Nikolaj Villumsen: Er demokratiet i Europa sat ud af kraft? Syriza vil lade erhvervslivet betale – EU siger nej

Nikolaj Villumsen: Er demokratiet i Europa sat ud af kraft? Syriza vil lade erhvervslivet betale – EU siger nej

29.06.2015


Syriza vil lade firmaerne betale for gældsafdragelsen – men EU og IMF kræver, at man sender regningen til lønmodtagere og pensionister. Det er dét, kampen i virkeligheden handler om: Politik – ikke økonomi.

KOMMENTAR af Nikolaj Villumsen, MF (EL)

Der er ikke noget, EU-eliten frygter mere end en folkeafstemning. Erfaringerne fra Danmark, Irland, Frankrig og Holland taler deres tydelige sprog. Befolkningerne fravælger gang på gang centralisering og nyliberalisme. Det vil grækerne formentlig også gøre på søndag og det bekymrer den politiske elite i EU.

Følger man de danske medier er den nye græske regering umulige at samarbejde med. Men realiteten er en anden: At EU og IMF ikke har ønsket at løse problemerne i Grækenland. Gang på gang er kompromisforslagene i de sidste seks måneder fra den nye græske regering blevet afvist. I modsætning til hvordan det ofte fremstilles er konflikten er ikke om grækerne vil afbetale gælden eller ej. Den græske regering HAR fremlagt forslag, der sikrer budgetoverskud og gældsafbetaling ved at hæve selskabsskatten. Det har EU og IMF afvist og i stedet insisteret på at lade pensionister og lønmodtagere betale regningen. Konflikten handler med andre ord ikke om økonomi, men om politik. Målet for EU har i stedet været en ydmygelse af grækerne

Skal sparepolitikken fortsættes skal grækerne knuses. Ellers vil befolkningerne i Spanien, Irland og andre hårdt kriseramte lande med stor sandsynlighed følge i de græske fodspor og stemme imod sparepolitikken ved de kommende valg. I Madrid var tusinder allerede på gaden lørdag aften til støtte for grækerne.

 

Skal sparepolitikken fortsættes skal grækerne knuses. Ellers vil befolkningerne i Spanien, Irland og andre hårdt kriseramte lande med stor sandsynlighed følge i de græske fodspor
____________________

 

UDSKRIVELSEN AF EN FOLKEAFSTEMNING skabte forundring i Bruxelles, men er ganske logisk. Den græske regering er valgt på et løfte om at gøre op med sparepolitikken og forhandle en ny aftale om en realistisk afbetaling af gælden med EU og IMF. Det har vist sig at være umuligt. Tsipras har valgt at besvare afpresningspolitikken med demokrati. Et fornuftigt, men også modigt valg. Alternativet var underkastelse.

Folkeafstemningen vil give den græske regering et nyt mandat. Selv anbefaler både Syriza og regeringspartneren De Uafhængige Grækere et nej. Hvis grækerne følger rådet og stemmer nej er det langt fra usandsynligt at landet vil blive smidt ud af euroen. Det kan få drastiske konsekvenser for ikke bare Grækenland, men hele økonomien i EU og for euroen. De økonomiske chokbølger vil medføre et finansielt pres på andre kriseramte eurolande og det skaber bekymring i Lissabon, Madrid og Paris. For Danmark kan tumulten betyde tab af arbejdspladser.

Der er ingen tvivl om at Grækenland aldrig skulle have været med i euroen. Landet har tabt massivt i konkurrenceevne på den fælles valuta og er blevet forgældet til op over begge ører. Tyske og franske banker spekulerede i at låne de uansvarlige græske konservative og socialdemokratiske regeringer milliarder. Regningen er skatteborgerne blevet sat til at betale. Men det er ikke grækerne, der får gavn af hjælpemilliarderne fra EU – for 90 procent EU-pengene går direkte til de franske og tyske banker.
Således er det de europæiske skatteborgere endnu engang blevet sat til at redde de uansvarlige banker.

 

Der er ingen tvivl om at Grækenland aldrig skulle have været med i euroen
____________________

 

HVIS EU-LEDERNE MENER deres snak om solidaritet seriøst bør de tilbyde grækerne en ordnet udtræden af euroen. Indtil videre holder de dumstædigt fast i europrojektet og håber afpresningen hjælper. Det virker ikke på en græsk befolkning, der de sidste år har gennemgået en humanitær katastrofe.

Resultatet er svært at forudsige, men om kort tid kan Europa se meget anderledes ud. En drastisk reduceret eurozone, hvor Grexit trækker Portugal, Spanien, Italien og måske sågar Frankrig med sig, og et England, hvor befolkningen vælger at melde sig ud. Det er ikke urealistiske scenarier.

 

En drastisk reduceret eurozone, hvor Grexit trækker Portugal, Spanien, Italien og måske sågar Frankrig med sig, og et England, hvor befolkningen vælger at melde sig ud. Det er ikke urealistiske scenarier
____________________

 

EU-politikken vil uden tvivl komme til at spille en central rolle i de kommende måneder. Mens Løkke forbereder danskerne på en folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet i december gør Podemos i Spanien og venstrefløjen i Irland sig klar til indtage regeringskontorerne efter de kommende parlamentsvalg. Europa er i forandring – for det er ikke kun Corydon og de danske socialdemokrater, der har brændt fingrene på nødvendighedens politik. I Grækenland er socialdemokraterne praktisk talt imploderet mens de i Holland, Spanien og Irland overhales af venstrefløjen. Stolene brænder under den politiske elite i EU – og udfordringen kommer både fra venstre og fra højre.

En af gevinsterne ved at lade EU styre økonomien var, at eliten slap for at høre på vælgerne fra valg til valg. Realiteten er, at befolkningerne ikke vil finde sig i at blive holdt udenfor. Der er panik i Bruxelles – og det er med god grund. ★

 

Der er panik i Bruxelles – og det er med god grund
____________________