Kasper Møller Hansen: Valget kommer til september – der har regeringens reformer haft størst effekt

Kasper Møller Hansen: Valget kommer til september – der har regeringens reformer haft størst effekt

15.04.2015


”Regeringen vil selvfølgelig helst udskrive valg på et tidspunkt, hvor de reformer, de har gennemført siden valget i 2011, har haft størst effekt. Hvis de stadig tror på opsving og fremgang, hvilket nøgletallene også peger på, så vil det se bedre ud til september. Derfor vil de vente med at udskrive valget. Det er mit bedste bud.” Sådan siger valgforsker Kasper Møller Hansen til RÆSON.

INTERVIEW af Simon Kærup

Hvordan er rød blok aktuelt positioneret i forhold til valget?
Kasper Møller Hansen: Rød blok oplever i øjeblikket fremgang. Denne fremgang er baseret på nogle positive økonomiske nøgletal. Forbrugertilliden er den højeste siden 2007, erhvervslederne er optimistiske, vi har lave renter – og antallet af hushandler er stigende. På den måde peger mange økonomiske nøgletal i den rigtige retning. Regeringen står derfor i en situation, hvor de kan fortælle vælgerne om økonomiens opsving. Det er det, vi nu kan se. Regeringen udnytter enhver lejlighed til at fortælle, hvordan deres reformtiltag har haft positiv effekt på dansk økonomi. Men denne styrke eller positive effekt er ikke nødvendigvis selvforstærkende.

RÆSON: Hvordan kan det være?
Kasper Møller Hansen: Forskningen viser, at vælgerne ikke nødvendigvis belønner en regering, når noget går godt. Vælgere er meget bedre til at straffe. Vælgerne straffer og belønner asymmetrisk. Derfor er det ikke givet, at vælgerne belønner regeringens budskab om økonomisk fremgang. Dette er en klar udfordring for regeringen.

RÆSON: Hvordan vil rækken af ministre være en fordel i valgkampen for rød blok?
Kasper Møller Hansen: Det er en stor fordel at føre valgkamp med erfarne og højtprofilerede folk. Regeringen vil gå til valg med en række ministre, som har erfaring og gennemslagskraft. Det kan de udnytte – der bliver alt andet lige lagt mere mærke til en minister end en folketingskandidat. Ser vi på hele rød bloks persongalleri, leverer alle partierne gode debattører og politikere. Det er et momentum, som rød blok kan drage fordel af under vælgermøderne rundt om i landet.

RÆSON: Socialdemokratiet oplever i øjeblikket de bedste meningsmålinger siden valget i 2011, og rød blok ligger omkring 47 procent. Samtidig har regeringen kommunikeret ansvarlighed, opsving i økonomi og stram udlændingepolitik. Hvorfor tøver Thorning med at udskrive valg?
Kasper Møller Hansen: Hvorfor skulle hun udskrive vælg, når tingene går bedre og bedre? Hun kan ligeså godt vente, til opsvinget har haft mest mulig effekt. Henover sommeren vil vælgerne øge privatforbruget og begynde at se mere positivt på fremtiden. Derved kan finansministeriet justere forventningerne til dansk økonomi og fremlægge en langt mere positiv finanslov. Og det er smart. Regeringen vil selvfølgelig helst udskrive valg på et tidspunkt, hvor de reformer, de har gennemført siden valget i 2011, har haft størst effekt. Hvis de stadig tror på opsving og fremgang, hvilket nøgletallene også peger på, så vil det se bedre ud til september. Derfor vil de vente med at udskrive valget. Det er mit bedste bud.

SF og Alternativets afgørende roller

RÆSON: SF har gennemlevet nogle svære år. Hvordan ser du på SF’s rolle i forhold til et eventuel genvalg af regeringen?
Kasper Møller Hansen: SF skal genfinde deres hjemmebane og komme med værdipolitiske udspil i forhold til miljø- og integrationsspørgsmål. Det kan gavne hele blokken. SF trækker nok ikke vælgere over midten, men med en relancering af de klassiske SF-dagsordner kan de rykke stemmer fra Enhedslisten og forbedre styrkeforholdet internt i rød blok.

RÆSON: Marginaler afgjorde valget i 2011. Løkke manglede 8000 stemmer – så havde han fortsat siddet med nøglerne til statsministeriet. Hvordan vil Alternativets stemmeandel være afgørende for valgresultatet?
Kasper Møller Hansen: Alternativet står i øjeblikket til 1,8 procent af stemmerne. Derfor kan Alternativet ende med at være helt afgørende. Det kan der ikke herske tvivl om. Hvis de nuværende meningsmålinger holder, vil 1,8 procent af stemmerne være spildt. Samtidig peger flere målinger på, at Alternativet trækker deres stemmer direkte fra rød blok. Derfor vil det være røde mandater, som går tabt. Det kan være katastrofalt for regeringen. Langt under 1 procent af stemmerne var afgørende ved sidste valg, og her ligger Alternativets egen strategiske udfordring. Alternativet skal have knust fortællingen om, at de kan medvirke til at bringe Lars Løkke til magten. Det kan de faktisk gøre ganske simpelt: De skal vise vælgerne meningsmålinger, hvor de er kommet pænt over spærregrænsen og kommunikere, at der ikke vil gå stemmer til spilde. Det kan have en forstærkende effekt og måske endda være med til at hente stemmer over midten.

