Indiens finanslov: Har Modi allerede tabt pusten?

Indiens finanslov: Har Modi allerede tabt pusten?

11.03.2015


Mens Kina har nedjusteret forventninger til væksten, så stormer Indien frem. Men asiens nye vækstøkonomi har ikke fået den stærke, erhvervsvenlige leder i Nerandra Modi, som mange ellers havde håbet på. Tværtimod har Indiens stærke mand omfavnet populismen i hans første finanslov.

ANALYSE Af Peter Kristoffersen

Der var engang, hvor de internationale meningsdannere havde afskrevet Indien som global og lokal magtfaktor. Den relativt svage økonomiske vækst, dårlige infrastruktur, svage regering, nepotismen og korruptionen trak alt sammen landet ned. Men så kom regeringsskiftet i 2014. En utilfreds befolkning stemte imod det hidtil siddende Kongresparti og valgte i stedet Nerandra Modi fra BJP-partiet. Modi, der kommer fra en post som guvernør i delstaten Gujarat, blev valgt på bl.a. de resultater, som delstaten oplevede under hans regeringsperiode – herunder investeringer i infrastruktur, en erhvervsvenlig politik og dertilhørende faldende arbejdsløshed og stigende vækst i delstaten.

De høje forventninger til Modi gjorde, at den finanslov, som den indiske regeringen præsenterede d. 28. Februar, var ventet med spænding. Flere havde kaldt den for et ”make it or break it”-budget – Modi skulle nu vise, at han har modet til at reformere. Sidste gang internationale øjne var rettet mod en indisk finanslov var i 1991, da den daværende finansminister og senere premierminister Manmohan Singh, under hårdt presset af høje oliepriser og dårlige offentlige finanser, præsenterede et budget, som afskaffede stort set alle kvoter og licenser, devaluerede rupien og åbnede visse sektorer op for udenlandsk kapital. Regnede man med et budget i samme skala fra Arun Jaitley (Modi’s finansminister, red.), så skuffede Jaitley. Efter hans 90 minutters tale i Indiens parlament lørdag d. 28. februar var de helt store reformer udeblevet. Hvorfor?

Et muligt svar hedder Arvind Kejriwal fra den populistiske Aam Adami-parti. Han fejede al modstand, inklusiv Modis eget BJP-parti, af banen og sikrede sig et absolut flertal med 67 ud af 70 sæder i det nyligt afholdte valg i New Dehli. Det var i sig selv et hårdt slag for BJP-partiet at tabe valget – specielt efter Modis bagland har set ud til at gå på vandet ved alle valg de seneste år. Men værre var det for BJP, at nederlaget kom i New Dehli, der er en prestigefyldt by at vinde ved de nationale valg og samtidig er byen, hvor premierministerens egen bolig ligger. Om det er Kejriwals sejr, baseret på løfter om billigere elektricitet og gratis vand, som fik Modi-regeringen til at indlemme populistiske tiltag i finansloven skal være usagt. Men vist er det, at Modis budget endte med en mellemvare, der balancerer mellem politiske ’winning cases’ og elementer, der skal styrke den indiske økonomi. Grunden til, at Modi overhovedet kan igangsætte de populistiske initiativer, er de gode takter i den indiske økonomi.

På vej mod de 10 pct.
Modi har nemlig et vist råderum økonomisk. Inflationen i Indien ser i dag ud til at ligge omkring 5 pct. – en procent lavere end hvad den indiske centralbank (Reserve Bank of India) forudså tidligere, og uden udsigt til at stige foreløbig. Raghuram Rajan (guvernøren for RBI, red.) har imødekomt Modis finanslov ved at lempe reglerne for bankernes udlån i kølvandet på den.

Væksten i BNP ser ud til at blive mellem 8 og 8,5 pct. – cirka det forventede niveau. Ydermere meddelte Arun Jaitley også at Indiens udsigt til tocifret vækst i BNP ser lys ud. Budgetunderskuddet bliver, som lovet, holdt inden for 4,1 pct- af BNP og målet om at få dette underskud under 3 procent vil blive udskudt til 2017-18, grundet øget udgifter til kraftværker og investeringer i infrastruktur. Netop infrastrukturen er fortsat en af Modi-regeringens store satsninger. Over 700 billioner rupis (76 milliarder danske kroner,) vil i det følgende år gå til forbedringen af infrastrukturen – en nødvendig saltvandsindsprøjtning i den indiske økonomi, hvis vækst og jobskabelse fortsat ønskes. Indiens eget finansministerium estimerer, at der i Indien mangler i omegnen af 100.000 kilometer veje. BJP-regeringen vil også skabe en infrastrukturfond og samtidig vil regeringen tage større risiko i flere OPP-projekter (offentlig privat partnerskaber), eksempelvis ved nybygning af kraftværker.

