Pernille Skipper: 9/11 afslørede en uhyggelig vilje til at gøre store indhug i demokratiet. Det må ikke gentage sig

Pernille Skipper: 9/11 afslørede en uhyggelig vilje til at gøre store indhug i demokratiet. Det må ikke gentage sig

14.01.2015


“Jeg kan godt være enig i, at vi tester demokratiet. Angrebene d. 11. september 2001 i USA afslørede en uhyggelig vilje til at gøre store indhug i det demokrati, man satte sig for at forsvare. Også i Danmark. Og vi kæmper stadig med overvågning, hemmelige retssager og meget andet, som blev indført i den nærmest panikagtige tilstand, der opstod. Det må ikke gentage sig”

Artiklen er et af en række interviews RÆSON har udført i kølvandet på Charlie Hebdo. Svarene fra politikere og kommentatorer samles her, efterhånden som vi modtager dem.

Af RÆSONs chefredaktion.


RÆSON: “Med det angreb vi har set i Paris nu – og med den terrorrisiko, der er omkring Danmark – så er der ikke plads til at være naive mere”, fastslog Mette Frederiksen igår [EB] og idag konkluderede hun efter at have mødt sine justitsministerkolleger i Paris: “Der er ingen bagkant for, hvor langt vi kan gå i kampen mod terror” [Berlingske]. Har hun ret i disse to udsagn?
PERNILLE SKIPPER, EL: Selvfølgelig skal vi ikke være naive, når det kommer til terrorisme og ej heller den dybt reaktionære politiske ideologi, der ligger bag angrebene i Paris. Det er faktisk et lidt mystisk udsagn, for det antyder næsten, at nogen skulle tage let på det, der skete. Men selvfølgelig er der en bagkant. Og selvfølgelig er den bagkant da vores frihed, demokrati og grundlæggende rettigheder. Det er jo alt det, vi forsøger at beskytte, når vi bekæmper terrorisme og den ekstremisme og totalitære samfundssyn, der ligger bag.

RÆSON: “Demokratiet [er] sat på prøve […] Det er nu det frie, åbne samfund skal vise sit format” skriver Mads Kastrup i Berlingske idag: “Jeg håber, epilogen bliver mere lovende for det frie, åbne samfund og de almene frihedsrettigheder end prologen har været. At Pia Kjærsgaard forstår, at nødret er det modsatte af det, hun hævder at ville forsvare”. Har Kastrup ret i, at demokratiet er sat på prøve? Hvis ja, på hvilke konkrete områder mener du vi går/risikerer at gå for langt?
SKIPPER: Jeg kan godt være enig i, at vi tester demokratiet. Angrebene d. 11. september 2001 i USA afslørede en uhyggelig vilje til at gøre store indhug i det demokrati, man satte sig for at forsvare. Også i Danmark. Og vi kæmper stadig med overvågning, hemmelige retssager og meget andet, som blev indført i den nærmest panikagtige tilstand, der opstod. Det må ikke gentage sig. Demokratier er kendetegnet ved at sætte grundlæggende rettigheder før alt andet, fordi friheden sættes før alt andet. Vi skal selvfølgelig lære, men vi må ikke begynde at kaste penge og beføjelser efter efterretningstjenester i ren vildskab, fordi vi alle sammen er bange. Helt konkret kan vi jo eksempelvis se, hvordan både EU og Danmarks egen justitsminister forsøger at bruge angrebet til at påpege behovet for øget overvågning af ganske almindelige mennesker.

RÆSON: Kan du her og nu pege på konkrete områder, hvor det står klart at lovgivningen både kan og bør skærpes? Er disse skærpelser i givet fald uproblematiske – eller må man konstatere, at disse skærpelser udgør en reduktion af frihed og demokrati?
SKIPPER: Det er muligt, at der er sket fejl i Frankrig, som vi også bør lære af i Danmark, og det skal vi holde øje med. Men jeg mener, at det er useriøst at forsøge at evaluere på en skrækkelig begivenhed, som vi endnu ikke har alle oplysninger omkring.

RÆSON: Hvordan bør vi afgøre, hvilke frihedsrettigheder (om nogen) det danske samfund aldrig må gå på kompromis med?
SKIPPER: Man kan ikke gradbøje grundlæggende frihedsrettigheder eller graduere dem. Det er netop forskellen på menneskerettigheder og andre love: menneskerettigheder og grundlovssikrede frihedsrettigheder er ukrænkelige, og bør ikke ændres alt efter følelserne hos et givent politisk flertal. Jeg synes, at det er foruroligende, at der faktisk er politikere, der stiller sig til dommer over, hvilke frihedsrettigheder, der gælder mest og mere for nogle end for andre.

ILLUSTRATION: Pressefoto