RÆSON: Har Alternativet en stor chance for at komme ind?
Kasper Møller Hansen: Nej. Det tror jeg ikke. Jeg stoler på meningsmålingerne, og de plejer at være ret præcise. Lige nu er der ingen tvivl: Der skal langt flere intellektuelle proteststemmer for at sikre dem adgang.

RÆSON: Kan man blankt afvise deres mulighed for at komme ind alene på disse statistikker?
Kasper Møller Hansen: Nej, selvfølgelig ikke. Man er nødt til at tage en række forbehold, for forskningen viser, at små partier har en tendens til at få større opbakning under valgkampe. Heri ligger Alternativets chance for succes. Studier af meningsmålinger viser nemlig også, at positive meningsmålinger er selvforstærkende. Så hvis Alternativet i en enkelt måling eller to når over spærregrænsen og får yderligere momentum, vil de kunne trække ekstra stemmer til. Men det er mit bedste bud, at de ikke kommer ind. Og netop derfor vil de kunne være den helt store joker i valgkampen. Såfremt de ikke når over spærregrænsen, vil alle stemmer på Alternativet trække afgørende stemmer fra rød blok. De kan simpelthen afgøre valget.

RÆSON: Vil du ligefrem blive overrasket, hvis de kommer ind?
Kasper Møller Hansen: Ja – tallene taler et tydeligt sprog. Min opgave som forsker er ikke at gætte, men at drage konklusioner ud fra den tilgængelige data. Og den viser altså, at de ikke kommer ind.

Valgkampens største temaer

RÆSON: Hvordan er blå blok aktuelt positioneret i forhold til valget?
Kasper Møller Hansen: Blå blok har en hel række erfarne folk med tidligere ministererfaring. Personer, som vil være en fordel under valgkampen. Blandt disse tæller Brian Mikkelsen, Lars Løkke, Anders Samuelsen, Inger Støjberg og en række andre. Samtidig har Dansk Folkeparti nogle stærke profiler i toppen. Men når vi når længere ned i rækkerne hos DF, står de meget meget svagt. Det kan samtidig blive Dansk Folkepartis helt store udfordring: DF kan næppe stille med stærke folk til hvert eneste vælgermøde. På den måde har deres fremgang en slagside – de mangler simpelthen rå talentmasse, fordi mange uprøvede kræfter står til at komme ind. Når det så er sagt, så står blå blok bestemt også med topmotiverede og erfarne politikere. Men til forskel fra rød blok har flere af disse folk været væk fra de brede medier i et længere stykke tid.

RÆSON: Hvilke temaer vil blå blok bruge i valgkampen?
Kasper Møller Hansen: Normalt har blå blok ejerskab på den økonomiske dagsorden. Men nu har de tabt noget af det ejerskab. Det er ikke længere en sikker vinder for dem. Og på indvandrerspørgsmålet er Socialdemokraterne og regeringen kommet rigtigt godt med – selv om Dansk Folkeparti nok stadig har ejerskab på det spørgsmål i den brede befolkning.

RÆSON: Hvad bliver valgkampens store tema?
Kasper Møller Hansen: Det helt store tema bliver velfærdsstatens størrelse. Altså diskussion om nulvækst eller vækst i det offentlige. Hele dette tema får afgørende betydning for skolelærer, pædagoger, sygeplejesker mv. Velfærdsdagsordenen vil fylde mere og mere i medierne. Særligt efter at valget er udskrevet.

RÆSON: Bliver splittelsen på netop dette spørgsmål ikke en udfordring for blå blok?
Kasper Møller Hansen: Nej, det tror jeg egentligt ikke. Lars Løkke snakker godt nok om nulvækst – men han har også sagt, at der vil være mulighed for at forhandle om nogle andre penge. På den måde giver han Dansk Folkeparti en udstrakt arm. Dansk Folkeparti kan dermed veksle et ja til finansloven med en række symbolske mærkesager, for eksempel forhøjelse af ældrechecken eller etablering af grænsebomme, som vi så det sidst. Således kan V og DF eftergøre parløbet fra 00’erne.

RÆSON: Men hvordan kan de Konservatives ultimative krav om nulvækst forenes med DF’s ambitioner om 0,8 procents vækst?
Kasper Møller Hansen: Der er bestemt knuder på tråden, men jeg tror ikke, at splittelsen vil være afgørende. Parterne i blå blok vil enes om det til sidst. Der er jo altid uenigheder at forene – sådan er det også med den nuværende regering. Når det så er sagt, bliver det spændende, om de kan holde splittelsen nede under valgkampen.

RÆSON: Her rammer vi en af de udfordringer, en ny blå regering vil stå overfor?
Kasper Møller Hansen: Ja – hvordan vil de fortsætte reformsporet og samtidig sikre vækst til de private arbejdspladser? Løsningen på den problemstilling bliver et centralt spørgsmål. Hvordan vil de fremtidssikre velfærdsstaten, sikre pensionssystemet og samtidig skabe vækst? Det er nogle uhyre vanskelige politiske diskussioner. På den måde er det stadigvæk de store svære spørgsmål, en kommende regering skal tage fat på.

Kasper Møller Hansen (f. 1973) regnes for en af landets førende valgforskere. Han er professor i almen og komparativ statskundskab på Københavns Universitet.
Simon Kærup (f. 1981) er redaktør på RÆSON og uddannet i politisk kommunikation & ledelse fra CBS. Han skriver primært om dansk og international politik og har tidligere arbejdet på Christiansborg. Freelancer for dagbladet Information.