Messerschmidt om terrorbekæmpelse efter Charlie Hebdo: Vi behøver ikke ændre lovgivningen – bare bruge den, vi har

Messerschmidt om terrorbekæmpelse efter Charlie Hebdo: Vi behøver ikke ændre lovgivningen – bare bruge den, vi har

14.01.2015

.

Artiklen er et af en række interviews RÆSON har udført i kølvandet på Charlie Hebdo. Svarene fra politikere og kommentatorer samles her, efterhånden som vi modtager dem.

Af RÆSONs chefredaktion.


RÆSON: “Med det angreb vi har set i Paris nu – og med den terrorrisiko, der er omkring Danmark – så er der ikke plads til at være naive mere”, fastslog Mette Frederiksen 10. januar, og dagen efter konkluderede hun efter at have mødt sine justitsministerkolleger i Paris: “Der er ingen bagkant for, hvor langt vi kan gå i kampen mod terror” [Berlingske]. Har hun ret i disse to udsagn?
MORTEN MESSERSCHMIDT (MEP), DF: Naturligvis er der en “bagkant”. Vi skal netop bevare vores frihedssamfund og satse på at forsvare det mod overgreb fra alle, som ønsker at undergrave det. På langt sigt skal der dog forebygges i stedet for at behandles.

RÆSON: “Demokratiet [er] sat på prøve […] Det er nu det frie, åbne samfund skal vise sit format” skriver Mads Kastrup i Berlingske idag: “Jeg håber, epilogen bliver mere lovende for det frie, åbne samfund og de almene frihedsrettigheder end prologen har været. At Pia Kjærsgaard forstår, at nødret er det modsatte af det, hun hævder at ville forsvare”. Har Kastrup ret i, at demokratiet er sat på prøve? Hvis ja, på hvilke konkrete områder mener du vi går/risikerer at gå for langt?
MESSERSCHMIDT: Demokratiet er allerede sat på prøve: Af kræfter, som hader vestlige værdier, ytringsfrihed og humor. Det er slet ikke til diskussion. Formelt har vi ytringsfrihed, men reelt har vi ikke, når aviser og meningsdannere helt pr. automatik – og ofte ubevidst – anvender selvcensur. Ytringsfriheden er kun noget værd, når den bliver forsvaret af nationen. Ellers overlader man folk til jungleloven, og her er det de voldsparate kræfter, der sejrer.

RÆSON: Kan du her og nu pege på konkrete områder, hvor det står klart at lovgivningen både kan og bør skærpes? Er disse skærpelser i givet fald uproblematiske – eller må man konstatere, at disse skærpelser udgør en reduktion af frihed og demokrati?
MESSERSCHMIDT: Vi behøver ikke ændre lovgivningen. Vi skal bare udnytte den eksisterende lovgivning. Hvis vi anvendte gældende lovgivning, kunne vi for længst have:
– Forbudt Hizb-ut-Tahrir under henvisning til Grundlovens paragraf 71 om foreninger, der støtter, eller opfordrer til, vold.
– Have lukket Grimhøjmoskeen med samme henvisning og dermed udgået rekrutteringen af 22 af 27 terrorister fra det østjyske område
– Kørt nul-tolerance-politik over for indvandrerbander, fanatiske imamer og organisationer ved at stresse dem på samme måde som andre “mafia-grupper” som rockerne. Gennem SKAT, lokalplaner og meget andet.
– Have retsforfulgt “hellige mordere”, som drager i kamp i Syrien og Irak og dermed modvirker danske interesser – det er landsforræderi.
– Have frataget statsborgerskaber og opholdstilladelser fra indvandrere, som støtter og medvirker aktivt til Islamisk Stats forbrydelser – og herefter få dem i Schengen-registret, så de ikke længere kan færdes i Schengen-området.
– Have genindført en fysisk grænsekontrol og øget kontrol

RÆSON: Hvordan bør vi afgøre, hvilke frihedsrettigheder (om nogen) det danske samfund aldrig må gå på kompromis med?
MESSERSCHMIDT: Meget enkelt. Grundloven skal overholdes.

ILLUSTRATION: Pressefoto [Europa-Parlamentet]