Josephine Fock: Er det reelle formål med L62 at skræmme flygtningene væk?

Josephine Fock: Er det reelle formål med L62 at skræmme flygtningene væk?

24.11.2015


Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at en retsstat som Danmark skal møde mennesker på flugt med vilkår, der kan minde om retssikkerheden i de lande, de flygter fra. Ændringen af udlændingeloven – L62 – er så langt ude af proportioner, at man ved gennemlæsningen får indtrykket af, at aftalepartierne har haft travlt med at overbyde hinanden i stedet for at forhandle et fornuftigt og afbalanceret forslag på plads.



KOMMENTAR af Josephine Fock, Gruppeforkvinde og retsordfører, Alternativet


I FREDAGS vedtog et markant flertal i folketinget bestående af V, DF, LA, K og S en ændring af Udlændingeloven (L62), der tilsidesætter helt grundlæggende elementer i retssamfundet. Som nyt medlem af folketinget og med en baggrund som jurist, må jeg indrømme, at det har været en proces, der har gjort indtryk, og som i den grad har givet stof til eftertanke.

PERSONLIGT ANERKENDER JEG fuldt ud de udfordringer, som myndighederne står overfor i en tid, hvor vi oplever en verden i den største ubalance siden Anden Verdenskrig. Der er mere end 60 millioner mennesker på flugt – fra krig, sult og fattigdom. Udgjorde disse flygtninge én befolkning ville de være det 24. største land i verden. Som en del af denne verdens(u)orden er det klart, at vi også i Danmark må tilpasse os, så vi på bedste vis kan yde vores bidrag. Det er mit indtryk, at vores politi og øvrige myndigheder var presset i starten af september, og det er jeg helt åben for, at vi må finde gode løsninger på. Ingen – hverken flygtninge, myndigheder eller nogen som helst andre – er tjent med forhold, hvor myndighederne er overbelastede. Det tror jeg sådan set kun de færreste kan være uenige i. I sådan en situation synes jeg, at det er ministerens opgave at samle alle folketingets partier og indgå en bredt funderet aftale, der helt lavpraktisk løser den konkrete udfordring uden at skabe unødig dramatik.

Netop derfor virker det også så voldsomt på mig, at regeringen og aftalepartierne har følt sig nødsaget til at gå så vidt, som de har gjort med vedtagelsen af L62. Loven er helt ude af proportioner på så mange parametre, at man ved gennemlæsningen får indtrykket af, at aftalepartierne har haft travlt med at overbyde hinanden i stedet for at forhandle et fornuftigt og afbalanceret forslag på plads.

FOR DET FØRSTE er det meget vidtgående tiltag, der er vedtaget med L62. Det er et voldsomt indgreb i retssamfundet, at vi nu har en lovgivning, der reelt gør det muligt at frihedsberøve flygtninge og udlændinge på ubestemt tid uden dommerkendelse. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at en retsstat som Danmark skal møde mennesker på flugt med vilkår, der kan minde om retssikkerheden i de lande, de flygter fra.

FOR DET ANDET er jeg er ærlig talt chokeret over, at så stort et flertal i folketinget har fundet det nødvendigt at hastebehandle så vidtgående et forslag og dermed afskåret sig fra at modtage vurderinger og forbedrende forslag fra det øvrige Folketing og ikke mindst civilsamfundets organisationer og eksperter.

Hvorfor ikke indføre et loft over frihedsberøvelse uden dommerkendelse, når praktisk talt alle andre har anbefalet dette, deriblandt aktører som Institut for Menneskerettigheder og CEPOS? Er det virkelig nødvendigt, at vi også skal frihedsberøve børn, når nu Red Barnet på det kraftigste advarer mod dette? Er det virkelig nødvendigt at tillade private vagtværn at anvende magt, der ellers er forbeholdt politiet? Eller at indkvartere flygtninge i teltlejre, når vi ifølge Røde Kors har rigelig adgang til funktionelle bygninger? Hvorfor skal vi fra nu af frihedsberøve asylansøgere, når de intet ulovligt gør? De søger jo asyl, lader sig registrere og samarbejder i et håb om at blive. Sammen med en svækket domstolskontrol er et krav om øget frihedsberøvelse af mennesker, der ikke har forbrudt sig mod loven en virkelig foruroligende og kritisabel kombination.

FOR DET TREDJE er der desværre meget store uklarheder om, både hvordan loven skal fortolkes, og hvornår den kan forventes at træde i kraft. Hverken i lovens bemærkninger eller i svar fra ministeren er det f.eks. blevet bare nogenlunde klart, hvordan vi kan skønne, at vi befinder os i en ”ekstraordinær situation”, hvor den udøvende magt altså nu kan suspendere den dømmende magt. Ved samråd og i salen har vi gentagne gange forsøgt at få bare en eller anden form for tilkendegivelse af, hvad der kan opfattes som ekstraordinært. Vi har efterspurgt analyser af – eller bare overslag over – hvor mange flygtninge og udlændinge, myndighederne i dag kan håndtere. Vi har bedt om vurderinger af, om begivenhederne primo september kunne opfattes som en sådan situation. Svaret har ganske entydigt været, at det jo i sagens natur afhænger af den enkelte situation. Sikkert et intuitivt logisk svar, men det betyder altså, at vi i praksis har en lov, hvor det er fuldstændig op til skiftende ministres fornemmelse for det ”ordinære” at afgøre, hvornår helt afgørende rettigheder må sættes til side for en udvalgt gruppe mennesker i vores samfund. Igen en meget kompromitterende udvikling for helt basale grundprincipper i retsstaten.

Hvis formålet med dette forslag var at sikre, at myndighederne har de rette muligheder for at håndtere en situation med mange flygtninge, så kunne vi sagtens have lavet en helt anstændig aftale på tværs af Folketinget, der på én gang ville sikre myndighedernes behov og den enkeltes rettigheder. Og vi kunne have gjort det på helt udramatisk vis, på en måde, der havde samlet i stedet for at splitte. Det er derfor, jeg synes at L62 og lovprocessen omkring er så voldsom en overreaktion, at det er svært at forstå.

Hvis det reelle og primære formål derimod har været at skræmme så mange flygtninge som muligt væk fra Danmark og videre til andre lande, ja så giver ovenstående desværre mere mening. Så skal vi bare vide, at vi har et dominerende flertal i folketinget, der tilsyneladende er villige til at gå meget vidt for at sende det signal. I fredags betalte vi i min optik en ekstremt høj pris for et meget uanstændigt projekt. ◼


ILLUSTRATION: Thisted, hvor 30 flygninge nu bor i Beredskabsstyrelsens telte [foto: René Schütze/POLFOTO]