Margrete Auken:  Nu må EU forstå, at det ikke er perspektivløs nedskæringspolitik, der er brug for

Margrete Auken: Nu må EU forstå, at det ikke er perspektivløs nedskæringspolitik, der er brug for

07.01.2015


RÆSON: Mandag faldt den amerikanske børs, tirsdag fulgte Asien med ned, onsdag morgen har man – som forventet – konstateret at priserne falder i Europa – for første gang siden finanskrisen. Er der en reel risiko for en ny global nedtur?
MARGRETE AUKEN (MEP, SF): Ja, det er der da. De store udfordringer er stadig til stede, og på trods af finanskrisens katastrofale hærgen, er det lykkes finanslobbyisterne at tale mange politikere fra at handle. Det seneste eksempel er Europa-Kommissionens forslag om nu helt at droppe opsplitning af bankernes investeringsgrene fra almindelig bankvirksomhed.

RÆSON:Er der en risiko for en længere periode med deflation (faldende priser) og dermed en forværring af krisen i Europa?
AUKEN: Hvis vi i Europa ikke får sat gang i den grønne omstilling med massive investeringer i grønnere energiproduktion, infrastruktur og cirkulær økonomi, vil vi bare fortsætte ad de nedtrådte spor som måske lige hurtigt kan føre til en lettelse, men på lidt længere sigt leder kloden ud over klimakanten.

RÆSON: Er ECB’s optakt til quantitative easing beviset på, at EU’s austerity-politik har slået fejl?
AUKEN: Nedskæringspolitikken har fra starten af været katastrofal, særligt i de sydlige europæiske lande hvor man ikke samtidig har gjort noget for at sætte gang i hjulene. Det har allerede nu alvorlige konsekvenser for de mange uden arbejde, og vi ser tiltagende fattigdom i mange europæiske lande. Når man i EU privatiserer profitten og lader skatteborgerne betale regningen, er vi åbenlyst på afveje.

RÆSON: Jeppe Kofod (RÆSON dd) insisterer på at den danske regering har fulgt den rigtige politik for at afbøde krisen og sikre arbejdspladser – og understreger: “Junckers vækstpakke var en god start. Men initiativer fra EU kan aldrig stå alene. Medlemslandene er nødt til at deltage aktivt og selv bidrage med reformer og initiativer på nationalt plan [..] medlemslandenes aktive deltagelse er en forudsætning for, at EU’s økonomiske tiltag vil have en effekt”. Har han ret?
AUKEN: Den danske regering har på rigtigt vis sat gang i hjulene med store anlægsprojekter, fx togfonden, der over det næste årti blandt andet skal elektrificere det danske jernbanenet. Men der er behov for flere investeringer i klimatilpasning af det danske samfund, ligesom det samme er nødvendigt i resten af EU. Junckers investeringsplan er god, hvis den designes rigtigt. Men ambitionsniveauet er meget lavt og mange af investeringsprojekterne er helt i skoven, fx støtten til gammeldags (og hundedyr) atomkraft og kulproduktion.

RÆSON: ECB-chef Draghi har i sidste uge signaleret, at banken måske allerede i januar vil trykke penge for at købe finansielle produkter, og dermed sætte gang i den sløve europæiske økonomi (quantitative easing). Markederne regner med at det finder sted. Men den tyske Bundesbankchef Jens Weidmann har i december offentligt sat spørgsmålstegn ved effekten af et sådant indgreb og talt frygten for deflation ned. Hvem har ret – Draghi eller Weidmann?
AUKEN: Det må tiden jo vise, men på trods af en meget aktivistisk europæisk centralbank står vi stadig midt i moradset. Skal EU virkelig ud af krisen, så har vi brug for en ‘Green New Deal’ – det viser historien os.

RÆSON: Den nye EU-kommission lancerede i slutningen af 2014 en storstilet vækstpakke. Hvis væksten fortsat skuffer, er det utænkeligt at der enten på fælleseuropæisk eller nationalt niveau vil blive eksperimenteret med alternativer til austerity?
AUKEN: Junckers investeringsplan er jo tegnet på det modsatte, men indtil videre er planen mest udtryk for ønsketænkning om at få den private kapital i gang end et konkret økonomisk boost i Europa.

RÆSON: En unavngiven kilde i den tyske regering signalerede forleden til Der Spiegel, at Tyskland nu mener Euroen kan overleve en græsk exit. Hvad vil Grækenlands exit indebære? Hvorfor er situationen i givet fald anderledes idag end i 2012?
AUKEN: Grækenland skal forblive en del af Euroen. Alt andet ville være et fatalt nederlag for det europæiske fællesskab, og det vil næppe hjælpe Grækenland til at komme på fode.

RÆSON: Lederen af venstrefløjspartiet Syriza, Alexis Tsipras, lover vælgerne at han kan genforhandle kravene fra den såkaldte Trojka. Det nye spanske parti Podemos (Vi kan, red.) protesterer også mod nedskæringspolitikken. Vil der være nogen forståelse hos EU (Tyskland?) for ønsket om at moderere reformerne?
AUKEN: Ja, nu må EU forstå, at det ikke er perspektivløs nedskæringspolitik, der er brug for.

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto [foto: Europa-Parlamentet]