Våben til Syriens oprørere?Mette Gjerskov: Det må overvejes – ligesom alle andre midler. Vi er vist alle ved at være desperate for at finde veje til at stoppe krigen

Våben til Syriens oprørere?
Mette Gjerskov: Det må overvejes – ligesom alle andre midler. Vi er vist alle ved at være desperate for at finde veje til at stoppe krigen

31.07.2014


5 spørgsmål fra RÆSONs chefredaktion. Svar fra Mette Gjerskov, formand for Udenrigspolitisk Nævn (S):

1) GAZA. Israels ambassadør i Danmark, Barukh Binah, kritiserer i RÆSON i dag de europæiske medlemmer af FN’s Menneskerettighedsråd, der stemte blankt til forslaget om en undersøgelse af Israels krig i Gaza (undersøgelsen blev vedtaget – kun USA stemte imod). Hvis Danmark havde været medlem, burde vi så have stemt ja eller nej til undersøgelsen?
METTE GJERSKOV: Danmark ønsker en undersøgelse af, om Israel har overholdt de humanitære regler i deres krig mod Gaza, herunder især ift. de uhyggeligt mange civile ofre. Samtidig bør der laves en undersøgelse af Hamas’ ageren. Det konkrete forslag, der blev stemt om, var ikke tilstrækkeligt balanceret, så Danmark havde formentlig stemt blankt som de øvrige EU-lande. Men det ændrer ikke ved, at vi fortsat ville have presset på for en undersøgelse.

2) Ambassadøren understreger i RÆSON-interviewet forskellene på Hamas og den Palæstinensiske Autoritet under Abbas. Bør Danmark og Europa øge samarbejdet med den Palæstinensiske Autoritet for at sikre økonomiske og sociale fremskridt på Vestbredden?
METTE GJERSKOV: Hvis vi vil have palæstinenserne til at være mere moderate, må vi – og naturligvis især Israel – vise dem, at det giver resultater at være moderat. På Vestbredden har de valgt de mere moderate Fatah – men det har ikke givet nogen fordele. Situationen på Vestbredden betragtes af mange i den danske debat som et apartheid-lignende samfund. Vi skal være med til at vise palæstinenserne, at det kan betale sig at vælge mere moderate ledere (Se fx min blog: http://politik.tv2.dk/2014-07-30-krig-eller-apartheid)

3) SYRIEN. “Benzin på bålet”. Det kalder Rasmus Jacobsen i et indlæg i RÆSON i dag udenrigsminister Martin Lidegaards beslutning om at sende våben til de syriske oprørere. Har Jacobsen ret?
METTE GJERSKOV: Borgerkrigen i Syrien er det mest forfærdelige man kan forestille sig. Danmark hjælper flygtninge, hjælper humanitært, har fjernet de kemiske våben og presset på ved forhandlingsbordet. Imidlertid fører fredsforhandlingerne ikke til resultater. På et tidspunkt er den humanitære situation så skrækkelig, at man må overveje om der skal andre metoder til – så som at give våben til særlige grupper. Det er imidlertid noget at de mest vanskelige, for våbnene kan falde i forkerte hænder – og jeg er enig i at det bare kan bidrage til yderligere blodsudgydelse. Derfor har regeringen heller ikke fulgt forslaget fra Venstre om at sende flere våben ind i konflikten.
Dvs. at du – ihvertfald pt. – er imod at sende våben til de syriske oprørere?
METTE GJERSKOV: Det må overvejes – ligesom alle andre midler. Vi er vist alle ved at være desperate for at finde veje til at stoppe krigen.

4) PUTIN. Ifølge amerikanske kilder er Ukraine blevet angrebet fra russisk jord. Er der omstændigheder under hvilke vesten (USA? NATO?) skal øge sin militære hjælp til Ukraines regering? Hvor langt mener du, USA/NATO skal involvere sig i støtten til Ukraines militær?
METTE GJERSKOV: Jeg mener først og fremmest, at vi skal bekæmpe Putins handlinger politisk, her er sanktionerne fra EU et meget stærkt middel. Ingen ønsker at gå i krig med Rusland. Jeg mener ikke, at tiden er inde til at involvere sig yderligere med ukrainsk militær, men vil ikke udelukke at det også kan komme på tale.

5) “I værste fald kan sanktionerne muligvis endda styrke Putin og Rusland”. Sådan skriver Ota Tiefenböck I RÆSON – han forudser at sanktionerne kan få Rusland til at søge andre partnere end USA og Europa. Er du overbevist om, at sanktionerne vil føre til de russiske indrømmelser, som USA og EU efterlyser?
METTE GJERSKOV: Jeg mener ikke, at vi har andre muligheder end sanktioner mod Rusland i den nuværende situation. Ingen vil gå i krig mod Rusland, og derfor er sanktioner, der kan mærkes på økonomien det eneste rigtige. Og Rusland bløder rubler lige nu – ingen tvivl om, at sanktionerne koster. Jeg mener ikke de kan styrke Putin, men det er da rigtigt, at Rusland kan kigge sig om efter andre samarbejdspartnere. Imidlertid må det jo være en risiko vi løber med åbne øjne. EU’s sanktioner er netop fulgt af en fremstrakt hånd til Rusland – altså designet til at få Rusland til at lægge stilen om. Men valget er og bliver i sidste ende Putins.