke på den positive måde.

Det er åbenlyst for enhver, at den stigende utryghed rammer hårdt på livskvaliteten hos den enkelte og i familien. Det behøver man ikke kunne lægge to og to sammen for at kunne se. Men den stigende utryghed koster også arbejdspladser og velstand og har bidraget til at låse os fast i krisen.

En katastrofal dagpengereform fra 2010 har øget utrygheden massivt. Regeringen, med S i spidsen, har løbende lagt redningskranse ud til udfaldstruede dagpengemodtagere. Men det er slet ikke nok. Der er brug for et nyt dagpengesystem, der øger trygheden for danskerne.

JARLOV: DERFOR SKAL DE BORGERLIGE HAVE MAGTEN IGEN

Af Rasmus Jarlov

Desværre fører den borgerlige blok nok primært i meningsmålingerne i øjeblikket, fordi folk er trætte af regeringen. Vælgerne har ikke tilgivet de mange løftebrud og straffer derfor Socialdemokraterne. Det har egentlig ikke så meget at gøre med en længsel efter at få de borgerlige tilbage.
Jeg må gøre den indrømmelse, at jeg faktisk er enig med vælgerne i, at alt ikke bliver godt, bare vi får en borgerlig regering. Den borgerlige lejr skal gøre det bedre end sidst, vi havde magten. Jeg håber, der kommer mange friske kræfter til i de borgerlige partier, så vi ikke bare gentager VKO-tiden. (Jeg har tidligere skrevet om, hvad der skal gøres bedre). Selvom det sikkert virker selvpromoverende, er en vigtig forudsætning for, at det kommer til at ske, at Liberal Alliance og Konservative kommer til at fylde mere i den blå blok.
Hvis det sker, er der dog en vis grund til optimisme, og en borgerlig regering vil da kunne gøre følgende bedre end den nuværende regering:

Stram udlændingepolitik: Regeringen har lempet udlændingepolitikken minimum 31 gange. Vi kommer aldrig til at få en stram udlændingepolitik med Radikale, SF og Enhedslisten ved roret. De nægter at forholde sig til, at vi er ved at have et etnisk opdelt klassesamfund, fordi vi i de sidste 30-40 år har taget imod alt for mange mennesker, som ikke har hverken kulturelle eller arbejdsmæssige forudsætninger for at fungere i Danmark. Det er en katastrofe, der skal stoppes, og det er udelukkende i den borgerlige lejr, man finder viljen til det.

Mindre offentlig sektor: Selvom Dansk Folkeparti stritter voldsomt imod, så er der stort flertal i den borgerlige lejr for at få stoppet væksten i de offentlige udgifter. Det er borgerligt hjerteblod, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at Danmark får styrket sin konkurrenceevne. Det kræver mådehold med de offentlige udgifter, så skatterne kan sættes ned, og det er borgerlige partier trods dårlige resultater i 00’erne mere disponeret for. Hvorvidt det vil lykkes for os, vil afhænge fuldstændig af magtforholdene i den blå blok, men jeg bevarer optimismen og håber af denne grund på et stærkt valg til K og LA.

Hårdere kurs overfor kriminalitet: Danmark vil under en borgerlig regering få en mere konsekvent retspolitik. Vi er hårdere på dette område, og det er der brug for. Danmark er i dag desværre kendt som et land, hvor det er nemt og billigt at begå indbrud. Det skal der sættes ind overfor, ligesom der skal sættes ind overfor vold og især overfor islamistiske ekstremister. De skal ud. Så håber jeg til gengæld, vi kan blive enige om at droppe fotovognene, og at vi holder fast i danskernes frihedsrettigheder, så vi ikke indfører et overvågningssamfund og får rullet bla. nogle af SKAT’s meget vidtgående beføjelser overfor borgerne tilbage. ■

ILLUSTRATION: Pressefoto