For at effektivisere økonomi præsenterede Modi-regeringen blandt andet en task force, der skal kigge ledelsen af de indiske offentlige banker efter i sømmene – et initiativ, der kan hjælpe med at mindske den store mængde af bureaukrati, som eksisterer i bankerne. Ydermere blev der præsenteret en reducering af selskabsskatten fra 30 til 25 pct. over de næste fire år. Netop nedsættelsen af selskabsskatten er både et økonomisk og politisk signal. Den indiske selskabskat er, som Jaitley selv udtrykte det, ”den værste selskabsskat i verden.” Først og fremmest er den relativ høj, sammenlignet med andre lande. Samtidig giver den ganske enkelt magre indtægter for regeringen, primært grundet en svimlende stor vifte af forskellige skattefritagelser. Desuden bliver den ineffektive ”wealth-tax”, der primært har ramt den øvre middelklasse, fjernet og erstattet med en ekstra skat på to procent for de absolut rigeste. Mest interessant af alt er dog om Modi-regeringen ville holde fast i den tidligere bebudede nationalt bestemte skat på vare- og tjenesteydelser. Ifølge Arun Jaitley vil den blive indført i april 2016. Meldingen har resulteret i visse protester, fra bl.a. Aam Adami-partiet og visse guvernører, men på længere sigt kan denne skat vise sig at være central for at Indien kan nå sit fulde potentiale som økonomisk, global magtfaktor.

Indførslen af sådan en skat er vigtig af specielt to grunde:
Først og fremmest er øger den centrale regering skatterne som andel af BNP. I et land med delstater, som har forholdsvis stort selvstyre, er det i sig selv begrænset, hvad en national regering kan gøre for at opnå netop dette. For det andet, så vil en sådan national skat kunne erstatte en bred vifte af forskellige skatter og afgifter fastsat af de forskellige regioner – skatter, der med den nuværende lovgivning kan skifte fra valg til valg i delstaterne. En central strømlining af en sådan skat vil give bedre muligheder for at give inderne mulighed for at skabe et dynamisk og stærkt indre marked.

Populisme på hindi
Med i budgettet var også flere såkaldte ’pro-poor’-programmer, bl.a. et løfte om forbedring af det nuværende offentlige forsikringsnet. Ydermere indeholdte finansloven også en pakke der skal øge beskæftigelsen for unge i landdistrikterne og en milliardpakke, som skal skabe jobs i de fattige og landbrugsdrevne kvarterer rundt omkring i Indien.
Lovgivningsmæssigt præsenterede Jaitley også en strammere lovgivning mod skattesnyd, så dømte vil kunne få op til 10 års fængsel.

Mest opsigtsvækkende var BJP-regeringens forsættelse af Mnrega-programmet – et forholdsvis, i følge visse økonomer, ressourcekrævende og administrativt tungt program, der garanterer alle personer over 18 år i de fattigste landområder et ufaglært arbejde i mindst 100 dage, hvert år.

Elefanterne i rummet
Modis budget, der nu skal til godkendelse hos det indiske underhus, Lok Sabha, vægtede i denne omgang økonomisk vækst og populære politiske initiativer frem for svære reformer – eksempelvis et opgør med tilskud til det relative ineffektive landbrug. Udeladt er stadig to store udfordringer for Modi og hans regering: En national skattereform, der vil kræve at handler slås af med både støtter, såvel som stærke politiske modstandere, og en reform af Indiens utilstrækkelige arbejdslovgivning. Kun et mindretal af Indiens arbejdere er dækket af den nuværende arbejdslovgivning, fordi den kun gælder større virksomheder – og det er den slags problemer, som Modi-regeringen skal løse, hvis Indien ønsker at skabe ordentlige jobs til de over 13 mio. mennesker, som indtræder i arbejdsstyrken hvert år. At Modi ikke adresserede de to reformer og dermed svigtede de høje, internationale forventninger vil dog ikke skade økonomien på kort sigt.

Væksten ser nemlig ud til at fortsætte i Indien og samtidig er Modi gået i vælten med kontroversielle tiltag som den omtalte skat på vare- og tjenesteydelser. Som Nitin Jan, chef i finansvirksomheden Edelweiss, konstaterede kort efter Jaitleys tale: ”Det er ikke tæt på det ’visionære dokument’, som folk har talt om. Samlet set vil jeg sige det er et balanceret budget.”

Men det er svært at se hvem andre end Modi og hans regering, der skal gennemføre de hårde reformer. En mand valgt på økonomiske resultater, bør også støbe grundpillerne for yderligere vækst – også gennem andet end investeringer i infrastruktur. Jo før, des bedre – for Indien, og for Modi-regeringen selv.■

PETER KRISTOFFERSEN (f. 1994), studerer statskundskab på AU og skriver for RÆSON. ILLUSTRATION: Nahendra Modi og John Kerry, Gujarat 2015 [Foto: US Embassy, Delhi]