Valg i Sydafrika: Fortsat støtte til ANC-alliancen

Valg i Sydafrika: Fortsat støtte til ANC-alliancen

13.05.2014


Efter parlamentsvalget i Sydafrika holder regeringspartiet ANC sig over de psykologisk vigtige 60 procent – men opnår ikke det flertal på to tredjedele, som er nødvendigt for at foretage forfatningsændringer.

Af Hans Erik Stolten

ANC’s spidskandidat, Jacob Zuma, der snart bliver genudnævnt til præsident af parlamentet, har i eskalerende tempo gjort sig upopulær i Sydafrika. Selv partiets mest trofaste vælgere har først og fremmest stemt for den tidligere frihedsbevægelse – og ikke for Zuma. Efter parlamentsvalget i Sydafrika den 7. maj beholder regeringspartiet ANC (African National Congress) sit flertal på over 60 procent. Samtidig går partiet på nogle områder op mod 15 procent tilbage som følge af udbredt skuffelse over landets store, sociale problemer.

Et skandaleramt ANC
Mange fra den afrikanske venstrefløj var begejstrede, da Jacob Zuma blev valgt til formand for ANC i 2007. Skelsættende hændelser, såsom massakren på strejkende minearbejde ved Marikana og de skatteyderbetalte luksusbyggerier på hans private residens ved Nkandla, har dog siden desillusioneret mange vælgere.

Nogle tidligere støtter har smådeprimeret meddelt, at de ikke længere kan stemme på ANC. Det gælder den tidligere sikkerhedsminister og veteran fra frihedskampen, Ronnie Kasrils, der foreslog at stemme blankt. Den venstre-liberale avis Mail and Guardian opfordrede til at stemme taktisk, således at ingen partier blev alt for stærke. En hel del lader til at have fulgt dette råd.

Visse af frihedskampens progressive hvide, der er desillusionerede over regeringspartiets magtarrogance og præsidentens korruptionsaffærer, bakker nu op om andre partier såsom Democratic Alliance (DA). Det samme gør nogle af landets farvede, der føler behov for at markere sig i forhold til ANC’s afrikanske dominans.

ANC er også bragt i miskredit af andre skandaler. Den tidligere leder af partiets ungdomsafdeling, Malema, blev i 2012 bortvist fra det regerende ANC og står anklaget for bedrageri og korruption i forbindelse med en handel på 52 millioner rand. Han er tiltalt for at have brugt sin fortjeneste på at købe en farm og en Mercedes-Benz. Lederen af organisationen Patriotic Alliance, Gayton McKenzie, skrev i et åbent brev til Malema: ”Julius, du og jeg er ikke ’revolutionære’. Vi shopper begge to i de samme Louis Vuitton og Gucci butikker. Vi har begge ure på håndleddet til en værdi af flere hundrede tusinde rand – flere penge, end en minearbejder ved Marikana nogensinde vil modtage.” ANC’s position som frihedsbevægelsens parti smuldrer.

ANC fortsat største parti
Det endelige resultat af valget blev stort set som forudset, dvs. uden de helt store forskydninger i den nuværende magtbalance. ANC vil fortsat dominere Parlamentet, men vil få brug for støtte fra det nydannede oppositionsparti Economic Freedom Fighters (EFF) eller alternativt fra næsten alle de mindre partier for at kunne foretage ændringer af forfatningen. Hverken EFF eller det borgerligt-liberale parti, Democratic Alliance (DA) vil dog alene være i stand til at blokere sådanne ændringer, men behøver støtte fra mindre partier for at råde over en tredjedel af stemmerne i parlamentet.

ANC står stærkest i den fattige, nordlige Limpopo-provins med omkring 80 procent af de afgivne stemmer. Målt på landsplan opnår Democratic Alliance (DA) lidt over 20 procent af stemmerne og beholder magten i provinsen Western Cape med landets parlamentshovedstad Cape Town. EFF, der hævder at placere sig til venstre for ANC, kommer ind som det tredje største parti på nationalt plan med ca. 5 procent og vil med al sandsynlighed få tilstrækkeligt med parlamentssæder til at lave ballade i diverse udvalg.

Høvding Buthelezis Inkatha Freedom Party, der tidligere dominerede den sydøstlige provins KwaZulu-Natal med havnebyen Durban, har oplevet en ydmygende deroute i forhold til ANC og DA ved dette valg. Partier som nogle vestlige iagttagere havde spået en vis chance, såsom Agang, COPE og PAC, ser nærmest ud til at være udraderet.

Et demokratisk valg
Trods praktiske problemer med lange ventetider, registrering af vælgere, der stemte langt hjemmefra og enkelte skærmydsler, er valghandlingen forløbet rimeligt tilfredsstillende. Selv i provinsen KwaZulu-Natal meldes kun om enkelte isolerede tilfælde af vold. Folk tweetede og Facebookede om effektive valgsteder og tusindvis af sværtede tommelfingre dominerede de sociale medier. Valgdeltagelsen har været på omkring 70 procent. Det er et stykke under de 77 procent, der blev opnået ved valget i 2009, men dog så højt, at man kan konkludere, at folket stadig slutter op om den demokratiske proces i det nye Sydafrika.

De fleste ventende i vælgerkøerne havde én altoverskyggende forventning til regeringspartiet fremover: jobs. Det er nu op til ANC at leve op til nogle af de forventninger om velfærd, de tidligere har efterladt uindfriede.

Hans Erik Stolten er historiker og ph.d. fra Københavns Universitet, hvor han har arbejdet som ekstern lektor og forskningsadjunkt på Center for Afrikastudier. Han har desuden virket en årrække som forsker ved Nordisk Afrikainstitut i Uppsala.

FOTO: Af Darryn van der Walt via Flickr